Socialrådgiver kæmper mod ”stressende” jobcentre: Giv folk førtidspension

Systemet er designet til at stresse folk, mener Puk Sabber, der sagde sit job op som socialrådgiver i kommunen.

De bliver skubbet rundt i systemet i årevis og befinder sig i et limbo, der kan gøre dem mere syge.

Sådan siger socialrådgiver gennem 15 år Puk Sabber om de danskere, der ikke er i stand til at arbejde og er kørt fast i systemet – primært fordi de er syge.

Hun er klar med en noget anderledes plan: Drop presset på de syge, og giv dem førtidspension.

- Det her er typisk mennesker, som har været jobaktive i rigtig mange år, men som bliver ramt af sygdom, siger hun.

- De vandrer nu rundt i systemet i årevis, og de får aldrig afklaret deres sager.

De danskere, Puk Sabber taler om, er som udgangspunkt på kontanthjælp, og i måneder eller år veksler de mellem at være i arbejdsprøvning, blive udredt og være sygemeldte.

De har vidt forskellige baggrunde og sygdomsforløb, men fælles for dem er, at de er tilknyttet kommunale jobcentre, hvor et hold af sagsbehandlere, jurister og andre relevante fagpersoner løbende vurderer deres fremtid.

- Systemet er designet til at stresse folk

Ifølge Puk Sabber ender nogle med at blive mere syge, fordi udsigten til at opholde sig i et limbo mellem arbejdsmarkedet og den afgørelse, som eksempelvis giver retten til førtidspension, kan føles som et enormt pres.

- Systemet er designet til at stresse folk. Groft sagt er det sådan, at første dag man er på sygedagpenge, skal man møde op på jobcentret, og ender man på kontanthjælp, så må man hverken eje bolig, have pensionsopsparing eller bil. Man skal til et hav af undersøgelser, og man bliver mistænkeliggjort hele tiden.

- Kontanthjælp er en midlertidig ydelse, og vi skylder de her personer en hurtigere afklaring, siger hun og fremhæver, at hun kender til sager, hvor danskere har været på kontanthjælp i over 20 år.

Sagde op, fordi hun ikke kunne hjælpe ordentligt

Gennem sine mange år som socialrådgiver i blandt andet kommuner, staten og NGO'er oplevede Puk Sabber, at folk blev svigtet og ikke vidste, hvor de skulle gå hen for at få hjælp. At de helt opgav.

Tommy Kjær arbejdede som brandmand i mange år, inden han blev sygemeldt og senere fyret. I dag kæmper han for at få førtidspension. (© dr)

I 2015 sagde Puk Sabber sit job op, fordi hun ikke mente, at hun inden for systemets rammer kunne tilbyde folk den hjælp, de havde brug for.

I dag er hun privat socialrådgiver og gennem sin egen virksomhed tilbyder hun rådgivning til "udsatte" personer, der eksempelvis har en sag kørende om førtidspension eller kontanthjælp. Ifølge hende er folk desperate, når de henvender sig.

En af hendes klienter er Tommy Kjær, der også medvirker i DR-dokumentaren ‘Magtesløs i systemet’, hvor seerne følger Puk Sabbers arbejde.

Siden han gik i folkeskolen, har han villet være brandmand. Drømmen gik i opfyldelse, og Tommy Kjær blev med egne ord en ”pissegod” en af slagsen.

- Hele mit liv er taget fra mig

Han endte med at arbejde som brandmand i 27 år, før det psykiske arbejdsmiljø på jobbet ifølge ham gjorde ham syg. Han blev sygemeldt og fyret det efterfølgende år.

- Jeg elsker det job og savner det hver eneste dag. Det er kraftedeme ham, der kommer i den røde babu-brandbil. Det er ham, der er helten, siger Tommy Kjær.

- Hele mit liv er taget fra mig.

Tommy Kjær fik en depression og er i dag hårdt ramt af PTSD. Han har dagligt ondt i maven og brystet, og kroppen ryster, fortæller han. Han søger med Puk Sabbers hjælp førtidspension for at få ro til at få det bedre.

Men Hvidovre Kommunes pensionsnævn vil ikke give ham førtidspension, selvom hans psykolog, praktiserende læge og en speciallæge har vurderet, at han ikke kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. I afgørelsen er der i stedet lagt vægt på, at han ikke har gennemført mindst et ressourceforløb.

Hvidovre Kommune har i DR-dokumentaren ’Magtesløs i systemet’ ikke ønsket at kommentere på den konkrete sag. Københavns Beredskab er også blevet forelagt Tommy Kjærs kritik, og her er svaret, at man ikke kan kommentere på personalesager.

Artiklen fortsætter under grafikken

Er det ikke samfundets pligt at hjælpe de her mennesker med at få et arbejde og et normalt liv - og ikke bare tildele dem førtidspension?

- Man skal jo huske på, at bare fordi folk får tildelt førtidspension, så betyder det jo ikke, at de ikke kan vende tilbage til arbejdsmarkedet på et senere tidspunkt, siger Puk Sabber.

- Men lige nu kan de ikke mere. Mange forstår ikke, at deres største ønske er at få fred og ro. Når de får førtidspension, får mange det faktisk bedre, fordi de ikke længere føler sig overvågede og udskammede i et kontrolleret system.

Der er lidt over 200.000 førtidspensionister, og i år forventer Finansministeriet, at det koster staten 18,1 milliarder. Har vi overhovedet råd til bare at tildele flere førtidspension?

- De indsatser, som pågår i jobcentrene, og som stresser folk, der er syge, er også dyre. Personer på kontanthjælp skal eksempelvis have en mentor, og den person skal også undersøges i hoved og r... Der skal laves funktionsevnebeskrivelser, arbejdsprøvninger, etableres praktikker og udarbejdes lægefaglige undersøgelser, rapporter og så videre.

- Når du gør hele det samlede beløb op kontra det at have en på førtidspension, så ved jeg ikke, om det i sidste ende ender med at være det samme?

Men har du regnet på, om dit forslag vil være en god eller dårlig samfundsøkonomisk indsats - man går jo eksempelvis også glip af skatteindtægter fra dem i arbejde ved at lade folk komme hurtigere på førtidspension?

- Antallet af syge falder som udgangspunkt ikke, uanset hvor mange reformer man laver. I stedet forlænger man bare tiden, som de her personer er i systemet. Hvorfor vil vi som samfund ikke bare acceptere, at vi har en gruppe mennesker, der ikke kan arbejde? Eller som måske bare ikke kan arbejde lige nu, men på et senere tidspunkt i deres liv. Giv de mennesker ro til at komme tilbage i deres eget tempo.

- Jeg tror også, det handler om, at de, der arbejder, ikke skal føle, at de ”bare” kan få førtidspension, så meget af det handler også om en følelse af retfærdigheden i at bidrage.

Facebook
Twitter