Skattestyrelsen kræver 900 millioner kroner fra Nordea i sag om udbytteskat

Nordea afkræves stort beløb for sin involvering i sagen om refusioner af udbytteskat.

Kenneth Joensen, fagdirektør i Skattestyrelsen, taler på pressemøde om Skattestyrelsens fremdrift på udbytteområdet. Han er flankeret af fagdirektør Steen Bechmann Jacobsen og Skattestyrelsens direktør, Merete Agergaard. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Skattestyrelsen har sendt et krav om tilbagebetaling af 894 millioner kroner til den skandinaviske storbank Nordea, som har hjulpet en udenlandsk pensionskasse med at få refunderet udbytteskat.

Det oplyser Skattestyrelsen på et pressemøde mandag.

Via Nordea har den canadiske pensionskasse Hoopp fået refunderet 894 millioner kroner fra 2012 til 2015.

Tilbagebetalingen skete via den såkaldte bankordning, hvor Nordea, SEB og Danske Bank på vegne af statskassen har kunnet refundere udbytteskat til sine kunder.

Men i 2015 blev bankordningen kendt ulovlig.

I samme forbindelse fandt Skattestyrelsen frem til, at den canadiske pensionskasse Hoopp havde fået refunderet udbytteskat for danske aktier, som pensionskassen ifølge Skattestyrelsen ikke var den reelle ejer af.

Og derfor havde Hoopp ikke ret til tilbagebetalinger af udbytteskat, mener Skattestyrelsen, som nu også har sendt et krav til Nordea, som på vegne af staten refunderede beløbet til Hoopp.

- Kammeradvokaten har gennemgået det juridiske og faktiske grundlag, der har været for samarbejdet mellem pensionskassen og banken. Det er gjort meget, meget grundigt, og i sidste uge fik vi en indstilling om, at vi over for banken kunne rejse krav om tilbagebetaling af de samme 900 millioner kroner, siger Kenneth Joensen, der er fagdirektør i Skattestyrelsen.

Nordea bekræfter

Over for DR Nyheder bekræfter Nordea Danmark, at banken har modtaget et krav på 894 millioner kroner:

- Vi kan bekræfte, at Skattestyrelsen har meddelt Nordea, at styrelsen vil stævne Nordea med krav om betaling af cirka 900 millioner kroner i forbindelse med den såkaldte Hoopp-sag, skriver chefjurist i Nordea Danmark Anders Holkmann Olsen.

- Vi tager denne sag meget alvorligt, og det er vores vurdering, at vi har overholdt vores forpligtelser og ikke har et ansvar i sagen, fortsætter han.

Ifølge Skattestyrelsen udbetalte Nordea udbytterefusionerne gennem bankordningen. Men Nordea siger, at det skete gennem blanketordningen.

- De ansøgninger om refusion af udbytteskat, som sagen drejer sig om, blev ikke sendt via bankordningen, men derimod blanketordningen med de sædvanlige skatteblanketter, skriver Anders Holkmann Olsen, chefjurist i Nordea Danmark.

Bankordningen eksisterede i over 10 år, indtil Skat i 2015 dømte den ulovlig og kasserede ordningen. Siden 2010 har tre danske banker - på vegne af Skat - refunderet 6,2 milliarder kroner i udbytteskat på bankordningen.

Slagsmål om 2,2 milliarder kroner

I december stævnede Skattestyrelsen den canadiske pensionskasse Hoopp for 900 millioner kroner, som skatteforvaltningen allerede har refunderet. Samtidig har Hoopp fået afvist refusioner for yderligere 1,3 milliarder kroner.

Dermed ligger Hoopp og den danske stat i et juridisk slagsmål om 2,2 milliarder kroner.

Hoopp er ellers kendt som en 'pæn' pensionskasse, der med 350.000 medlemmer og 400 milliarder kroner under forvaltning hører til blandt de ti største pensionskasser i Canada.

Erstatningssagen mod Hoopp bliver hovedforhandlet ved Østre Landsret, og nu er den nordiske storbank Nordea altså med på sidelinjen, fordi Skattestyrelsen kræver et tilsvarende beløb i solidarisk hæftelse.

Med solidarisk hæftelse menes, at Nordea og Hoopp vil hæfte for hele beløbet, hvis det for eksempel ikke lykkes at få Hoopp til at betale.

- Det er vigtigt at sige, at det ikke er 900 plus 900, vi kræver. Det er 900 solidarisk, vi kræver, siger Kenneth Joensen.

Globale storbanker

Udbyttetransaktionerne har været sat op og udført af fem internationale storbanker, JP Morgan, UBS, Merrill Lynch, Barclays og Deutsche Bank. Det er sket gennem en serie aktielåns-transaktioner, hvor aktierne kører i ring.

I sidste ende er udbetalingerne sket igennem danske Nordea.

Via blanketordningen har den danske stat fejlagtigt refunderet mindst 12,7 milliarder kroner i udbytteskat.

Papirer, som DR Nyheder har set, viser, at storbankerne hurtigt har flyttet rundt på store portioner danske aktier omkring den såkaldte udbyttedag, så det – ifølge eksperterne - så ud, som om at den canadiske pensionskasse var den reelle ejer af aktierne.

Det var vigtigt, fordi Hoopp på grund af en særlig skatteaftale mellem Canada og Danmark ikke skal betale dansk udbytteskat. Og dermed lykkedes det at få udbetalt de 27 procent i udbytteskat, som Danmark automatisk trækker i skat når udbytte udbetales.

Læs mere her.

Opdateret klokken 16:25 med kommentar fra Nordea.

Det fik vi også at vide om bankordningen:

  • På dagens pressemøde blev der fremlagt en række nyheder om bankordningen. Nyhederne var:

  • Der er fundet fire dubletter i bankordningen, hvor der både er refunderet udbytteskat via bankordningen og blanketordningen. I alt beløber de fire dubletter sig til 828.000 kroner. Sagen er sendt til Bagmandspolitiet, Søik.

  • En bank har gennemgået refusionerne i bankordningen. Her viser det sig, at der fejlagtigt er udbetalt 3,7 millioner kroner fra Skat via banken. Banken vil nu betale de 3,7 millioner kroner tilbage. SEB bekræfter over for DR Nyheder, at det er SEB, der er tale om.

  • Finanstilsynet har i september 2019 afsluttet sin undersøgelse af bankordningen. Undersøgelsen har ikke kunnet bidrage yderligere.

  • Skattestyrelsen har tilbagekaldt 159 såkaldte udbyttefrikort. Et udbyttefrikort går ud på, at visse stater eller organisationer kan få udstedt et udbyttefrikort, hvis de har skattefrihed i Danmark. Men Skattestyrelsen har gennemgået samtlige udbyttefrikort, og i 159 tilfælde har frikort-haverne ikke kunnet dokumentere deres skattefrihed. Det betyder, at Skattestyrelsen lige nu kigger på refusioner af udbytteskat for 234 millioner kroner, som frikorthaverne måske vil blive stævnet for.