Sophie Løhde: Danskerne vil være totalt uforstående over for en storkonflikt

Parterne har et "kæmpe ansvar" for at lande en overenskomstaftale, lyder det fra statens topforhandler.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) skal som topforhandler for staten forsøge at lande en overenskomstaftale med lønmodtagerne i Forligsinstitutionen. (Foto: Martin sylvest © Scanpix)

'Mette, Mette giv den gas, så vi får vor løn på plads'.

Sådan lød det her til eftermiddag foran Forligsinstitutionen i København fra en håndfuld lønmodtagere, mens der blev kippet med de røde faner.

Her tog arbejdsmarkedets parter på det statslige område hul på det første møde med forligsmand Mette Christensen, der skal forsøge at få sat skub i de kuldsejlede forhandlinger om overenskomster for de næste tre år.

Offentlig overenskomst

Landets offentlige ansatte skal have nye overenskomster. Det gælder både de ansatte i staten, i regionerne og i kommunerne. Forhandlingerne er stødt på flere bump undervejs, og lykkes det ikke at finde en løsning, vil det føre til strejke eller lockout.

Se Tema

På vej ind til mødet gav statens topforhandler, innovationsminister Sophie Løhde (V), udtryk for, at hun tager dyb afstand fra den storkonflikt, som ventes at blive varslet fra 745.000 lønmodtageres side over de kommende dage, hvis parterne ikke når frem til en aftale i 'forligsen'.

- Jeg tror, at danskerne vil være totalt uforstående over for, hvis vi skulle havne i den triste situation for alle parter, at vi får en storkonflikt. Det tror jeg ikke, der vil være den store forståelse for, sagde hun til DR Nyheder.

Løhde om løn: Vi er konstruktive

Det første konfliktvarsel blev her til eftermiddag afsendt fra HK Stat til Moderniseringsstyrelsen.

Ud af de 20.000 kontoransatte medlemmer af fagforbundet ventes de 2.000 at nedlægge arbejdet fra 4. april, hvis ikke det lykkes at nå til enighed inden 1. april, hvor overenskomsterne udløber. Fredag ventes flere fagforbund at følge trop.

Udover spørgsmålet om hvorvidt, staten fortsat skal betale for de ansatte frokostpause, er et af de største stridspunkter, hvor meget de ansatte skal stige i løn over de næste tre år.

De statsansatte 8,2 procent mere i lønposen, mens arbejdsgiverne har tilbudt en stigningen på 6,7 procent.

Dermed ligger forskellen mellem de to parter på 1,5 procentpoint. I kroner og øre er forskellen på 1,3 milliarder kroner set i forhold til statens samlede lønudgifter på 91 milliarder kroner om året.

- Nu er vi indkaldt til et orienterende møde i Forligsinstitutionen. Og så må vi se, hvilken proces, forligsmanden vil tilrettelægge. Vi går konstruktivt ind i forhandlingerne. Vi er interesserede i at lande en god løsning, som vi kan se os selv i som parter, lød det fra Sophie Løhde før mødet i Forligsinstitutionen.

Storkonflikt kan ske i april - eller maj

Klokken 15:00 i dag mødes parterne på det kommunale område i Forligsinstitutionen - og derefter ankommer parterne på det regionale område klokken 16.

Lykkes det ikke at nå til enighed ved forhandlingsbordet, kan en storkonflikt - lockout eller strejke - træde i kraft fra 4. april - altså fire dage efter, overenskomsterne på de statslige, regionale og kommunale områder er udløbet.

Forligsmanden kan dog udskyde en konflikt med to gange 14 dage og et varsel på fire dage. Og dermed vil eventuel storkonflikt senest gå i gang til maj.

Fredag mødes lønmodtagernes forhandlingsorganisationer for stat, kommuner og regioner - CFU og Forhandlingsfællesskabet for at vedtage et fælles konfliktgrundlag.

De to organisationer repræsenterer 180.000 statsansatte og 564.000 ansatte i de 98 kommuner og fem regioner.