Staten klar til at slå en streg over SAS-gæld: 'Vi ved stadig ikke, om SAS bliver reddet eller ej'

Staten vil også øge den danske stats ejerandel i SAS op til 30 procent.

Finansminister Nicolai Wammen (S) og partierne bag aftalen om SAS. (Foto: NILS MEILVANG © Ritzau Scanpix)

Den danske stat står bag SAS i krisetider og er klar til at eftergive gæld.

Et bredt flertal i folketinget har i dag indgået en aftale, der blandt andet skal øge statens ejerandel af SAS. Lige nu ejer den danske stat næsten 22 procent af SAS.

Det sagde finansminister Nicolai Wammen (S) på et kort pressemøde i dag.

- Det, vi er enige om, er, at vi fra dansk side er parat til at eftergive gæld. Men også at sørge for at vi forsat har en betydelig ejerandel af SAS. Vi forestiller os at have en ejerandel mellem 22 procent og op mod 30 med henblik på, at kunne sikre danske interesser bedst muligt, sagde Nicolai Wammen på pressemødet.

Der følger dog betingelser med i den brede aftale. Alle skal bære noget af læsset.

- Det er også vigtigt at sige, at dette ikke er et bidrag, der kommer uden betingelser. Det forudsætter at alle parter, der er en del af at få SAS tilbage på rette kurs, bidrager. At vi får nye private investorer, og at vi kan få en aktionæroverenskomst, der gør, at uagtet hovedaktionæren vil vi kunne varetage danske interesser på betryggende vis, sagde finansministeren.

Støtten kommer, da SAS har en betydelig rolle i det danske samfund, lyder det fra finansministeren.

- Det er vigtigt at sige, at SAS er et selskab, der har betydning for det danske samfund. Det er med til at bringe Danmark og danskerne ud i verden og omvendt. Det er også et selskab, der har meget stor betydning for Københavns lufthavn, og dermed er et meget vigtigt knudepunkt i Danmark, sagde Nicolai Wammen.

En bred aftale

Partierne bag aftalen er Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, De Radikale og SF.

- Vi har i de seneste dage talt om vigtigheden af, at der bliver fundet en bæredygtig løsning for SAS rent økonomisk. Derfor synes vi også, at det er fornuftigt, det vi har aftalt - med fokus på at der også er andre investorer, der kommer på banen, sagde finansordføreren fra Venstre, Troels Lund Poulsen.

Udover flere investorer til SAS, er der også fokus på Danmarks største lufthavn fra Venstre side af.

- Det her handler ikke alene om SAS, men også om Københavns Lufthavn. Hvordan vi sikrer, at den kan udvikle sig i fremtiden, sagde Troels Lund Poulsen på dagens pressemøde.

Hos Dansk folkeparti er der ligeledes fokus på de afledte effekter, SAS medfører.

- Det har været en svær sag, og vi har gjort regnebrættet op. Og man må bare sige, når man gør regnebrættet op, er SAS jo et flyselskab, og staten skal ikke drive flyselskaber, men alle de afledte ting. Der er masser af arbejdspladser, og Københavns Lufthavn er et knudepunkt, også når vi ser på oversøiske flyvninger. Der er SAS en stor spiller, sagde René Christensen, der er finansordfører i Dansk Folkeparti.

Med over 20.000 ansatte på en samlet adresse, er Københavns Lufthavn en af de største arbejdspladser i Danmark.

Klik her for at få forklaret, hvad udmeldingen kommer til at betyde for SAS:

Ekspert: SAS' liv er ikke reddet

Den danske stats støtte betyder dog nødvendigvis ikke, at SAS er reddet.

For som flere af politikerne nævnte på dagens pressemøde, skal der flere investorer til, hvis SAS skal køre rundt.

Og det samme vurderer aktieanalysechef i Sydbank Jacob Pedersen.

- Det stiller SAS et sted, hvor vi stadig ikke ved, om SAS bliver reddet eller ej. Den danske stat kan ikke i sig selv redde SAS, det kan vi ikke komme med penge nok til. Der er brug for masser af privat kapital for at sikre, at SAS får alle de penge i kassen, som man har brug for, siger han.

Men om de private investorer nu kaster sig i SAS' arme, er dog langt fra sikkert.

- Vi så under corona, hvor svært det var for SAS at tiltrække private investorer. Og der er ingen grund til at forvente, at det bliver nemmere nu. Særligt ikke fordi den danske stat nu lægger op til at vil øge ejerandelene og have mere medbestemmelse, siger Jacob Pedersen og fortsætter:

- Skulle der have siddet nogle derude og tænkt, at det her er et selskab, vi godt kunne se os selv investere stort i, hvis vi kan få lov til at bestemme, kan de nu konstatere, at det kan de ikke få lov til. Hvem skulle have lyst til det, hvis den danske stat sidder med nogle trumfkort, siger Jacob Pedersen.