Statsrevisorer: Stadig skarp kritik af skatteregnskabet

Der er forbedringer, men også fortsat rod i dele af statsregnskabet, lyder vurderingen.

Rigsrevisionen, der reviderer regnskabet for Statsrevisorerne og Folketinget, tog sidste år generelt forbehold for hele skattedelen af statsregnskabet for 2017, fordi det var usikkert, om store dele af regnskabet var korrekt.

- Det er stadigvæk en skarp kritik.

Sådan lyder vurderingen af statsregnskabet for 2018, som formand for Statsrevisorerne, Henrik Thorup (DF), netop har præsenteret.

Der er nemlig stadig rod i den del af regnskabet, der handler om skatter og afgifter, og det er andet år i træk, at det sker.

- Vi må endnu engang desværre konstatere, at Rigsrevisionen tager forbehold, siger Henrik Thorup.

Endnu værre sidste år

Det nye statsregnskab fremlægges, efter at der sidste år var endnu hårdere kritik af regnskabet.

Rigsrevisionen, der reviderer regnskabet for Statsrevisorerne og Folketinget, tog sidste år generelt forbehold for hele skattedelen af statsregnskabet for 2017, fordi det var usikkert, om store dele af regnskabet var korrekt.

Men der har i år også været problemer med at få det nye regnskab til at passe, og Rigsrevisionen skrev allerede den 19. marts i forbindelse med modtagelsen af regnskabet fra Skattestyrelsen, at det sandsynligvis igen ville blive nødvendigt med en form for forbehold.

Sådan lyder kritikken:

  • Rigsrevisionen vurderer, at langt hovedparten af skatterne og afgifterne er registreret korrekt i statsregnskabet.

  • Rigsrevisionen har dog fundet så mange væsentlige fejl, usikkerheder og uafklarede differencer i Skatteministeriets oplysninger om skatter og afgifter, at det ligesom sidste år er usikkert, om indtægtssiden i statsregnskabet er korrekt. Det finder Statsrevisorerne særdeles kritisabelt.

  • Statsrevisorerne ser med meget stor alvor og bekymring på, at Rigs-revisionen for anden gang har taget forbehold for, om § 38. Skatter og afgifter er rigtig.

  • Kilde: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2018

Der er dog også forbedringer i forhold til skattemyndighedernes evne til at inddrive skatter.

Derfor rykker kritikken af regnskabet sig et nøk ned af den skala, som Statsrevisorerne bruger til at udtale sig med, lyder det fra formanden.

- Da der er så store forbedringer i forhold til inddrivelsen af skat, er vi denne gang ikke gået helt op på den samme kritik som sidste gang. Men det er stadigvæk en skarp kritik, det skal understreges, siger Henrik Thorup.

'Nyt system virker ikke'

Når det kommer til Gældsstyrelsens evne til at inddrive den milliardgæld, som vokser år for år, er Statsrevisorerne dog mindre positive.

Ifølge formanden er der for mange sager om gæld, der kommer til at vente, når de eksempelvis skal oversendes fra politiet til styrelsen.

- Så ligger de og venter, og det vil sige, at tiden går, og man er alt for længe om det, siger Henrik Thorup.

Omkring en million danskere skylder tilsammen over 100 milliarder kroner. Den massive gæld er opstået, efter at det hedengangne Skat måtte kaste håndklædet i ringen i forhold til det kuldsejlede automatiske inddrivelsessystem, EFI.

I begyndelsen af i år meldte tidligere skatteminister Karsten Lauritzen (V) ud, at det danske it-firma Netcompany havde afleveret den sidste del af det nye automatiske gældssystem med det mindre mundrette navn PSRM.

Men på trods af den daværende ministers optimisme tilbage i februar, så virker det nye system stadig ikke i praksis, lyder det fra Statsrevisorerne.

- Der er et spørgsmål om inddrivelsessystemer, som ikke virker. Når man for eksempel kommer med noget fra politiet, som skal over i Gældsstyrelsen. Så gør de igen ikke de ting, de skal, siger Henrik Thorup.

Facebook
Twitter