Skat inddriver gæld igen: Starter med at sende 91 licens-regninger ud

Skat har tændt for et nyt it-system, der automatisk skal inddrive borgernes gæld til det offentlige.

Danskerne skylder for omkring en milliard kroner i ikke-betalte licensregninger. (Foto: ERik Refner © Scanpix)

Danskernes

gæld
til det offentlige er vokset de seneste år og udgør nu lige under 100 milliarder kroner.

Særligt det fejlfyldte it-system, EFI-systemet, har fået

gælden
til at vokse.

Systemet skulle sikre automatisk gældsinddrivelse af

skat
, bøder og licens, men systemet, som it-firmaet KMD var med til at udvikle, kom aldrig til at virke og blev derfor skrottet for to år siden.

Nu har

Skat
taget hul på et nyt it-system, der skal hjælpe de ansatte i
Skat
med at inddrive borgernes voksende
gæld
til det offentlige, oplyser Radio24syv.

I første omgang sender

Skats
automatiske system 91 regninger ud til folk, der skylder licens, bekræfter Skatteministeriet overfor
DR
Nyheder.

Skatteminister Karsten Lauritzen fra Venstre håber og tror, at det nye system kommer til at virke.

- Jeg tror bestemt, at det kommer til at virke. Ikke mindst fordi vi tager ved lære af de fejl, der var ved EFI-systemet, siger han til

DR
Nyheder og tilføjer:

- Systemet er ikke fuldstændig oppe at køre endnu, men det følger planen, så jeg er fortrøstningsfuld.

Det nye it-system til at indkræve penge bliver lanceret i tre faser. Første fase er sat i gang nu, og de to næste faser bliver sat i drift frem mod 2019, hvor det hele skal være færdigudviklet.

- Det skal gerne blive væsentlig bedre end den situation, der er i dag, hvor meget af inddrivelsen foregår manuelt, siger skatteministeren.

Snart kan du blive trukket i lønnen

Hos it-firmaet Netcompany, som står for at udvikle det nye it-system, der skal inddrive borgernes

gæld
til det offentlige, er direktøren også fortrøstningsfuld.

- Vi har fået lavet et rigtig godt værktøj til at kradse pengene ind, og nu skal vi i gang med at få kradset dem ind de forskellige steder, siger direktøren for i Netcompany, André Rogaczewski, til

DR
Nyheder.

Særligt lanceringen af it-systemets anden fase i slutningen af 2017 ser direktøren frem til.

Her får

Skat
mulighed for at inddrive
gæld
ved at skrue på trækprocenten, som er den
skat
, vi betaler af vores
indtægt
.

- Hvis du skylder nogle penge, kan vi rent faktisk trække dem i din løn, og det er vigtigt, siger André Rogaczewski.

Tredje fase af it-systemet skal gøre det muligt for

Skat
at holde
overskydende
skat
tilbage, hvis en borger har
gæld
til det offentlige. Også automatisk modregning i offentlige ydelser er på tegnebrættet.

Netcompany-direktøren understreger, at it-firmaet arbejder tæt sammen med

Skat
og lovgiverne i forhold til at lave det nye system, som løbende bliver testet.

Facebook
Twitter