Sommerhusejere fortsætter sort udlejning

Skat i Esbjerg undrer sig over et halvt hundrede sommerhusejere, der fortsætter udlejningen sort.

(Foto: Jan Jørgensen © Scanpix)

Nogle mennesker vil bare ikke lære.

Det gælder for et halvt hundrede sommerhusejere, der bliver ved med at udleje deres sommerhus, og bliver ved med at ikke at selvangive det til skattevæsenet:

I 2006 gennemførte Skat i Esbjerg ellers en aktion mod sommerhusejere, der glemte at opgive lejeindtægter til Skat.

Det afslørede over 300 sommerhusejere, der tilsammen snød for over syv millioner kroner, da de ikke opgav lejeindtægter til Skat.

Ud af de 300 var der en hård kerne på 53, der ikke alene lod være med at opgive lejindtægt i 2006, de lod også være året efter.

Og det undrer afdelingsleder i Skat Esbjerg, Bent. O. Jeppesen.

- Ja, det gør det for så vidt, at de har udlejet deres sommerhuse. Det undersøger vi nu. Og i blandt de 53 er der flere, som har været inde og fået bøder for ikke at opgive deres lejeindtægter til Skat, siger Bent O. Jeppesen til dr.dk/esbjerg.

Skat gennermgår nu de 53 sommerhusejeres forhold, og viser det sig, at de faktisk har udlejet deres ommerhus også i 2007, så kommer de til at efterbetale skatten og får desuden en bøde.

Facebook
Twitter