Spar Nord udpeget som en af Danmarks vigtigste banker

Udpegningen sikrer tilliden til, at staten træder til, hvis banken kommer i problemer.

Spar Nord er rykket op i Danmarks finansielle superliga og er nu 'systemisk vigtig'. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Spar Nord er udpeget til en systemisk vigtig bank af Finanstilsynet.

Banken skriver i en fondsbørsmeddelelse, at dens reserver ligger "komfortabelt" over kravene.

- Vores nye status medfører en række skærpede krav både administrativt og på kapitalsiden. Men vi forventer, at udpegningen samlet set vil være en fordel for os, skriver Spar Nords administrerende direktør, Lasse Nyby.

Systemisk vigtige finansielle institutter er et begreb, der er skabt oven på finanskrisen.

På listen er desuden blandt andet Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank, Sydbank og Nordeas realkreditafdeling.

Titlen øger tilliden til, at staten vil træde ind, hvis banken har problemer.

/ritzau/

Facebook
Twitter