Allerede 15. december sidste år udvekslede de statslige ansatte krav med Skatteministeriet.

Også på kommunal- og regionsområdet er der fremsat krav.

Her er nogle af hovedpunkterne.

Lønnen skal stige, så reallønnen bliver sikret. I praksis betyder det, at lønstigninger skal være på samme højde med inflationen, så ens lønpose ikke bliver mindre værd.

Dermed er lønkravet noget anderledes end det var i 2018, hvor der blev krævet større lønstigninger.

Et andet centralt punkt handler om, at de offentligt ansatte ønsker en såkaldt fritvalgskonto. Det er en konto, som en procentdel af lønnen overføres til. Herefter kan medarbejderen selv vælge om pengene skal bruges på løn, pension, fridage eller ekstra omsorgsdage.

Fritvalgskontoen kendes i forvejen fra flere steder på det private arbejdsmarked.

I de eksisterende overenskomster findes der også en såkaldt reguleringsordning, som sikrer at de offentligt ansattes løn følger lønnen på det private arbejdsmarked.

Altså, hvis lønnen stiger på det private arbejdsmarked, skal de offentlige lønninger stige med 80 procent af stigningen. Ordningen fungerer også omvendt, så de offentligt ansattes løn kan reguleres nedad. Den ordning ønsker de at bevare.

Derudover ønsker forhandlerne på det statslige område, at der afsættes flere penge til de såkaldte lokallønspuljer. Det er en pulje, man kan tildele enkelte medarbejdere, udover den aftalte løn. Det giver arbejdspladserne mulighed for at belønne de medarbejdere, som skaber størst værdi.

Hos de kommunalt- og regionsansatte er der desuden et ønske om, at der afsættes penge til et lavtlønsprojekt og et ligelønsprojekt til særlige kvindedominerede grupper.

Traditionen tro handler en stor del af forhandlingerne også om arbejdsforhold.

På det statslige område handler det om kompetenceudvikling og fastholdelse af medarbejdere. Blandt de statslige krav er der et stort fokus på at forbedre forholdene for seniorerne.

Derudover er der også et fokus på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne.

I kommunerne er der ligeledes fokus på fastholdelse af medarbejderne på social- og sundhedsområdet.

Der er også et fokus på grøn bæredygtighed på arbejdspladserne. Bag ordene gemmer der sig ønsker om bedre faglig sparring, efteruddannelsesmuligheder og medarbejderindflydelse.

På det regionale område er det fokus på arbejdstid i sundhedssektoren. Ifølge organisationerne skal der sikres mere stabilitet i medarbejderens arbejdsliv, og der skal værnes om familie og fritid.

Det er ikke bare lønmodtagerne, der fremsætter krav. Det gør arbejdsgiverne minsandten også.

Her eksisterer der et ønske om, at den kommende overenskomst skal gælde i tre år.

Og så står der ellers corona på dagsordenen, når snakken falder på løn.

Fra arbejdsgiversiden siden lyder det, at der skal aftales en samfundsøkonomisk ansvarlig ramme.

Det er ikke første gang, de ord har lydt.

Men særligt coronakrisen har gjort, at de offentligt ansatte nok ikke skal drømme om alt for store lønstigninger.

Til Altinget.dk siger skatteminister, Morten Bødskov:

- Danmark er hårdt ramt, og derfor er det jo på ingen måde noget ønskescenarie. Der er tusindvis af mennesker, der har mistet deres arbejde, og vi har tabt enorme mængder af vækst.

En andel del handler om rekruttering.

I kommunerne er der store problemer med at skaffe hænder nok til blandt andet ældreplejen. Derfor er det fra arbejdsgiversiden i kommunerne et ønske om, at en del af lønkronerne kan øremærkes til at tilgodese de kritiske områder i en såkaldt rekrutteringspulje.

Derudover er der fremsat en række krav, som indeholder forenklinger af regler, mens der også er fremsat en række andre arbejdsmiljøtiltag.

Løn

På det kommunale og regionale område er der blevet underskrevet en erklæring om mindre konfliktfyldte forhandlinger.

Og der har da heller ikke været tegn på konflikter endnu. Det betyder dog ikke, at der ikke er stridspunkter.

Et meget centralt stridspunkt handler om honninghjerter.

I Region Hovedstaden fik sygeplejerskerne nemlig et honninghjerte som tak for deres indsats under coronakrisen. I andre regioner er der uddelt bonusser.

Men det, der var ment som en venlig gestus, startede en debat om sygeplejerskernes løn.

Kravet fra mange sygeplejesker er nemlig, at de skal honoreres for deres ekstraordinære indsats under coronakrisen.

Det er dog resultatet af de statslige forhandlinger, som udgør den økonomiske ramme for de øvrige forlig.

Det betyder eksempelvis, at en gymnasielærer eller en hjemsendt kontormedarbejder skal argumentere for, at deres løn skal stige lige så meget som sygeplejerskerne. Og her kan prioriteterne for forhandlinger godt ligge anderledes.

Lars Qvistgaard, der er chefforhandler for Akademikerne, er dog også stærkt optaget af lønspørgsmålet. I et interview med A4 Overenskomst udtaler han:

- Uenighed om løn vil netop være det, der kan føre til konflikt. Derfor håber jeg, at arbejdsgiverne husker på, hvordan mange ansatte i det offentlige har arbejdet hårdt under coronakrisen.

Fritvalg

Et andet stridspunkt omhandler den såkaldte fritvalgskonto.

Ifølge Altinget.dk har lønmodtagerne tilbudt en model, der tager udgangspunkt i de fem feriefridage, som også kendes som den sjette ferieuge.

Står det til lønmodtagerne skal medarbejderne selv kunne bestemme, om de vil holde ferie eller have dagene udbetalt som løn eller ekstra pension.

Da forhandlingerne er lukkede, kendes arbejdsgivernes svar ikke, men ifølge Altinget frygtes det, at det kan påvirke arbejdsudbuddet, når der skal holdes ekstra fri. Altså, at der vil blive arbejdet færre timer i Danmark.

Arbejdstidsaftale

Den allerstørste knast, forud overenskomstforhandlingerne, er fjernet.

Ved sidste overenskomst i 2018 var det et krav, at lærerne skulle have en arbejdstidsaftale. Det lykkedes ikke. Det er til gengæld lykkedes nu.

De forventninger og drømme, der var til en ny overenskomst, fik på mange måder et reality-tjek, da corona spredte sig over landet.

Landet lukkede ned, og krisen var ikke kun en sundhedskrise - den var også økonomisk.

De offentlige overenskomster følger niveauet og retningen fra de private overenskomster. Hvis de offentlige lønstigner overskrider de private, træder reguleringsordingen i kraft, hvilket betyder, at de offentligt ansattes løn justeres nedad.

Og mens der blev aftalt lønstigninger på det private arbejdsmarked, så endte det for byggeriets cirka 60.000 ansatte som en corona-overenskomst, hvor det vigtigste krav om et særligt løntillæg, som skulle betyde, at dem, som tjener mindst i byggebranchen, kunne se frem til et tillæg på 30 kroner i timen, mens det gradvis bliver mindre, jo mere man tjener blev droppet.

Overenskomstforhandlingerne for 600.000 privatansatte endte derfor med en stigning på mindstelønnen på 2,5 kroner over tre år, og en stigning på fritvalgskontoen.

Hvis de offentlige forhandlinger skal følge de private, venter der altså ikke den samme lønstigning som i 2018, som for størstedelen lød på 8,1 procent.