Store virksomheder fravælger Danmark

Næsten hver anden af de store virksomheder, vil placere nye investeringer i produktionsapparatet i udlandet.

Grundfos - pumpeproduktion. (Foto: Grundfos © DR Midt&Vest)

Næsten hver anden af de store danske virksomheder, der vil investere i produktionsapparatet, vil lægge pengene i udlandet frem for i Danmark, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Konklusionen finder man i en analyse af svarene fra erhvervsorganisationen DI's virksomhedspanel.

- Det er jo fint for den enkelte store virksomhed, at de investerer i nyt produktionsapparat og bliver konkurrencedygtige i udlandet.

Et samfundsproblem

- Men det er et problem for det danske samfund, at de ikke gør det i Danmark, for så står de i forvejen dyre danske lønmodtagere med forældet udstyr, og deres produktivitet forringes yderligere, siger Kent Damsgaard, erhvervsøkonomisk chef i DI.

I alt 368 virksomheder deltog i virksomhedspanelet i september, og nu har DI skåret tallene efter virksomhedsstørrelse.

Her kommer det frem, at kun en af fem af de største virksomheder med mere end 100 ansatte vil lægge deres kommende investeringer i Danmark.

Facebook
Twitter