Skattepenge spares op

Der er penge på vej til halvdelen af alle skatteydere, når SKAT i dag udbetaler knap 14 milliarder kroner i overskydende skat. Skatteministeren håber på øget privatforbrug. Men danskerne vil hellere spare op, tror Sydbank.

14 milliarder kroner sendes i dag ud til halvdelen af alle danskere, som har betalt for meget i skat sidste år. Skatteministeren håber på øget privatforbrug. Men danskerne vil hellere spare op, tror Sydbank.

Der er penge på vej til halvdelen af alle skatteydere, når skat i dag udbetaler 13,8 milliarder kroner i overskydende skat.

Det vil lette på den danske økonomi og sende flere penge ud i privat forbrug, siger en håbefuld skatteminister, Troels Lund Poulsen til DR-Nyheder.

Øget privatforbrug usikkert

Men skatteministeren skal ikke glæde sig for tidligt, siger Jacob Graven, der er cheføkonom i Sydbank.

- Jeg er skeptisk i forhold til hvor meget ekstra forbrug det genererer fra den ene dag til den anden. Vi har tidligere set at der er pumpet rigtigt mange penge ud takket være SP-midlerne sidste år.

- Men da valgte danskerne i meget stor udstrækning at spare pengene op i stedet for at omsætte dem i forbrug, siger Jacob Graven til DR-Nyheder.