Stor erstatning for at fyre Jehovas Vidne, der ikke ville danse om juletræet

Man må heller ikke fyre medarbejder, der ikke vil arbejde om lørdagen af religiøse grunde, fastslår Ligebehandlingsnævnet.

Dans om juletræet er ikke i orden, hvis man er Jehovas Vidne, fordi julen har sine rødder i hedenske skikke. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Når medarbejdere siger nej til arbejdsgiveren af religiøse grunde, kan man ikke bare fyre dem. Det viser to nye domme afsagt af Ligebehandlingsnævnet.

Sagerne handler begge om lærere, der blev afskediget efter at have sagt nej på grund af deres religion.

Den ene ville ikke danse om juletræet, den anden ville ikke arbejde ekstra en lørdag.

De to sager udløser nu erstatninger på henholdsvis ni måneders og et års løn.

Julen er en hedensk skik

Den første sag handlede om en klasselærer på en privatskole. På skolen skulle alle elever og lærere danse om juletræet til den årlige juleafslutning, men som Jehovas Vidne fejrede læreren ikke jul, og hun afviste derfor at deltage i dansen.

Ifølge Jehovas Vidner har julen sine rødder i hedenske skikke, og Jesus’ apostle og andre blandt de første kristne fejrede heller ikke jul.

Læreren foreslog derfor, at hun holdt en feriedag eller tog sig af andre opgaver under juleafslutningen, men det ville ledelsen ikke acceptere.

Da hun fastholdt, at hun ikke ville deltage, fik hun en fyreseddel.

Ifølge ligebehandlingsnævnet kunne skolen ikke bevise, at det var nødvendigt for læreren at deltage i selve dansen. Desuden var to andre lærere blevet fritaget på grund af henholdsvis ferie og knæproblemer.

Derfor får læreren nu en erstatning på 485.000 kroner. Det svarer til et års løn.

Syvendedagsadventist ville ikke arbejde lørdag

Den anden sag handler om en faglærer i idræt på en uddannelsesinstitution. Læreren tilhørte trossamfundet Syvende Dags Adventistkirken, hvor det er en del af religionen at holde sabbat om lørdagen.

Læreren arbejdede normalt på hverdage, men i efteråret 2017 havde uddannelsen et åbent hus-arrangement, og ledelsen bad læreren møde op for at fortælle om idrætsfaget.

Læreren skrev til ledelsen, at han ikke kunne deltage, fordi han var syvendedagsadventist og lavede materiale, som en anden lærer ville kunne bruge til præsentationen af faget. Året før havde en anden lærer fra hans team lavet præsentationen til et tilsvarende arrangement.

Men den begrundelse afviste ledelsen, og der blev ikke gjort noget for at finde en alternativ løsning.

Da læreren ikke mødte op om lørdagen som beordret, blev han fyret.

Men det havde uddannelsesinstitutionen ikke ret til. Forløbet "gav anledning til at formode, at der var sket indirekte forskelsbehandling på grund af religion eller tro", lyder det i afgørelsen fra Ligebehandlingsnævnet.

Derfor ender sagen nu med, at læreren får 355.000 kroner i erstatning. Det svarer til ni måneders løn.

Facebook
Twitter