Det er næppe gået manges næse forbi, at de senere års nyhedsdækning har været præget af en perlerække af skandaler leveret af den danske skatteforvaltning.

Det er også grunden til, at et politisk flertal har nedsat en kommission, der skal nå til bunds i, hvad der gik galt, hvorfor og hvor ansvaret skal placeres for de mange skandaler i Skat.

I dag var den tidligere skattedirektør for Skats Regnskab Lars Nørding indkaldt til at afgive forklaring i Retten i Frederiksberg, hvor Undersøgelseskommissionen om Skat er flyttet ind i retslokale 3.

Fra vidneskranken kunne Lars Nørding fortælle, hvordan det var at være direktør i en styrelse, der på blot ti år mistede 40 procent af sine medarbejdere, samtidig med at det ene lovende it-system efter det andet måtte kastes på møddingen.

- Den edb-understøttelse, der skulle nedsætte antallet af medarbejdere, blev aldrig en succes. Og derfor gik det selvfølgelig hårdt ud over styrelsen, sagde Lars Nørding, der efter 40 år i Skat gik på pension i 2013.

Atmosfæren i Skat

I 2005 var 11.500 personer ansat til at holde styr på statsfinanserne i Skat. I 2015 var det tal svundet med 5.000 ansatte til i alt 6.500 årsværk.

Men selv om de massive besparelser pressede Skat til det yderste, var kulturen, at man ikke råbte op, men måtte arbejde med de ressourcer, der var, fortalte Nørding på dagens afhøring i Undersøgelseskommissionen:

- Nu var vi jo sat til at løse problemerne, og så skulle vi ikke komme at sige, at vi ikke kunne løse dem; så stod andre på spring for at påtage sig opgaverne. Sådan var atmosfæren i Skat; kan du løse opgaven, eller kan du ikke. Da vi lavede notater om den skrøbelige arbejdssituation, fik vi at vide, at sådan nogle notater kan vi lave alle steder i Skat. Det, vi skulle, var at finde løsninger.

I 2009 blev Lars Nørding skattedirektør for Regnskab og fik dermed 130 ansatte i Høje Taastrup og Horsens under sig. Nørdings opgave var at holde styr på statens enorme pengestrømme, der til sammen udgør omkring 1.000 milliarder kroner om året.

I sin nye stilling fik Nørding besked på at gennemføre et lean-projekt, der skulle give besparelser på otte procent om året.

- Leanprojektet for Regnskab gik ud på, at vi blev pålagt otte procent besparelser per år. Det er ikke normalt i statslige institutioner, og jeg ved ikke, hvordan andre offentlige myndigheder ville have reageret, hvis de pludselig mistede 40 procent af deres medarbejdere; det er ikke nogen let øvelse.

- Vi tog besparelsen over hele linjen, men kontrol blev jo hårdt ramt, det er jo klart. Når man er pålagt otte procent om året, så kan man ikke bare sige: "Nå, det løser sig selv."

Kontrollen fik hug

Eftertiden har vist, at den manglende kontrol hos Skat efterlod store huller, som siden er blevet groft udnyttet af alt fra privatpersoner over selskaber til udenlandske finansfolk.

Mest opsigtsvækkende er nok sagen om svindel med udbytteskat for 12,7 milliarder kroner, hvor en lille skatteafdeling i Høje Taastrup på tre år sendte milliarder af kroner i lommen på formodede kriminelle i udlandet.

- Kontrollen var det eneste sted, man kunne skære rigtigt ind til benet, for man var nødt til at sørge for, at borgerne fik deres årsopgørelser, bilerne blev indregistreret og så videre, sagde Lars Nørding.

- At kontrollen blev særligt hårdt ramt skyldtes nok også, at der ikke rigtigt er nogen, der savner kontrol, hvis du spørger ude i samfundet, fortsatte han.

- Han er ikke farbar

Selv om nuværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) har søsat en række initiativer for at genoprette skattevæsenet og frem mod 2021 vil ansætte 2.000 nye medarbejdere, er det stadig nemt at snyde systemet, fordi kontrollen er så lille.

Der er nemlig ikke for alvor skruet op for kontrollen, siden Lars Nørding forlod Skat i 2013, lød hans forklaring:

- Kontrolindsatsen er jo for nedadgående. I den nye indsatsplan kontrollerer man så mange selskaber, at der er risiko for, at man inden for en 30-årig periode vil få ét besøg af Skat. 0,3 procent af selskabernes indberetninger kontrolleres, sagde Lars Nørding.

- Nu er jeg jo ikke ansat der længere, men i de mange år, jeg var ansat, var det for stedse nedadgående. Det var det eneste sted, hvor der virkelig kunne spares.

I dag er udbytteområdet flyttet til Aarhus og op mod 100 mand er ansat til at kontrollere området for refusion af udbytteskat. Ind til 2015 udfyldte kun to medarbejdere den funktion.

- I dag sidder man og kontrollerer hver en refusion. Man kontrollerer 100 procent, og det er der god grund til. Men sådan har man jo aldrig gjort i Skat. Hvis jeg var kommet og havde bedt om 100 årsværk, så tror jeg nok, de havde tænkt: "Er han helt farbar til den opgave, han er sat til at løse?".