Det bliver svært at inddrive alle de 389 millioner kroner, som tidligere studerende i lande uden for EU skylder den danske stat.

Det anerkender Ulrik Pedersen, der er underdirektør i Gældsstyrelsen - det tidligere Skat.

Derfor kan han heller ikke sige noget konkret om udsigterne til at få penge for SU-gæld hjem fra lande som eksempelvis Somalia, Irak og Iran.

- Jeg tør ikke spå om det. Vi bruger alle de midler, vi har. Vi tænker så mange nye tanker, vi overhovedet kan, siger han.

Vil hyre inkassofirma

I de senere år har der været en kraftig stigning i antallet af udlændinge, som rejser hjem og ikke betaler det, de skylder.

Og Gældsstyrelsen har specielt i forhold til lande uden for EU haft svært ved at kradse gælden ind, fordi det er udfordrende at finde adresser på skyldnerne i lande uden for EU, siger styrelsens underdirektør.

- Det at finde en adresse på en SU-modtager, der er rejst til udlandet, kan være svært i sig selv. Mange gange har man ikke en betalingsevne, lige når man er færdig med sit studium. Det vil sige, at der kan gå to, tre, fire år, inden man kan betale, og der kan man have flyttet adresse to, tre, fire gange, siger Ulrik Pedersen.

Helt konkret vil Gældsstyrelsen nu til at hyre et inkassofirma, som skal forsøge at få pengene hjem igen.

- Vi er i proces med at få et privat inkassofirma ombord, hvor vi vil have mulighed for at lave indrivelsesskridt uden for EU, siger Ulrik Pedersen.

Skyldnere uden for EU har mest gæld

Tilsammen skylder borgere fra EU-lande og lande uden for Europa 623 millioner kroner.

389 millioner kroner af beløbet - langt over halvdelen af den misligholdte gæld - skyldes tidligere studerende med statsborgerskab fra lande uden for EU.

Statsborgere fra Somalia, Irak og Iran har eksempelvis opbygget en SU-gæld på omkring 50 millioner kroner.

I forhold til de resterende 234 millioner kroner, som EU-borgere skylder den danske stat, varsler styrelsen retssager, hvor ideen er at gøre brug af en mere generel EU-forordning, der gør det muligt at inddrive gæld, hvis der er faldet en dom.

Det er en anderledes tilgang, end Gældsstyrelsen plejer at gøre brug af, men man håber, at en række prøvesager vil give styrelsen ret.

- Får vi det ved Fogedretten, hvor vi har tre prøvesager kørende, så har vi mulighed for at få retten i det pågældende land til at foretage indrivelse, siger Ulrik Pedersen.

Henning Fuglsang Sørensen, der er lektor i international ret på Syddansk Universitet, stiller sig dog mere tvivlende over for fremgangsmåden.

- Jeg ville ikke være overrasket, hvis Gældsstyrelsen kom til at gå hjem med en tabt sag. Men nu må vi jo se. Det er jo domstolene, der skal vurdere det her, siger han.