Slut med pinkode: Betal dine indkøb med et trådløst signal

Er NFC Chippen ved at overhale Swipp og Mobilpay? Den kontaktløse betalingsform bliver taget i brug i dag herhjemme.

Fra i dag vil du i dagligvarekæden Lidl kunne bruge et betalinssystem, hvor du blot skal føre dit betalingskort op til en kortterminal.

De digitale betalingsløsninger Swipp og MobilePay kæmper om forbrugernes gunst, men måske fuldstændig forgæves.

For fra i dag går dagligvarekæden Lidl i luften med et system, der lader kunderne betale, blot ved at føre deres betalingskort op til en kortterminal. Lige som da Mobilpay havde sin begyndelse, er der en grænse på 200 kroner for, hver gang du bruger kortet.

Systemet kræver, at der er en såkaldt NFC chip i ens betalingskort - det står for Near Field Communication.

Kun 100.000 kan bruge systemet

Men indtil videre er der kun 100.000 danskere, der har det.

´

Det er dog blot et spørgsmål om tid, før langt flere kan benytte systemet, siger Henning N. Jensen fra konsulentfirmaet Pluscon, der rådgiver i ny teknologi.

- I udgangen af 2016, har vi 4,5 millioner dankort og op mod 1,8 millioner udenlandske kreditkort, så det er ganske betydeligt, siger han.

NFC-systemet kan også benyttes med en mobiltelefon, og det har gjort betalingsmodellen populær til mindre transaktioner flere steder i verden

- Amerikanerne bruger det meget i coffee-to-go, når de skal ind og have deres morgenkaffe i en 7eleven, en Starbucks eller et andet sted, og det kommer vi nok også til at se i Danmark, siger Henning N. Jensen.

Facebook
Twitter