Tema Bidragssatser

Skuffet minister: Nye kapitalkrav gør det dyrere at være boligejer

Erhvervsminister Brian Mikkelsen vil kæmpe mod nye kapitalkrav i EU.

Nye kapitalkrav til realkreditinstitutterne kan få bidragssatserne på danske boliglån til at stige. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen © Scanpix)

Det er med nedslået mine, at erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har modtaget nyheden om nye kapitalkrav fra Basel-komiteen, der tvinger institutterne til at have flere penge på kistebunden.

- Anbefalingerne svarer desværre til det, vi har forventet. Det kommer til at have stor effekt for de danske kreditinstitutter og dermed desværre også for danskerne, siger Brian Mikkelsen til DR Nyheder.

I dag offentliggjorde Basel-komiteen også kendt som "centralbankernes centralbank" nye kapitalkrav til bankerne, så de er bedre polstret mod nye kriser.

Det er et gulvkrav på 72,5 procent, som især går ud over danske realkreditinstitutter. En ekspertgruppe under Erhvervsministeriet har tidligere vurderet, at regningen kan løbe op i 78 milliarder kroner til polstring.

- Den yderste konsekvens vil være, at bidragssatserne kommer til at stige. Det kæmper jeg også ihærdigt imod. Det skal jo også vedtages politisk det her. Det er nogle embedsmænd, som foreslår de her ting, men det skal implementeres i EU, før de gælder for de danske institutter.

- Der vil jeg kæmpe en hård kamp for at sikre de bedst betingelser for de danske institutter og danskerne, siger Brian Mikkelsen.

BASEL-KOMITEEN

Baselkomitéen hører under ’centralbankernes centralbank’, Bank for International Settlements (BIS), og har til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan lande kan arbejde med ensartede retningslinjer i finanssektoren.

Komitéen blev skabt af ti lande i 1974 på baggrund af to store bankkrak, der trak flere lande med i faldet. Siden er komitéen blev udvidet og i alt 27 lande og den europæiske centralbank, ECB, er repræsenteret i komitéen i dag.

Ingen af medlemmerne er dog demokratisk valgte, men består eksempelvis af udpegede nationalbankdirektører. Sverige er medlem af komitéen. Danmark er kun repræsenteret gennem EU, og den danske regering har i flere år været nervøs for, hvordan komitéens nye anbefalinger vil ramme det særlige danske realkreditmarked – og altså i sidste ende den danske boligejer.

For selv om komitéen kun kommer med anbefalinger og ingen juridisk magt har, så bliver anbefalingerne typisk til lovgivning. I EU foregår det gennem EU-kommissionen og senere EU-parlamentet, hvor det skal stemmes igennem.

Tager en tur rundt

Et gulvkrav på 72,5 procent betyder, at institutterne i højere grad skal rette sig efter en international standardmetode, som også gælder for mere skrantende økonomier og meget anderledes finansieringssystemer.

Og da det danske ejendomsmarked er stabilt, og danskerne betaler, hvad de skylder, rammer gulvkravet boligejerne ekstra hårdt, fordi der nu skal sættes væsentligt mere af, når institutterne låner penge ud til nyslåede boligejere.

- Nu tager jeg en tur rundt til den ansvarlige kommissær og Europaparlamentet. Jeg ved, at erhvervet gør det samme. Der er heldigvis også andre, som kæmper den kamp, og der står vi heldigvis enige om at kæmpe den kamp. Det er i EU-processen, vi skal gøre vores indflydelse gældende. Det er her, vi kan deltage i forhandlingerne om ekspertgruppens anbefalinger, siger Brian Mikkelsen.

Udemokratisk

Danmark har ikke selv en stemme i Basel-komiteen, som ikke er demokratisk sammensat, men udgøres i stedet af de 28 mest magtfulde centralbankdirektører i verden. De træffer beslutninger, der skal forhindre nye finanskriser. Men det er samtidig beslutninger, som rækker langt ind i danskernes hverdag.

Et alvorligt, demokratisk problem, mener Brian Mikkelsen:

- Jeg synes, det er problematisk, at vi har en ekspertgruppe, der har så stor indflydelse, siger Brian Mikkelsen.

- Det svarer jo til, at man skal hæve de danske realkreditinstitutters kapitalkrav med 70-80 milliarder kroner, når de er fuldt indfaset, og det er altså mange penge, som institutterne skal dække sig ind med, og det vil altså få nogle konsekvenser for bidragssatserne. Og det bør selvfølgelig være en politisk beslutning og ikke bare en ekspertbeslutning.

De nye kapitalkrav skal være endeligt indfaset i 2027.

(Foto: Grafik: Ninni Munch Pettersson © DR Nyheder)