'Skuffende', 'for ringe' og 'elastik i metermål': Kras kritik fra lærerne af ny aftale

Lærerne er stærkt utilfredse med, at det ikke er lykkedes at lave en aftale for deres arbejdstid.

Knap nok er blækket tørt på den aftale om en ny overenskomst som Danmarks Lærerforening, Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation har indgået, før kritikken hagler ned over den fra lærerne selv.

Der kommer ikke en ny arbejdstidsaftale til lærerne i denne omgang. I stedet skal en kommission undersøge problematikken.

- Jeg er chokeret og ked af det. Det betyder meget for mig, at jeg kan levere ordentlig undervisning. Det kan jeg ikke under de nuværende forhold. Det havde jeg håbet, at jeg kunne efter den her overenskomstaftale, siger Pernille Asbøll Kepler, skolelærer på Hedehusene Skole til DR Nyheder.

- Umiddelbart tænker jeg, at vores hårde arbejdsvilkår fortsætter, det er en gentagelse fra OK15. Vi skal leve med elastik i metermål uden ordentlige arbejdsvilkår, fortsætter hun sin kritik.

Og hun er ikke alene.

Kritikken er særlig krads i kommentarsporet til en artikel på Folkeskolen.dk, hvor forliget er blevet beskrevet. Én af dem, der har været ved tasterne og kritiseret aftalen, er Sven Videbæk Jørgensen, lærer på Bagsværd Skole.

- Jeg har svært ved at se, hvordan man kan kalde det her for en overenskomstaftale. Det er for ringe. Jeg havde forventet, at man havde landet en aftale, hvor man kunne være sikker på, hvordan man skal arbejde som lærer, siger Sven Videbæk Jørgensen til DR Nyheder.

Han giver ikke meget for de andre elementer, som for eksempel at forligsaftalen indeholder omkring 8,1 procents lønstigning over de kommende tre år.

Videre af 409'eren

Den store knast som formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, og kommunernes forhandler, Michael Ziegler, nu har filet på i sammenlagt fem måneder - plus det løse - er reglerne om lærernes arbejdstid. Knasten stammer helt tilbage fra lærer-lockouten og det efterfølgende lovindgreb med den forhadte Lov 409 i 2013.

I det lovindgreb er lærernes arbejdstid reguleret på en årsnorm, hvilket vil sige, at antallet af arbejdstimer kan variere fra måned til måned og skal først gå op hen over et helt år.

Lærernes forhandlere krævede fra starten af forhandlingerne, at arbejdstiden skulle opgøres efter en ugenorm - siden en kvartalsnorm.

Og det er altså ikke lykkedes at indgå en aftale om lærernes arbejdstid. Det fortsætter efter de regler, der gælder i Lov 409.

- Jeg kan godt forstå kritikken, medgiver lærer og medlem Danmarks Lærerforenings hovedbestyrelse Anders Liltorp.

- Det er selvfølge ærgerligt, at vi ikke kunne lande en arbejdstidsaftale. Men i stedet for konflikt sikrer den her aftale, at vi får et fælles billede af arbejdstidsreglerne, siger Anders Liltorp med henvisning til det kommissorium, der nu skal kulegrave, hvordan arbejdstidsreglerne understøtter lærernes muligheder for at skabe kvalitet i undervisningen.

Denne afdækning skal danne udgangspunkt for overenskomstforhandlingerne i 2021.

Anders Bondo Christensen afviser, at der med kommissionen bliver tale om studiekreds og opfordrer alle til at læse aftalen ordentligt igennem.

- Der er meget præcise beskrivelser af, hvad der skal foregå fremadrettet. Vi skal påbegynde nye forhandlinger på et nyt mere oplyst grundlag, siger han.

"Det startede som en lettelse"

Videre om dagens aftale skriver Danmarks Lærerforening på deres hjemmeside, at forliget også indeholder en aftale om et samarbejde, der skal understøtte en positiv udvikling af folkeskolen og de øvrige undervisningsområder.

Med i forliget er også nye regler for bedre aflønning for deltagelse i lejrskoler samt et fælles ønske om styrket lokalt samarbejde, herunder muligheden for at indgå lokale arbejdstidsaftaler.

Men det giver lærerne ikke meget for.

- Jeg synes, at når det er nødvendigt at lave lokale aftaler for at få loven til at virke, er det klart, at loven ikke virker. Og her har man manglet rettidig omhu og ændret reglerne for arbejdstiden, siger Per Arnoldi, skolelærer på Skolen ved Bülowsvej på Frederiksberg, som DR Nyheder har truffet foran Forligsinstitutionen i København.

- Lige nu er det følelser - alle herinde er meget berørt. Det startede med en lettelse over, at vi skal ikke i konflikt, men da vi får læst os lidt ind på det, er det klart, at det var ikke det, vi havde håbet på, fortsætter Per Arnoldi.

Han understreger, at han ikke kender aftalen i detaljer, og at han endnu ikke besluttet sig for, om han vil stemme den igennem.

Tilbage i Lærerforeningens hovedbestyrelse, understreger Anders Liltorp, at problemet ved de nuværende forhandlinger har været, at Lærerforeningen og Kommunernes Landsforening har snakket forbi hinanden:

- Kunsten i enhver forhandling er at lande noget, der kan samle, og man har ikke været enige om, hvad skal vi samles om. Man har snakket arbejdsnormsperioder i stedet for, hvad det er en for type arbejdstidsregler, der gør, at vi understøtter lærernes arbejde, siger Anders Liltorp.

Han er sikker på, at de fleste derfor på sigt vil kunne se gode perspektiver i kommissoriet.

Omvendt mener lærer Sven Videbæk Jørgensen, at man har haft rigeligt til at lokalisere problemerne i lærernes arbejdstidsregler.

- Det er fem år siden, regeringen greb ind (lockout 2013, red.). Det er fem år, som man har haft til at overveje, hvad det er for en aftale, man ønsker for lærerne; hvor mange timer vi skal have, hvor meget vi skal arbejde, hvor meget tid vi har til forberedelse.

- Og så ender man med noget, hvor der overhovedet ikke er nogen aftale. Og man skal ovenikøbet sende det i kommission, siger han.

Statens forhandlere fortsætter forhandlingerne hos Forligsmanden. Det er det sidste større område, der endnu ikke har indgået en overenskomstsaftale, foruden en række forbund på det regionale og det kommunale område.

Facebook
Twitter