Sorteret sæd og racemix giver bedre dyrevelfærd og luksus-bøffer

Udskældt praksis i landbruget med at aflive uønskede tyrekalve er på retur.

  • Kalven her er en blanding af mælkerace og kødkvæg. Den vokser hurtigere end racerene Jersey-kalve, så det kan betale sig at fede den op. Derfor får den lov at leve. (Foto: Simon Borup © (c) DR)
  • Landmand Svend Otto Søgaard fra Skive med en af de nye krydsningskalve. (Foto: Simon Borup © (c) DR)
1 / 2

De kritiserede aflivninger har især været et problem hos besætninger med Jersey-malkekøer.

Tyrekalve kan i sagens natur ikke give mælk, og på grund af racens magre krop har hannerne været for dyre at fodre op til slagtning.

Derfor har de været betragtet som et affaldsprodukt.

- Vi har forsøgt på forskellig måde at prøve at undgå aflivning. Nu har vi så fundet en teknologi, som kan hjælpe os et stykke ad vejen, siger Peter Larson, som er racekoordinator for landmændene i Dansk Jersey og avlsleder i virksomheden Viking Genetics ved Randers.

Viking Genetics er ejet af 25.000 landmænd i Danmark, Sverige og Finland. Virksomheden er en af verdens største, når det gælder om at bruge ny teknologi til at udvælge de bedste gener til avl af kvæg. Og til at kontrollere om resultatet af kunstig befrugtning bliver hun- eller hankøn.

Dobbelt løsning: Sorter sæd og bland racer

Teknologien gør det muligt at kønssortere den sæd, som leveres og bruges på gårdene. Så kan landmændene med over 90 procents sikkerhed vælge kønnet på en kalv, når de bestiller en portion sæd. Og altså slippe for at få uønskede tyrekalve.

Sædsorteringsanlæg på Viking Genetics ved Randers. Maskinen analyserer og kønssorterer tyresæd. (Foto: Simon Borup © (c) DR)

Samtidig er der på initiativ fra Landbrug & Fødevarers videnscenter SEGES arbejdet på at krydse de magre malkeracetyre med kødkvæg, så resultatet bliver en blanding, der kan betale sig at fede op til slagtning.

Dårlige minder med boltpistolen

En af de landmænd, der gør brug af muligheden for at få kalve af den krydsede race, er Svend Otto Søgaard fra Skive-egnen. Han har dårlige minder fra dengang, han selv aflivede overskydende kalve.

- Når vi tog kalvene og gik om bagved, hvor vi aflivede dem med en boltpistol, der tænkte man ikke på noget. Men det var en kold følelse, man havde. Det var rent ud sagt træls, husker han.

Nu sætter han i stedet sin lid til, at de nye krydsningskalve bliver populære.

- Det er jo forbrugeren, der i sidste ende bestemmer, om de vil købe vores produkter eller ej, siger Svend Otto Søgaard.

Stadig lang vej

Selv om landmanden fra Skive er holdt helt op med at aflive kalve, og antallet af aflivninger generelt er faldet, er der stadig lang vej til nul.

Ambitionen er at sænke tallet med yderligere 10.000 de kommende år, men så vil der stadig være op mod 15.000 tyrekalve, der kun får lov til at blive få timer gamle.

Peter Larson fra Viking Genetics og Dansk Jersey tror på, at det vil lykkes at nå derned. For hvis ikke landbruget gør det frivilligt, står mejeribranchen, forbrugere og politikere parate til at lægge presse på.

- Det er ikke etisk i orden, at man afliver levedygtige kalve. Men vi føler også, at der er opmærksomhed fra en del politikere, og det gør selvfølgelig, at der er pres på for at få løst det her, siger han.

Slagteri klar til at sælge krydsningskalvene

Slagterigiganten Danish Crown er klar til at satse på kødet fra de nye krydsningskalve, der vil blive markedsført som en særlig lækker kødtype. Salgsdirektør Claus Hein fra Danish Crown Beef synes, der er en god historie i dem.

- Der er i markedet i dag en stor efterspørgsel efter bedre produkter med en god dyrevelfærds-historie. Vi har i første omgang valgt at gå ud i restaurationsbranchen og tilbyde det til gastronomien i samarbejde med cateringfirmaer. Men jeg håber, at det på sigt også kommer ud til kunder i detailhandlen, der efterspørger det, siger han.

Forklaringen på at Danish Crown slår til nu, er at der er kommet tilstrækkelig volumen i produktionen af krydsningskalvene.

- Det gør os i stand til at levere ind i foodservice-segmentet til at starte med. Vi har et sted mellem 14.000 og 15.000 kalve om året, som kan klassificeres som krydsningskalve, siger Claus Hein.

Han regner med, at kødet bliver cirka 10 procent dyrere end andet sammenligneligt kalvekød.