Stort anlægsprojekt i modvind: Dagens dom kan ramme Femern-forbindelsens økonomi

Erhvervskorrespondent giver svar på fem centrale spørgsmål, som dagens EU-dom rejser.

(Arkiv). Femern-forbindelsen er foreløbigt ti år forsinket. I 2007 var nemlig det planen, at forbindelsen skulle åbne i 2018. (Foto: Simon Skipper © Scanpix)

Dagens EU-dom kan skabe nye problemer for den i forvejen forsinkede tunnelforbindelse mellem Danmark og Tyskland.

Sådan lyder det fra DR's erhvervskorrespondent, Jakob Ussing, efter det i dag er blevet klart, at EU-Kommissionen har været for hurtig til at godkende statsgarantier, der sikrer fordelagtige lån med meget lave renter til det historisk dyre tunnelprojekt til 53 milliarder kroner.

- Dommen er uden tvivl en dårlig nyhed for Femern-projektet. Men hvor kritisk den er, afhænger af hvad EU-Kommissionen kommer frem til i sin nye og grundigere granskning, siger Jakob Ussing.

Han giver her svar på fem centrale spørgsmål, som dagens EU-dom rejser:

Hvad er er udfaldet af dommen?

Dommen er et rap over nallerne til EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, fordi den slår fast, at kommissionen ikke har været grundig og kritisk nok i første omgang.

Nu skal kommissionen så skal se på sagen igen, og så længe den undersøgelse er i gang, kan Femern-projektet ikke kan benytte sig at de fordelagtige lån. Selvom det statslige selskab bag Femern selv siger, at det har sikret anden finansiering til gode vilkår, mens en ny undersøgelse i er gang, vil statsgaranterede lån altid være at foretrække.

Mere langsigtet kan dommen også få betydning. Ganske vist er forventningen, at EU-Kommissionen stadig vil sige god for en form for statsgaranterede lån, men de kan blive mindre fordelagtige. Dommen siger nemlig klart, at statsgaranterede lån ikke kan vare i en evighed. Statsgarantierne må måske endda ikke bruges i hele tilbagebetalingsperioden på 36 år. Det er derfor et bedre bud, at de statsgaranterede lån må gives i en begrænset periode på 25-30 år.

Hvad betyder det for Femern-forbindelsens pris?

Hvis EU-Kommissionen beslutter, at statsgarantierne skal løbe i kortere tid, vil det efter alt at dømme få betydning for økonomien i projektet. Det kan derfor ikke udelukkes, at der må justeres på forventningerne til, hvor lang tid det vil tage at betale tunnelen tilbage. For jo højere rente, der skal betales, jo længere tid vil det tage at betale tilbage.

Lige nu er det Femern A/S' forventning, at tunnelen skal åbne i 2028 og være betalt tilbage 36 år senere med indtægterne fra brugere, der betaler for at benytte tunnelen. Hvis den samlede pris for projektet bliver højere, skal der også betales mere tilbage af brugere.

Den samlede pris afhænger dog også af, hvor mange der vælger at benytte tunnelen, hvilket historisk har vist sig vanskeligt at forudsige.

Hvornår kan vi så forvente, at den tunnel kommer?

Da politikerne besluttede sig for projektet tilbage i 2007, var forventningen, at forbindelsen skulle åbne i 2018, men siden har problemerne stået i kø. Så Femern-forbindelsen er foreløbigt ti år forsinket.

Forventingen er lige nu, at byggeriet kan begynde ved udgangen af 2020, og hvis det sker, vil tunnelen ifølge selskabets egen prognose være klar til at åbne i 2028.

Lige nu afventer man dog stadig den tyske godkendelse og en efterfølgende retssag anlagt af en miljøorganisation, og dagens dom kan også få betydning for tidsplanen, hvis EU-Kommissionen ikke er færdig med den nye undersøgelse inden udgangen af 2020.

Det må dog formodes, at kommissionen behandler det som en hastesag og forsøger at have en ny afgørelse klar inden udgangen af 2020, når kommissionen har fået hård kritik fra EU-Domstolen.

Hvad siger de til det hele i Tyskland?

På den tyske side skal man alene stå for finansiering af landanlæg, mens tunnelen alene finansieres af det statslige selskab i Danmark, der så også får indtægterne fra brugerbetalingen til at betale de enorm lån tilbage med.

Derfor vil selve dagens dom ikke umiddelbart betyde så meget i Tyskland.

I Tyskland slås man dog stadig med en godkendelsesprocedure, der er trukket ud i årevis, og er hovedårsag til forsinkelsen. Og så vides det desuden ikke præcist, hvor længe den efterfølgende retssag, der er anlagt af en miljøorganisation, vil kunne trække ud.

Hvorfor har Scandlines noget imod en Femern-forbindelse?

Scandlines er en milliardforretning, som laver store trecifrede millionoverskud hvert år på at sejle mellem Danmark og Tyskland. Og jo længere tid der går, inden en fast forbindelse til Tyskland åbner, desto flere penge tjener kapitalfondene, der ejer Scandlines.

Scandlines har meldt ud, at rederiet godt kan forstå, at den danske stat ønsker at bygge tunnelen og yde statsgaranterede lån til byggeriet, men selskabet mener, der er tale om ulovlig og konkurrenceforvridende statsstøtte, hvis statsgarantierne ikke begrænses.

Dagens dom er uden tvivl en betydelig sejr for Scandlines, der i øvrigt fastholder, at det er rederiets plan at fortsætte med at sejle, hvis en tunnel åbner på et tidspunkt.

Facebook
Twitter