Spanair solgt for 1 euro

SAS har solgt Spanair til en gruppe katalonske investorer for 1 euro. SAS beholder selv 19,9 procent af aktierne i selskabet.

Spanair er blevet solgt for 1 euro.

SAS har underskrevet den endelige aftale om et salg af Spanair. Det skriver Børsen.

Køberne er en gruppe investorer fra den spanske region Katalonien, med lokale turistfolk i spidsen. SAS beholder 19,9 procent af aktierne i Spanair.

De nye ejere, har betalt 1 euro for flyselskabet.

SAS taber 712 mio. svenske kroner på salget, som indregnes som finansielt tab i fjerde kvartal 2008.

- Vi er sikre på, at vi nu har sikret en platform for Spanair som et spansk baseret selskab med spanske majoritetsejere. På grund af uforudsete markedsforhold vil transaktionen have en betydelig negativ påvirkning af indtjeningen i fjerde kvartal 2008 for SAS gruppen, siger SAS' administrerende direktør, Mats Jansson, til Børsen.

Fraregnet tabet på salget af Spanair, står SAS til et tab i 2008 på næsten 4,9 mia. svenske kroner.