Statens indtægter fra multimedieskatten bliver udhulet

Staten kan godt skyde en hvid pind efter de 525 millioner kroner, som den forventer at få ind på den nye multimedieskat. Det reelle tal bliver meget mindre spår revisor og erhvervsorganisation.

Statens får kun halvdelen af de 525 millioner kroner hjem fra multimedieskatten, som den forventer, vurderer Dansk Erhverv. Det skyldes, at mange virksomheder vælger at tilbyde medarbejderne bruttolønsordninger, når de alligevel bliver ramt af multimedieskatten.

Har du en arbejdsgiverbetalt mobiltelefon eller pc, som du bruger derhjemme, så får du fra nytår lagt 250 kroner til din løn hver eneste måned. Det er multimedieskatten, som finder vej til din lønseddel.

I alt forventer staten at få en provenu ud af skatten på 525 millioner kroner, men det bliver nok kun til halvdelen, vurderer Bo Sandberg, der er skattepolitisk chef i Dansk Erhverv.

- Dels vil nogle nok fravælge arbejdsgiverbetalte multimedier, og det vil koste staten op til 50 millioner kroner, og dels vil mange udvide bruttolønsordningerne, og det vil koste staten op mod 200 millioner kroner, siger Bo Sandberg.

Mange spørger til bruttolønsordninger

Hos revisions- og rådgivningsvirksomheden Deloitte kan statsautoriseret revisor Niels Sonne tydeligt mærke, at virksomhederne tænker meget over, hvordan de kan få mest muligt ud af multimedieskatten.

- Vi får mange forespørgsler om skatten, og vi ser rigtig mange virksomheder, som vælger at lave en bruttolønsordning eller udvide deres ordninger, hvis de har en i forvejen, siger Niels Sonne.

Han mener også, at det er oplagt at bruge bruttolønsordninger til at få mest muligt ud af den nye skat.

- Du bliver beskattet af 250 kroner, uanset om du har en mobiltelefon eller en hel pakke med en hurtig bredbåndsforbindelse og en ny pc'er eller en lækker bærbar og en ny telefon, og så man kan lige så godt få det hele og finansiere det via en bruttolønsordning, siger Niels Sonne og fortsætter:

Skattefar med til at finansiere multimediepakker

- Hvis medarbejderen accepterer en lønreduktion på 1.000 kroner til finansiering af en multimediepakke, så sparer man skatten af 1.000 kroner, og hvis man er topskatteyder, så er det godt og vel halvdelen, og man skal kun betale skat af 250 kroner.

- Så hvem er vinder, og hvem er taber i det her tilfælde?

- Medarbejderen er vinderen, og statskassen er med til at finansiere, siger Niels Sonne.

Han er overbevist om, at de mange bruttolønsordninger vil udhule statens indtægt fra multimedieskatten.

- Der er nok ikke tvivl om, at den halve milliard bliver det ikke til!