Stort tocifret milliardbeløb på spil i principiel dom over dyrere boliglån

Højesteret afgør i dag tre sager om bidragssatser, efter boligejere tabte i landsretten.

Jyske Realkredit og Totalkredit er bænket i en principiel sag om realkreditinstitutternes ret til at hæve bidragssatserne på boliglån. Den gennemsnitlige bidragssats på realkreditlån er på få år næsten fordoblet. (Foto: Mathias Løvgreen © Scanpix)

Der er potentielt milliarder på spil, når Højesteret i dag tager stilling til prisen på boliglån.

I tre forskellige sager har boligejere klaget over, at deres realkreditselskaber hævede de såkaldte bidragssatser i 2014 og 2016. Det gjorde, at kundernes boliglån blev meget dyrere.

Sagerne er så principielle, at de gik direkte til Østre Landsret. Her tabte boligejerne sidste år sagen til de to realkreditselskaber, Totalkredit og BRFkredit, som siden har skiftet navn til Jyske Realkredit.

- Rigtig mange milliarder på spil

Stadfæster Højesteret dommen fra landsretten, kan realkreditselskaberne fortsætte med at skrue på bidraget, som de vil.

Men hvis boligejerne får medhold, kan konsekvenserne blive massive. I yderste instans kan det betyde, at der skal sendes et tocifret milliardbeløb tilbage til boligejere i hele landet.

- Der er rigtig mange milliarder kroner på spil. Fordi, hvis de her bidragssatser bliver underkendt, så må man tilbagebetale de for meget opkrævede bidragssatser, siger Curt Liliegreen, der er direktør for Boligøkonomisk Videncenter.

På få år er den såkaldte bidragssats, som er det gebyr, långiverne tager for et administrere et realkreditlån, næsten fordoblet fra 0,5 procent til 0,9 procent om året. Derfor er der tale om et stort tocifret milliardbeløb, som er på spil, lyder det fra Liliegreen.

- Hvis dommen falder ud til boligejernes fordel, vil det ændre den måde, det danske realkreditsystem er indrettet på fremover. Har man ikke adgang til at sætte bidraget op, bliver man nødt til at indregne, hvis der kommer en finanskrise, og så vil der komme en form for risikopræmie ind i det, siger han.

Realkreditinstitutterne har skruet gebyrerne op med henvisning til øgede polstringskrav fra de danske politikere oven på finanskrisen - men også den magtfulde Basel-komité, der af flere omgange har indført skrappere krav til kreditgiveres polstring.

Kan ikke bare hæve det

Advokat Christian Dahlager har ført sagen for boligejerne og argumenterer for, at realkreditselskaberne ikke bør kunne hæve satserne, når de har lyst.

- Hvis man har indgået en aftale om at betale så og så meget i bidrag over 30 år, så kan de ikke bare komme og hæve det. En aftale er en aftale, siger Christian Dahlager til Ritzau.

Men ifølge Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videnscenter, er det også til fordel for boligejerne, at realkreditten er indrettet, som den er.

- På den her måde kan selskaberne sætte bidraget op, når der kommer en krise. De behøver ikke at sidde og gætte, så de enten må forhøje satsen på forhånd eller gamble.

- Det er med til at gøre, at vi i Danmark har verdens billigste realkredit, siger Curt Liliegreen.

Hvad er bidragssatser?

  • Et gebyr, som realkreditinstitutter tager for at forvalte boliglån.

  • De går til at betale for administration af lånet og til at dække ind for den risiko, der er ved at låne penge ud, hvis skyldneren nu ikke kan betale tilbage.

  • Hvor meget, man skal betale, afhænger blandt andet af lånetype, hvor stort lånet er, og om der betales afdrag på lånet.

  • Konkurrencerådet har slået fast, at bidragssatserne er steget betydeligt siden 2009.

  • Stigningerne kan ikke tilskrives stigende omkostninger for realkreditinstitutterne, lød det i konklusionen.

  • Realkreditbranchen afviste Konkurrencerådets konklusioner som baseret på "simple modeller og antagelser".

I Totalkredit og Jyske Realkredit har man fastholdt, at gebyrforhøjelserne var nødvendige og rimelige.

Totalkredits direktør, Camilla Holm, sagde dog efter dommen i august, at kundernes kritik og frustration gjorde indtryk.

Begge realkreditselskaber har over for Ritzau afvist at kommentere sagerne igen inden Højesterets dom.

Afgørelsen ventes klokken 12.

Facebook
Twitter