Snydt for pension: Lærere, sygeplejersker og politibetjente sparer forgæves

Se her, om du er blandt den million danskere, der risikerer slet ikke at få noget ud af de sidste års hårdt optjente pensionsopsparing.

Mange med mellemlange, videregående uddannelse risikerer at miste en del af deres pensionsopsparing på grund af ny lovændring. (Foto: Image Source © Gettyimages)

Når man måned efter måned indbetaler tusindvis af kroner til en pensionsopsparing i stedet for at bruge pengene nu, er det formentlig med en forventning om, at pensionistlivet på den måde bliver lettere.

Men for op mod en million danskere kan de penge, der indbetales de sidste fem til 10 år, inden man går på pension, faktisk være spildt.

Dét fremgår af en undersøgelse, som forsikringsselskabernes brancheorganisation Forsikring og Pension har foretaget for Politiken.

- Man kan risikere, at alt det, man indbetaler kort før folkepensionsalderen, kan forsvinde. Det kan være ældrecheck, folkepensionstillæg eller boligydelse, siger Jan Hansen, som er underdirektør i Forsikring og Pension, til DR Nyheder.

Mellemlange uddannelser rammes

Brancheorganisationens beregninger kortlægger, hvordan lovgivningen på pensionsområdet påvirker forskellige grupper i samfundet.

Og det er især danskere med mellemlange uddannelser; lærere, sygeplejersker, fysioterapeuter og andre sundhedsprofessionelle, der bliver ramt, fremgår det.

Altså dem, som har sparet op hele deres arbejdsliv og haft nogle gode pensioner.

Og det er der en ganske særlig grund til, siger Jan Hansen. De har ganske enkelt sparet for meget op.

- Det sker, fordi der i folkepensionssystemet er nogle såkaldte indkomstafhængige ydelser – altså ydelser, som bliver nedsat, jo mere man sparer op til sig selv.

Kan få nogle til at droppe opsparingen

Især faglærte og folk med en kort eller mellemlang uddannelse vil opleve, at en del af deres pension forsvinder i et stort sort hul, skriver Politiken.

De eneste, der stort set går fri, er de ufaglærte og dem med lange videregående uddannelser. Deres pensionsopsparing er nemlig enten så lille eller så stor, at de ikke rammes af modregning i de supplerende offentlige ydelser.

Men det er ikke rimeligt, siger Grete Christensen, som er formand for Dansk Sygeplejeråd. Hun frygter, at reglerne kan få nogle til helt at droppe pensionsindbetalingen.

- Problemet er, at de sidste års indbetalinger virker som om, de kommer i statskassen i stedet for egen lomme, og derfor er det vigtigt, at der bliver gjort noget mod den her modregningsproblematik, siger hun til DR Nyheder og fortsætter:

- Der er en stor frustration at spore blandt sygeplejerskerne, fordi de jo har sparet op i mange år, og alligevel ikke har ret til de supplerende offentlige ydelser, som så mange andre har. Sygeplejersker har i forvejen ikke nogen høj løn, så når man bliver folkepensionist, vil man gerne have det udbetalt, som man har knoklet for.

Politi og forsvar får også reduceret pensionen

Kvinder med mellemlange uddannelser er dem, der risikerer at gøre de største tab, viser beregningerne. Men mænd er også i risikozonen for, at deres pensionsopsparing fra de sidste år på arbejdsmarkedet er spildt.

Især mænd med korte eller mellemlange videregående uddannelser – for eksempel ansatte i politiet og Forsvaret - får reduceret pensionstillæg, fordi disse grupper har haft enten arbejdsmarkeds- eller tjenestemandspensioner gennem hele deres arbejdsliv, lyder det fra Forsikring og Pension.

Helt konkret gælder det, at har man en pensionsopsparing, hvor de årlige udbetalinger er højere end 180.400 kroner for enlige og 361.200 kroner for samlevende, er man ikke berettiget til supplerende offentlige ydelser, og man undgår dermed en modregning.

Er pensionsopsparingen tilsvarende meget lille, undgår man også modregningen.

/DR Nyheder/