Der er svimlende milliardbeløb på spil, når Skats allerdygtigste regnedrenge kaster sig over de multinationale selskabers såkaldte interne afregningspriser - eller transferpriser.

De seneste fem år har Skat således givet skattesmæk til 307 koncerner, fordi de havde prissat deres varer forkert - og dermed snydt statskassen for store summer.

DR Nyheders beregninger af Skats data viser, at de 307 virksomheder samlet har fået forhøjet deres skattepligtige indkomst med omkring 70 milliarder kroner.

Et beløb, der med den nuværende selskabsskatteprocent vil kunne indbringe et tocifret milliardbeløb til statskassen.

Usikre penge

Om pengene så rent faktisk ender i statskassen er uvist.

Forhandlingerne med selskaberne og især andre landes skattemyndigheder trækker ud i årevis.

Derfor er der langt imellem nyheder som dagens udmelding fra Pandora, der altså har indvilget i at betale næsten en milliard kroner i ekstra skat, fordi de har benyttet forkerte afregningspriser i en årrække.

Prisen skal være korrekt

At sagerne trækker i langdrag skyldes, at der i sager om interne afregningspriser - eller transfer pricing, som fænomenet kaldes i skattejargon - er tale om ekstremt komplicerede beregninger og opgørelsesmetoder.

Problemstillingen handler om at kunne sætte priserne på de varer og ydelser, koncernernes datterselskaber udveksler med hinanden på tværs af landegrænser, korrekt.

Omfanget af sådanne koncerneinterne handler er steget massivt og udgør i dag over 60 procent af den samlede verdenshandel. Derfor er skattemyndighederne ekstremt opmærksomme på, at de får deres retmæssige bid af kagen, når værdier krydser landegrænsen.

Når et udenlandsk datterselskab benytter eksempelvis et patent eller et varemærke, der er udviklet i den danske del af koncernen, skal det udenlandske datterselskab betale en pris til selskabet i Danmark, hvor patentet eller varemærket er udviklet. Det kommer så den danske statskasse til gode i form af større skattebetalinger fra det danske selskab.

Som uafhængige parter

Men den komplicerede øvelse er at sætte prisen på patentet eller varemærket korrekt. Her siger reglerne, at prisen skal være på markedslignende vilkår - altså som hvis handlen var foregået mellem to af hinanden helt uafhængige selskaber.

Koncernerne bruger enorme beløb på at ansætte skatterådgivere, der kan beregne priserne korrekt - og samtidig sikre, at skattebetalingen bliver så lav som muligt.

Omvendt har også skattemyndighederne verden over oprustet på området for at sikre, at netop deres land får den retmæssige bid af kagen.

Kritik for spekulation

Nogle koncerner kritiseres for at udnytte metoden til at kanalisere overskuddet hen til lande, hvor selskabsskatteprocenten er så lav som mulig.

Blandt andre Novo Nordisk har fået kritik for at samle overskuddet for en stor del af deres danskudviklede produkter i Schweiz.

DR Nyheder tidligere har kunnet afsløre, at Skat og Novo Nordisk ligger i indædt milliardslagsmål.

Også Microsoft har været i kløerne på Skat efter koncernens opkøb af den danske it-virksomhed Navision. I begge sager bliver der ifølge DR Nyheders oplysninger fortsat forhandlet om udfaldet.

Mystik om sagerne

Typisk forhandles sager om interne afregningspriser mellem skattemyndighederne i to eller flere lande, mens koncernen selv ser til på sidelinjen.

Hvis parterne ikke bliver enige, ender sagen i Landsskatteretten, hvorfra den kan ankes til landsretten.

Transfer pricing-sagerne er omgærdet af stor mystik og tavshed, da Skat i disse sager har udvidet tavshedspligt. Derfor er det yderst sjældent, at offentligheden får kendskab til milliardslagsmålene.

Læs mere om Skats transfer pricing-sager i denne redegørelse fra Skat.