Slagterier tjekkes for brandfare

Efter to kæmpebrande på Danish Crowns slagterier, vil koncernen nu tjekke sine anlæg for at undgå, at det sker igen.

Danish Crown-slagteriet i Skive brændte i år. Koncernen vil undgå lignende sager. (Foto: Danish Crown © Danish Crown)

Danish Crown vil sætte en effektiv stopper for brande på sine slagterier. Derfor skal alle koncernens anlæg nu tjekkes for at sikre brandsikkerheden.

Storbrande anledning til aktion

Det er de to storbrande i henholdsvis Blans og Skive, der er anledningen til aktionen, siger koncernøkonomidirektør Preben Sunke til Landbrugsavisen

- Vi har været hårdt ramt af uheld. Derfor går vi nu i gang med et gennemgribende tjek af alle afdelinger med særlig fokus på de elektriske installationer. Det sker både for at sikre medarbejdere og produktionsfaciliteter, siger han.

Alle anlæg skal gennemgås

I samarbejde med Danish Crowns forsikringsselskaber bliver der nedsat en arbejdsgruppe, som skal stå for arbejdet. Planen er, at gruppen skal gennemgå anlæggene i en prioriteret rækkefølge, som fastlægges i samarbejde med forsikringsselskaberne.

Facebook
Twitter