Skattestyrelsen haler 2,1 milliarder kroner hjem skattely-kontrol

For fjerde gang får Skattestyrelsen lov til at gå på opdagelse i bankdata for at afsløre skattesnyd.

Aktivister i Bruxelles i forbindelse med afsløringen af panamapapirerne, som gav indblik i en verden af hemmelige penge. (Foto: François Lenoir © Scanpix)

På ti år er der udskrevet ekstraregninger for 2,1 milliarder kroner til danskere, som har penge stående i udlandet.

Skattesmækket kommer fra et særligt skattelyprojekt kaldet Money Transfer, hvor Skattestyrelsen får lov til at hive data om millioner af pengeoverførsler ud af bankerne.

Skattestyrelsen kan så gå på opdagelse og undersøge, om de rigtige tal optræder på årsopgørelsen:

- Med de tre projekter, vi nu har afviklet, har vi hentet 2,1 milliarder kroner. Det synes jeg faktisk er et godt tal, som vores politikere kan bruge til velfærd, siger Kim Tolstrup, der er underdirektør for særlig kontrol i Skattestyrelsen.

Skjulte data

Skatterådet gav for første gang i 2009 tilladelse til, at Skattestyrelsen kunne hive data ud af bankerne.

I december sidste år blev det tredje Money Transfer-projekt afsluttet. Og nu har Skatterådet netop givet tilladelse til, at et fjerde kan gå i luften.

Her vil Skattestyrelsen over de næste tre år hive et omfattende datamateriale ud af 15 danske banker og undersøge danskernes overførsler til og fra udlandet fra 2017 til 2019.

- Det er data, som skattemyndighederne normalt ikke har adgang til. Men det kan vi få med den her tilladelse, siger Kim Tolstrup.

- Så går vi ned og ser på, om der for eksempel er sendt penge ind i landet. Det kan være, der er sat 100.000 kroner ind på en konto. De oplysninger kan vi holde op mod borgerens årsopgørelse. Og så kontakter vi borgeren og beder om en forklaring. Den kan så være naturlig eller det modsatte, fortsætter han.

Alene det seneste Money Transfer-projekt gav Skattestyrelsen mulighed for at dykke ned i 60 millioner individuelle overførsler til og fra udlandet.

Honorar og skattelyfonde

Når Skattestyrelsen finder overførsler fra udlandet, som ikke står på selvangivelsen, kan pengene for eksempel komme fra et aktiedepot i udlandet eller fra fordækte skattelykonstruktioner på en tropisk sydhavsø.

Oftest er der dog tale om forglemmelser hos en borger eller en virksomhed, forklarer Kim Tolstrup:

- Verden er efterhånden blevet lille. Så det her er ikke udtryk for, at folk gemmer deres penge i skattely, men at verden er blevet mindre. Mange foretager for eksempel investeringer i udlandet og bruger et depot i for eksempel Tyskland eller Frankrig, og når man så får et udbytte eller en avance, som man tager hjem til Danmark, så skal man betale skat.

- Det kan man så glemme, siger han.

Han nævner også lejeindtægter på udenlandske boliger eller et honorar fra en udenlandsk arbejdsgiver som eksempler, Skattestyrelsen støder på, når styrelsen høster data til Money Transfer-projekterne.

- I virkeligheden kommer det her i alle afskygninger. Så man får hele spændet mellem lønindtægter til klassiske skattelyting med en hemmelig fond i skattely, lyder det fra Kim Tolstrup, der kalder det en stor udfordring for skattevæsenet, at danskerne i stigende grad flytter penge rundt mellem lande.

Skattestyrelsen vurderer selv, at den danske statskasse hvert år går glip af mellem 0,9 og 1,5 milliarder kroner i tabte skatteindtægter fra danskeres aktiver i udlandet.

Facebook
Twitter