Snup dig en "morfar" på jobbet

En søvning kollega bliver ikke længere betragtet som irriterende faktor. Nyt syn på at tage sig en lille lur er på vej, men der er brug for at virksomhederne får en sove-politik, før en lur kan blive accepteret på jobbet, mener forsker.

Der er helt ok at tage en lur i arbejdstiden. (© stock.xchng)

Når øjnene bliver tunge og hovedet falder, er der mange, der kæmper imod søvnen, men ifølge Financial Times er flere virksomheder begyndt at ændre mening til det at få sig en lille »morfar« på jobbet.

Blandt andet har Procter & Gamble i Geneve, Schweiz, installeret stole i virksomheden, der er specielt designede til at hvile sig i.

Stolen kan være en hjælp til medarbejdere, der har små børn eller som rejser meget. Også Google har fået installeret sovestole.

Powernap hos Cisco

I virksomheden Cisco System i North Carolina forklarer en netværksleder, at man her er hoppet med på bølgen.

- Det er tydeligt at medarbejderne bliver mere friske og udhvilede efter bare 15-20 minutters søvn,« siger Kirsten Weeks til FT.

Ifølge William Anthony, der er professor fra Boston Universitet og forfatter til bogen »The Art of Napping at Work« er risikoen ved at få en lur på jobbet, at arbejdsdagene af den grund kan blive længere.

Sovepolitik i virksomheder

Derfor er der brug for at virksomheden får en sove-politik.

- Medarbejderne har brug for accept fra deres leder til at holde den lille pause ikke mindst for at det ikke ødelægger hans eller hendes ry på arbejdspladsen,« siger han.

Facebook
Twitter