Små sprøde gulerødder er lige så polulære som piratos og vingummibamser.
Det lyder måske som en af den slags påstande, forældre forsøger at overbevise deres børn om, men der er noget om snakken.
De små poser med snack-gulerødder bliver solgt i Coops butikker, og produktionen er mere end fordoblet i år.
Det samlede salg forventes at blive mere end tre gange så stort som nogle af de mest solgt slikmærker som eksempelvis Matador Mix.
Coop forklarer succesen med tidsånden, hvor flere forældre er bevidste om deres børns sundhed.