Slagtere, håndværkere og chauffører: Flittige ansatte risikerer topskat feriepenge

Mange lønmodtagere står til omkring 15 procent ekstra i skat for at få indefrosne feriepenge udbetalt, fortæller forsker.

Ansatte med en lang, videregående uddannelse betaler typisk topskat. Men også nogle faglærte og ufaglærte ansatte kan være tæt på grænsen for topskat, hvis de arbejder mange timer, fortæller arbejdsmarkedsforsker.

Arbejdsomme ansatte på landets slagterier, bag rattet i tonstunge lastbiler eller med blå blink på taget risikerer at skulle betale topskat, hvis de vælger at få udbetalt deres indefrosne feriepenge i år.

Sådan lyder vurderingen fra arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Laust Høgedahl.

Vurderingen kommer, efter at det i dag er blevet klart, at der skal betales almindelig skat af de indefrosne feriepenge, som hver enkelt lønmodtager kan få udbetalt tre ud af fem uger af til oktober.

- Det er et bredt udsnit af lønmodtagere, som ligger lige omkring topskattegrænsen, og som derfor skal tænke sig om i forhold til, om de vælger at få udbetalt deres indefrosne feriepenge, siger Laust Høgedahl.

Et eksempel kan ifølge arbejdsmarkedsforskeren være en timeansat slagteriarbejder, der svinger kniven på et af landets store slagterier.

- Det kan eksempelvis være en industrislagter, som arbejder på akkordløn og arbejder mange timer om ugen. Dér vil vedkommende let kunne komme op lige omkring topskatten, siger Laust Høgedahl.

I beregneren herunder kan du se, hvor meget du har sparet op i feriepenge.

Politi, faglærte og akademikere

Tidligere stod Radikale Venstre bag blandt andet Fagbevægelsens Hovedorganisation, der mente, at der allerede var en aftale om en flad beskatning på de tre ugers ekstra feriepenge, hvor alle betaler 38 procent.

Men Radikale Venstre støtter ikke længere forslaget. Dermed er der flere faggrupper, som ligger lige på grænsen til topskat, og de bør overveje deres indkomst og skattesituation, hvis de ikke vil have en overraskelse, når skattebilletten senere på året gøres op, forklarer Laust Høgedahl.

- Det kan også være en faglært som for eksempelvis en VVS’er, der arbejder på akkord. Og så er der også politibetjente og brandmænd med mange nattevagter samt akademikere med ledelsesansvar i det her grænseland, hvor man ligger lige under topskattegrænsen.

- Lastbilchauffører, der kører meget og har mange timer, vil også være i den gruppe, der vil ligge lige på kanten, siger Laust Høgedahl.

Skal styrke forbruget og økonomien

I dag er lovforslaget om udbetalingen af de tre ugers feriepenge blevet præsenteret, som i oktober skal få milliarderne til at flyde fra statskassen og ud i samfundet.

Feriepenge har været indefrosset som følge af en aftale om en ny ferielov, men ideen med at udbetale tre uger af dem i efteråret er, at de skal ud til forbrugerne, så man på den måde kan styrke forbruget og den hjemlige økonomi.

Ifølge overvismand Carl Johan Dalgaard handler det dog også om, at staten gerne vil have nogle penge i kassen, samtidig med at feriepengene udbetales.

- På den ene side er det klart, at når man opkræver topskatten, så kommer der ekstra penge i statskassen. Penge, som de godt kan bruge her i 2020. På den anden side øger det usikkerheden for, hvor stor stimuleringen af økonomien bliver. Det er i yderste instans en politisk afvejning, siger han.

Man kan dog slippe for ekstra skat, lyder det fra arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl.

- Den uforudsete konsekvens er, at nogle skal betale omkring 15 procent mere i skat. Men man kan vælge at lade pengene stå eller indbetale dem på sin pension og dermed skyde beskatningen, til man går på pension, siger han.

Den liberale tænketank Cepos har udregnet, hvad det vil betyde for de forskellige indkomstgrupper, om man beskatter feriepengene progressivt, eller man går med den flade skat:

Facebook
Twitter