Pister til skiløb og parkstier til de gående.

Begge dele skulle være åbnet her i foråret på taget af det meget omtalte byggeri Amager Bakke i København.

Men det bliver tidligst, når sommersolen bager, at skiparken åbner for publikum på taget af kraftvarmeværket. Det forklarer Patrik Gustavsson, der er direktør for selskabet Fonden Amager Bakke.

- Vi ville gerne have åbnet nu, men byggeriet er trukket lidt ud, og så venter vi på en række godkendelser fra forskellige myndigheder, siger direktøren.

Venter på myndigheder

Håndværkere og gartnere er færdige med deres arbejde om cirka halvanden måned. Men det betyder ikke, at skiparken åbner for publikum i juni.

Der er nemlig en række godkendelserne fra Sikkerhedsstyrelsen og andre myndigheder, som først skal på plads.

Derfor tør direktøren ikke sætte dato på, hvornår der bliver åbnet for skiglade gæster. Han håber, at det bliver i løbet af sommeren.

- Nu bliver det formentlig i august eller september, men vi melder ikke en dato ud, før vi har alle godkendelser i hus, siger Patrik Gustavsson.

Ingen rød løber i utide

Det er blandt andet de dårlige erfaringer med at vente på godkendelser hos letbanen i Aarhus, der gør, at Amager Bakke ikke sender invitationer ud til åbningsceremoni i utide.

I februar fik Amager Bakke lov til at smug-åbne to dage for skiløb på den nederste del af skipisten.

Det kunne lade sig gøre, fordi de to kæmpestore forbrændingsovne og turbinerne i kraftvarmeværket var lukket ned. Det betød, at der ikke var en sikkerhedsrisiko fra den kant.

Men netop kombinationen af skiløb på et tag og kraftvarmeproduktionen under taget kræver mange godkendelser.

- Det tager sin tid, og det må man bare tage med, når man laver et projekt, som er innovativt og noget helt nyt, siger Patrik Gustavsson.

Økonomien holder foreløbigt

Under taget på Amager Bakke bliver der brændt affald af og produceret fjernvarme og strøm for de fem hovedstadskommuner København, Hvidovre, Frederiksberg, Tårnby og Dragør, der står bag Amager Bakke.

Værket er tegnet af den verdensberømte arkitekt Bjarke Ingels og har kostet fire milliarder kroner.

Netop økonomien i projektet har tidligere ført til voldsomme diskussioner, blandt andet fordi projektet er blevet for stort i forhold til det behov, der egentlig er for at brænde affald i hovedstaden.

Selvom der ikke kommer indtægter fra skiløbere som forventet, så har Fonden Amager Bakke ikke brug for at bede sine ejer-kommuner om flere penge lige nu.

- Det er naturligvis en træls situation, fordi der løber ekstra omkostninger på. Men vi har ikke brug for at bede om flere penge fra kommunerne, siger Patrik Gustavsson.