Skatteminister lancerer nyt it-system - men 99,5 procent af gælden samler stadig støv i kollapset system

Meget skal lykkes i år, hvis gældsinddrivelsen skal fungere i 2021, siger korrespondent.

Efterfølgeren til det kuldsejlede Efi har fået navnet PSRM, som står for Public Sector Revenue Management.

Tag et kig på bogstaverne ovenfor. Det er næppe sidste gang, de optræder på en nyhedsside foran dig:

PSRM.

Ikke en forkortelse, der glider let ind i ordforrådet.

De fire bogstaver står for Public Sector Revenue Management og udgør tilsammen skatteminister Karsten Lauritzens (V) store håb for en velfungerende fremtidig skatteforvaltning: Et it-system, der kan inddrive danskernes gæld til det offentlige automatisk.

En gammel drøm, som over det seneste årti har udviklet sig til et sandt mareridt.

PSRM's forgænger, det kuldsejlede Efi, har smadret tusindvis af gældskrav og er medvirkende til, at danskernes gæld til det offentlige nu har rundet 116 milliarder kroner - vel at mærke efter en halv million danskere fik slettet gæld for samlet 5,9 milliarder kroner sidste år.

- Da man i 2013 søsatte Efi, havde man ikke undersøgt, om systemet virkede. Det gjorde det ikke, og dermed gjorde man ondt værre, da man centraliserede gældsinddrivelsen, som altså var bedre fungerende før centraliseringen, siger DR Nyheders erhvervskorrespondent Jakob Ussing.

- Nu virker det

Men nu skulle det virke. Det nye it-system, PSRM.

Det fortæller Karsten Lauritzen, der glæder sig over, at grundstrukturen i det nye it-system nu er overleveret til Skatteministeriet og klar til brug.

- Vi har fået bygget et it-system, som er meget mere simpelt. Det skal rulles ud i løbet af 2019, hvor der i alt er 800 offentlige fordringshavere, der kan sende gæld til inddrivelse, og dem kobler vi på stille og roligt, siger Karsten Lauritzen til DR Nyheder.

Foreløbigt er det dog kun danskere, der mangler at betale licens til DR, der vil blive afkrævet deres penge gennem PSRM.

Ud af omkring 800 offentlige fordringshavere kan PSRM nemlig kun tale med én: DR.

Og af det samlede gældsbjerg på 116 milliarder kroner har skatteforvaltningen brugt et år på at overføre 600 millioner kroner til PSRM. Det svarer til 0,5 procent af den samlede gæld til det offentlige.

Meget skal lykkes i år

At det går så langsomt med at flytte gæld over i PSRM, kritiserer Rigsrevisionen i en rapport, som er blevet offentliggjort i dag:

- Vi kan konstatere, at den oprindelige plan (...) er forsinket, da ingen af de store fordringshavere kom med i 2018. Dermed bliver tidsplanen endnu mere presset, står der i rapporten om Skatteministeriets forvaltning af sin kerneopgave: gældsinddrivelse.

Planen er, at gældsbjerget skal være overført og automatiseret i 2021. Men meget skal lykkes, hvis den plan skal holde, lyder vurderingen fra Jakob Ussing:

- Det går uhyre langsomt – og også for langsomt ifølge Rigsrevisionen. Med det tempo er man ikke i nærheden af at kunne nå deadline i 2021, så rigtig meget skal lykkes i år, hvis der skal være tiltro til den tidsplan.

Smadrede restancer kan betyde flere afskrivninger

I rapporten bekymrer Rigsrevisionen sig særligt over de bunker af fordringer, som er låst inde i det gamle it-system.

Gæld for 49,9 milliarder kroner ligger stille i det gamle it-system og kan først blive låst op og sendt over i PSRM, når de enkelte fordringer er udstyret med mere data. Der er blandt andet tvivl om forældelse og dataproblemer.

Rigsrevisionen tvivler på, at det vil lykkes det hårdtarbejdende Gældsstyrelsen at finde nøglen til milliarderne.

Derfor ser politikerne ind i en ny runde i Folketinget, hvor der skal tages stilling til nye afskrivninger af danskernes gæld til det offentlige, lyder vurderingen fra Rigsrevisionen:

- Det vil ikke i alle tilfælde være muligt, hvorfor en del af fordringerne formentlig vil skulle afskrives.

200 millioner kan overføres

Den anden store gruppe i gældsbjerget udgøres af restancer for 65 milliarder kroner, som Rigsrevisionen kalder 'ikke-konverterbare,' altså gæld der ikke uden videre kan overføres til det nye it-system.

For den gruppe fordringer gælder det, at størstedelen ikke lever op til datakravene i PSRM. Rigsrevisionen peger på 'lovgivningstiltag' og 'yderligere oprydning' som forudsætning for, at de kan overføres til det PSRM.

Også i den gruppe vil der være fordringer, som ikke kan overføres til PSRM, skriver Rigsrevisionen i rapporten.

- Skatteministeriet skal tage stilling til, hvad der skal ske med disse fordringer efter den planlagte nedlukning af DMI (midlertidigt it-system, red.) i 2021, skriver Rigsrevisionen.

Endelig er der en tredje gruppe af fordringer, som fortsat ligger i det gamle it-system, men som lever op til datakravene i PSRM, og som derfor er klar til at blive overført. Det drejer sig om 200 millioner kroner, som alle er fordringer fra DR.

Facebook
Twitter