Lønmodtagerne kan se mange gode grunde til, at lønnen skal stige i industrien.
Mens arbejdsgiverne ser sorte skyer i horisonten, der gør, at der ikke kan komme så mange flere kroner i lønposen.
På den måde var alt, som det plejede, mandag ved startskuddet til årets slagsmål om nye overenskomster for det private arbejdsmarked, den såkaldte OK25.
Fagforeningerne og arbejdsgiverne i industrien holdt pressemøde for at markere, at de nu sætter sig til forhandlingsbordet.
- Dem, der er ansat i industrien, har været med til at levere alle de fantastisk flotte resultater, danske industrivirksomheder er kommet med i de sidste to år, så jeg mener, at vi er lidt bagud, siger lønmodtagernes chefforhandler, Claus Jensen.
- Jeg tror sjældent i vores levetid, at vi har set så mange kæmpe usikkerhedsmomenter og en verden, der er så omtumlet, som den er lige nu, skyder Lars Sandahl, direktør i Dansk Industri, tilbage.
Altså ridsede de hver især deres bedste argumenter for henholdsvis store og moderate lønstigninger op.
'Et erhvervsliv i mange gear'
Et tema, de to parter dog kunne blive enige om, er, at der er forskel på folk. Og på virksomheder.
Nogle dele af industrien går det strålende for. For eksempel Novo Nordisk og mange andre i samme branche som medicinalkæmpen, der indtil for ganske nylig var Europas mest værdifulde virksomhed.
Andre steder er der knap så meget damp på kedlerne. Blandt andre kan dem, der leverer til vindmølleindustrien og til den problemramte tyske økonomi, have større bekymringer på deres tallerken.
- Det er et dansk erhvervsliv i mange gear. Nogle har det godt og ser lyst på mulighederne fremover. Nogle har det rigtig vanskeligt. Og nogle, der kan have det svært, kan få det godt i morgen - og omvendt, siger Lars Sandahl fra Dansk Industri.
Se Lars Sandahl uddybe sin pointe i interviewet her:
Den analyse bakker hans modpart, Claus Jensen, op om: At lønmodtagerne ikke alle kan sætte næsen op efter samme fremgang på bankkontoen.
- Industriens overenskomst er meget dynamisk, og der vil være områder, hvor man laver produkter, som ikke kan konkurrere med verdensmarkedet i fremtiden. De kommer nok ikke til at opleve så store lønstigninger, som dem, der er rigtig konkurrencedygtige.
- Det skal vi også huske. Vi kan ikke redde alle her, men vi skal selvfølgelig sørge for, at så mange som muligt kommer op og får det, de berettiget synes, de skal have, i forhold til det, de skaber på virksomhederne, siger fagforenings-formanden.
Kortere overenskomst i vente?
De store ord fra Dansk Industri om en usikker verden gør indtryk på Søren Kaj Andersen, der er arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet.
Det aspekt kommer 'helt sikkert til at fylde' i forhandlingerne, konstaterer han.
Og det kommer måske til at få en meget konkret effekt.
- Der har helt klart været en tendens i de senere år til, at når tingene kører godt, og økonomien ser fornuftig ud, så vil arbejdsgiverne typisk foretrække de treårige overenskomster, siger Søren Kaj Andersen.
Med en treårig overenkomst har virksomhederne garanti for 'fred' i tre år - og kender deres fremtidige udgifter.
Men på Dansk Industris Lars Sandahl lyder til det til, at det er ved at være for risikabelt med så 'lang' en periode, vurderer arbejdsmarkedsforskeren.
- Det er lige før, at han siger, at selv om det er oplagt med en treårig overenskomst, så vil han gerne nøjes med en toårig. Og det er lidt specielt, at vi er kommet til et sted, hvor de usikkerheder fylder så meget, siger Søren Kaj Andersen.
'Det er jeg helt fast i kødet på'
Det dominerende hovedtema for årets forhandlinger er, som det plejer at være: Hvor store lønstigninger er der plads til i de kommende år?
Det ville parterne - også traditionen tro - ikke gå i detaljer med på pressemødet. 'Det holder vi til forhandlingsbordet', gentog begge.
Men fra lønmodtagernes side vil Claus Jensen gerne stå fast på én ambition: Lønnen skal stige mere end inflationen.
De skal ikke bare stige nok til, at de ansattes realløn går frem - altså at lønsedlen vokser mere end inflationen.
Det skal også være sådan, at det store efterslæb fra den høje inflation i 2022 til 2023 bliver lukket i løbet af de kommende år.
- I princippet mener jeg, vi skal indhente det. Jeg snakker ikke om, at vi skal have indhentet det i år. Det kommer til at tage noget tid, men jeg er helt fast i kødet på, at det skal vi have, siger Claus Jensen.
Når du siger 'i princippet', er der noget, der kan gøre, at det er ok, at I står om tre år og ikke har fået reallønsfremgang?
- Det kan jo være, at pengene bliver lagt nogle andre steder, som medlemmerne har endnu større ønske om at få dem lagt. Så kan det være, at ønsket kan skubbes en lille smulere længere ud i fremtiden. Det må tiden vise, svarer Claus Jensen.