Stor undersøgelse undrer: Personale covid-afdelinger blev oftere smittet

Fagforeninger vil til bunds i, hvorfor en så stor del af hospitalsansatte på covid-afdelinger i hovedstaden blev smittet.

Hospitalsansatte på covid-afdelinger har været i langt større risiko for at blive ramt af coronavirus end både deres kolleger og resten af befolkningen. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Hvis du som hospitalsansat i Region Hovedstaden arbejdede på en covid-19-afdeling i marts og april, så har der været markant større risiko for, at du blev smittet med den frygtede sygdom, end hvis du arbejdede på andre afdelinger på hospitalerne.

Det viser en stor undersøgelse foretaget blandt knap 29.000 hospitalsansatte i regionen, som netop er blevet offentliggjort i det anerkendte tidsskrift The Lancet.

Konkret har de hospitalsansatte over tre dage i april fået foretaget en test for antistoffer mod coronavirus i deres blod. Altså en test, der påviser, om de er blevet immune over for sygdommen og dermed har haft den.

Og her er konklusionen klar. Ansatte med patientkontakt blev i højere grad smittet med coronavirus end resten af befolkningen i begyndelsen af coronakrisen.

For 4,5 procent af personalet i front havde antistoffer i blodet - hvorimod en tilsvarende undersøgelse blandt bloddonorer i april viste, at 2,9 procent havde udviklet antistoffer.

Det er dog antallet af coronasmittede blandt ansatte på de afdelinger, som var dedikeret til covid-patienter, som for alvor springer i øjnene i undersøgelsen.

Her er tallet nemlig markant højere, da 7,2 procent eller cirka én ud af 14 havde udviklet antistoffer på det tidspunkt.

- Tallene viser, at der er en helt klar erhvervsmæssig eksponering, hvis man som sundhedspersonale har passet covid-19-patienter op til april, siger professor Henrik Ullum, der er en forskerne bag undersøgelsen.

- Det kommer ikke bag på mig. Det er en smitsom sygdom, og der var problemer med værnemidler dengang, men det er et bekymrende tal, fortsætter han.

Hvad tænker du om, at tallet vedrørende ansatte på covid-afdelingerne er så meget højere end resten af hospitalsafdelingerne?

- Selve tallet er ikke meget højt. Vi har set tal, der har vist meget kraftigere epidemier. Men når vi sammenligner med resten af befolkningen, så er det et klart signal. Der er dobbelt så stor risiko, hvis man har passet de her patienter, siger Henrik Ullum.

Fagforeninger undrer sig

Selv om den ene af forskerne bag undersøgelsen ikke er overrasket over, at medarbejderne på covid-afdelingerne blev hårdere ramt, så får det øjenbrynene til at løfte sig blandt to af de største fagforeninger i hospitalsverdenen.

Hos FOA, der har tusindvis af sosu'er, rengøringsassistenter og portører som medlemmer på hospitalerne, mener man, at undersøgelsen bør få alarmklokkerne til at ringe.

- Jeg synes, at tallet ligger meget højere end gennemsnittet i befolkningen. Det er sket på covid-19-afsnit, hvor man burde tage ekstra hensyn og være ekstra forsigtig, siger sektorformand Torben Klitmøller Hollmann, der mener, at det kan skyldes, at vi begyndelsen af krisen var lidt famlende omkring retningslinjerne og manglede værnemidler.

Fagforeningen Dansk Sygeplejeråd kaldet tallene 'meget overraskende'.

- Det er problematisk, at vi står i en situation, hvor de, der arbejder på afdelinger med covid-patienter - og som i forvejen har været udstyret med meget sikkerhedsudstyr - er blevet udsat for smitte og har udviklet antistoffer i så høj grad, siger formand Grete Christensen og fortsætter:

- Vi skal have undersøgt nærmere, om der er nogle værnemidler, der ikke har været gode nok, og om der noget, vi kan gøre, så vi beskytter yderligere. Det må være opgaven nu.

Hos fagforbundet FOA vil de ikke pege fingre over, at det er endt, som det er endt på corona-afsnittene.

- Det er vigtigere, at vi nu finder ud af, hvordan vi kan gøre det bedre, hvis en lignende situation, skulle ske igen, så vi beskytter vores medlemmer, siger sektorformand Torben Klitmøller Hollmann.

Direktør: Har vi været gode nok?

Hos Region Hovedstaden får tallene den øverst ansvarlige på det lægefaglige område, koncerndirektør Svend Hartling, til at overveje, om man har gjort det godt nok i begyndelsen af coronakrisen.

- Vi var i en situation, hvor vi måske havde lidt for få værnemidler, og at nogle af dem ikke har været gode nok. Vi havde måske ikke uddannet vores personale helt godt nok til, hvordan man skulle bruge det - for eksempel at tage det korrekt af og på.

- Det er vi blevet meget bedre til undervejs, og det er naivt at tro, at man helt kan eliminere risikoen, når man arbejder med covid-patienter og andre smitsomme sygdomme, siger han.

Hvad er det for nogle problemer med brugen af værnemidler, som der var dengang?

- I april var vi lidt restriktive med at bruge værnemidler. En del personale tænkte over, om de kunne bruge det i lidt længere tid, fordi der var en mangel. Det andet er, at man måske ikke får smitten fra patienten, men fra en anden kollega, siger Svend Hartling.

Tallene i undersøgelsen er fra april. Hvorfor tror du, at det sidenhen er blevet mere sikkert at arbejde på covid-afdelingerne?

- Jeg tror, at det er blevet bedre, fordi vi har fået bedre og mere sikker forsyning af de rigtige værnemidler. Men også at være personale er blevet bedre og mere rutinerede i at bruge det, siger han.

Hvad her I lært af den her periode, og af at tallene på covid-afdelingerne har været så høje?

- Vi har fået den igen-igen oplevelse af, at man er udsat, når man arbejder med syge mennesker med smitsomme sygdomme. Værnemidler i dag er meget effektive, men der vil altid være situationer, hvor man ikke når at tage værnemidlet på, eller at det går i stykker, siger Svend Hartling fra Region Hovedstaden.

Koncerndirektøren fortæller, at man har opfordret coronaramte medarbejdere til at anmelde det som en arbejdsskade.

Facebook
Twitter