Socialdemokratiet vil stramme reglerne for kviklånsvirksomheder

Venstre afventer anbefalinger fra ekspertråd.

Sidste år blev der udstedt et kviklån til en dansk forbruger hele 358.000 gange, hvilket er en stigning på hele 78 procent i forhold til 2017. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Det skal være sværere at drive lukrativ forretning på forbrugeres dårlige økonomi.

Sådan lyder det fra Socialdemokratiet, der er klar med 11 forslag, som skal begrænse kviklånsvirksomheder i at yde risikable lån.

- Der er behov for, at der bliver ryddet op i kviklånsbranchen. Virksomheder lokker folk i gældsfælder, og det har i dag for få konsekvenser for dem, når de ikke foretager en ordentlig kreditvurdering, siger partiets erhvervsordfører og formand for Folketingets erhvervsudvalg, Morten Bødskov.

Partiet ønsker blandt andet at lægge en afgift på nye lån, indføre et loft på 25 procent over kviklåns årlige omkostninger (ÅOP), forbyde kviklånsreklamer i det offentlige rum og give Forbrugerombudsmanden beføjelser til at annullere lån, der er ydet uden tilstrækkelig kreditvurdering.

Kviklån er i voldsom vækst

En af årsagerne til det Socialdemokratiske forslag er, at små lån med høje omkostninger er i vækst. Det har tal fra kviklånsbranchen vist.

Sidste år blev der udstedt et kviklån til en dansk forbruger hele 358.000 gange, hvilket er en stigning på hele 78 procent i forhold til 2017, og det er et stort problem, mener Morten Bødskov.

- Udviklingen er forfærdelig. Der er alt for mange familier - og endnu flere unge - der havner i store problemer, når de tager kviklån, fordi det er for nemt og uigennemskueligt. Det skal vi til livs, derfor har vi formuleret de her initiativer, siger erhvervsordføreren.

Allerede for en måned siden, hvor brancheforeningen Digitale Långivere offentliggjorde tallene, meldte Socialdemokratiet sig klar til at "sætte ind" over for kviklånsmarkedet.

Rettidig omhu at foreslå loft

Hos Forbrugerrådet Tænk er forbrugerøkonom Morten Bruun Pedersen positivt stemt overfor samtlige forslag.

- Det er en stærk pakke. Og selvom noget er gammel vin på nye flasker, så er der en række tiltag, der kan gøre det her marked meget sundere, siger han og tilføjer:

- Et loft over årlige omkostninger for kviklån er den bedste måde at regulere på. Det er noget, vi har kæmpet for i flere år. Når man sætter et loft over de samlede omkostninger, er virksomhederne nødt til at kreditvurdere kunderne grundigt, og så kan de ikke bare overføre tab fra én kunde over på andre kunder.

At Socialdemokratiet indfører afgift på kviklånsvirksomheders udlån, som skal bruges til at finansiere gældsrådgivning, mener Morten Bruun Pedersen også er rettidig omhu.

I hvert fald så længe, der er tale om uafhængig gældsrådgivning.

V: Regler skal ikke være for firkantede

Venstres erhvervsordfører Torsten Schack understreger, at regeringen har brugt mange kræfter på kviklånsmarkedet de senere år.

Tilsynet med kviklånsvirksomheder blev for nylig flyttet fra Forbrugerombudsmanden til Finanstilsynet, og der er også nedsat en ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger, der sikrer øget forbrugerbeskyttelse.

- Der har været for mange eksempler på, at virksomheder har opført sig urimeligt, og folk er blevet tilbudt lån, de reelt ikke har haft mulighed for at betale tilbage. Det er uacceptabelt, og derfor glæder jeg mig til at se anbefalingerne og forholde mig til dem, siger Torsten Schack, der ikke ønsker at lave for firkantede regler:

- Forbrugere skal have mulighed for at tage et hurtigt lån, hvis køleskabet står af, og der er fjorten dage til lønnen kommer ind. Jeg vil være ked af at lave lovgivning, der lokker folk over på et lånemarked uden forbrugerbeskyttelse. Der skal vi tænke os om.

Kunne I finde på at foreslå et loft over ÅOP?

- Vi er tilbageholdende med prislofter. Klar prisfastsættelse er bedre. Så kan forbrugerne se, hvad lånene reelt koster, og hvordan de kommer ud af dem.

Hvor kommer finansieringen fra?

Indtil videre er der flere elementer i Socialdemokratiets tiltag, der ikke er beskrevet i detaljer. Partiet nævner for eksempel ikke, hvor midlerne til øget tilsyn med kviklånsvirksomheder og opkrævning af afgifter skal komme fra.

I udspillet står der udelukkende, at "en afgift på kviklånsvirksomhedernes samlede udlånssum skal indbringe et provenu på op til 40 millioner kroner, der skal gå til styrket gældsrådgivning og hjælp til mennesker fanget i en gældsfælde".

Det er dog er tilstrækkeligt, mener Morten Bødskov:

- Vi synes, det er fair, at virksomheder bidrager til de problemer, kviklån skaber, med provenuet fra en afgift. Og indenfor de rammer, der er i dag, er det vores opfattelse, at det er muligt at dække udgifter til de andre initiativer, lyder det fra erhvervsordføreren, der ikke frygter, at forbrugere bevæger sig over på det sorte lånemarked:

- Danmark er et af de eneste lande, der ikke har et ÅOP-loft, og lånevirksomhederne opererer stadig i Europa. De forsvinder ikke med regulering.

I grafikken herunder har vi samlet EU-landenes reguleringer af markedet for kviklån i forhold til lofter over låneomkostningerne. Oversigten er behæftet med en vis usikkerhed.

Bankerne skal med

Brancheforeningen Digitale Långivere, der repræsenterer cirka 80 procent af markedet, har afvist at kommentere de elleve initiativer fra Socialdemokratiet, men skriver i en mail, at "det er urimeligt, at en branche, der blot står for to procent af danskernes gældsætning, skal betale hele omkostningen ved gældsrådgivning".

Tidligere har talsmand for Digitale Långivere Mikkel Winston desuden påpeget, at reguleringen af små lån med høje renter også bør rettes mod banker, der har lignende tilbud.

- Helt generelt er vi jo ikke for prisstyring af et marked. Vi går ind for de frie markedskræfter. Når det er sagt, så har vi talt med politikerne om et egentligt omkostningsloft, hvor vi tager højde for, hvad der opkræves i hele lånets levetid. Men så skal bankerne også være med, siger Mikkel Winston.

Til at starte med er det dog kun kviklånsvirksomheder, der er omfattet af udspillet fra Socialdemokratiet, oplyser Morten Bødskov.

Facebook
Twitter