Sort år for dansk landbrug: Over 300 landmænd tvunget fra gården

Høj gæld, lave afsætningspriser og tørke har fået bankerne til at smække kassen i.

Sommerens tørke har været hård ved landbruget. Og nu er bankerne begyndt at smække kassen i over for de trængte landmænd. (Foto: © Johan gadegaard, Scanpix)

Sommerens historisk lange tørkeperiode har sammen med lave priser på landbrugsvarer været med til at skubbe mange gældsplagede landmænd ud over den økonomiske afgrund.

Ifølge en rundspørge til otte af de største banker inden for landbruget, som DR Nyheder har foretaget, er flere end 300 landmænd og deres familier i år blevet tvunget væk fra gården.

- Der er mange i landbruget, der har svært ved at få den likviditet og de penge, der skal til, for at de kan fortsætte i 2019, siger Palle Høj, direktør i rådgivningsvirksomheden Sagro, som blandt andet hjælper landmænd med budgetterne.

De otte banker, hvis navne DR Nyheder efter aftale ikke nævner, melder samlet om 159 konkurser og mindst ligeså mange tvangssalg blandt deres kunder i landbruget i år.

- Det er en svær tid for både landmændene og deres familier. Det er måske en familieejendom, man har haft i flere generationer og slægter. Og det hele falder jo væk, når gården skal sælges, fortæller Palle Høj.

Landbrugsorganisation: Hver femte landmand er truet

For nylig tog interesseorganisationen Landbrug & Fødevarers videncenter Seges temperaturen ude i bedrifterne efter den knastørre sommer, der vurderes at have kostet landbruget 6,4 milliarder kroner i tab.

De hårde tider betyder, at hver femte af landets mælke-, plante- og svineproducenter nu har en forretning, der kan betegnes som ”økonomisk uholdbar”.

Blandt svineproducenterne alene er det hver fjerde, der lever på bankens nåde.

Ifølge Palle Høj fra Sagro er der stor forskel på, hvor langt bankerne vil gå for at holde hånden under den enkelte landmand. Ofte handler det om, hvorvidt investeringer i landbruget passer ind i bankens strategi.

- Det betyder, at to naboer kan have svært ved at forstå, at den ene kan gå ned i banken og få lov til at låne 300.000 kroner til at klare den til næste termin, mens den anden får nej, selvom de føler, at de er startet samtidig og har nogenlunde samme økonomi, siger han.

Seniorrådgiver: Bankerne skal også tænke på sig selv

Lars Krull, seniorrådgiver på institut for økonomi og ledelse, Aalborg Universitet er enig i, at bankerne er hårde ved landbruget. Men det skal de også være, lyder det:

- Bankerne har to hensyn, de skal tage. De har en omsorgspligt over for kunden, men de skal også tage hensyn til sig selv og til deres egen evne til at drive den forretning, de har.

Tilbage i oktober vakte det opsigt, da nationalbankdirektør Lars Rohde udtalte, at det ville være en gevinst for landbrugets produktivitet, hvis den dårligste tredjedel af landmændene blev hjulpet ud af erhvervet.

Ifølge Lars Krull er bankerne allerede i gang med at tynde ud blandt de urentable bedrifter.

- Landbruget er vigtigt for Danmark. Men på den anden side skal vi også sikre, at de erhverv, vi har, og de erhverv, vi understøtter, både fra samfundet og bankerne, er levedygtige og har en fornuftig økonomi.

Antallet af konkurser og tvangssalg i landbruget i år forventes at ende på et højere niveau end i kriseåret 2015, hvor 285 landmænd måtte dreje nøglen om.