Styrelse i strid med 5 universiteter om 8 byggerier: Se dem her

Fem universiteter har været eller er i tvist med Bygningsstyrelsen.

(© Foto: Lars Kruse)

Juristerne på universiteterne og i statens byggeselskab, Bygningsstyrelsen, har travlt med at lægge arm.

De senere år er en række byggerier til universiteterne gået helt galt, og på grund af en særlig statslig huslejeordning betyder det, at universiteterne skal betale for de budgetoverskridelser, som Bygningsstyrelsen til dels har været skyld i.

DR
har foretaget en rundspørge og fået
aktindsigt
i en række sager, hvor universiteterne er eller indtil for nylig har været i konflikt med Bygningsstyrelsen.

Ud af de seks universiteter i huslejeordningen viser rundspørgen, at fem universiteter har været eller er i tvist med Bygningsstyrelsen over styrelsens universitetsbyggerier.

Få et overblik herunder:

1

Institut for Biomedicin, Aarhus

Aarhus Universitet har accepteret at betale husleje af 80 millioner kroner af fordyrelsen. (© Foto: Lars Kruse)

Den såkaldte Skou-Bygningen, opkaldt efter

nobelpristageren
Jens Christian Skou, er blevet markant fordyret og forsinket.

I 2013 sagde

Finansudvalget
i Folketinget ja til et
budget
på 813,9 millioner kroner, der udover et nybyggeri skulle istandsætte to bygninger i
tilknytning
til den nye Skou-Bygningen.

Siden er meget gået galt på byggeriet, som er forsinket med to år og foreløbig blevet 185 millioner kroner dyrere.

Blandt andet har vand i bygningen givet markante problemer, og Bygningsstyrelsen har ophævet

kontrakten
med tømrerentreprenøren TL-BYG.

Ud over fordyrelsen er de to ombygninger taget ud af projektet, og renoveringen af laboratorierne i Bartholin-Bygningen er flyttet over på en ny bevilling et såkaldt aktstykke, som er fordyret med 112,4 millioner kroner i forhold til det oprindelige aktstykke.

Aarhus Universitet har indgået en aftale med Bygningsstyrelsen om, at de skal betale ekstra husleje af 80 millioner kroner af fordyrelsen. Den øvrige del af af overskridelsen på i alt 185 millioner kroner sluger Bygningsstyrelsen.

Universitetsdirektøren på Aarhus Universitet, Arnold Boon, giver i Skou-Bygningen et eksempel på, hvad der gik galt under byggeriet. Se det her:

2

Pharma Science Building, København

Københavns Universitet er stærkt utilfreds med huslejen for og kvaliteten i bygningen, der rummer Det Farmaceutiske Fakultet.

Striden om Copenhagen Pharma Science Building bliver den første statslige voldgift til at blive afgjort.

Sagen handler om Det Farmaceutiske

Fakultets
nye bygning, som er blevet kraftigt fordyret fra 171 millioner kroner til 226,6 millioner kroner - og forsinket i to år frem til sommeren 2017.

Fordyrelsen har betydet, at Københavns Universitets husleje er blevet fordoblet i forhold til den oprindelige aftale.

Striden mellem Bygningsstyrelsen og Københavns Universitet handler om bygningens kvalitet, som ved overtagelsen gjorde, at Bygningsstyrelsen og Københavns Universitet aftalte at nedsætte

huslejen
med 15 procent.

I 2018 ophævede Bygningsstyrelsen aftalen med henvisning til, at fejlene nu var udbedret. Københavns Universitet nægter at acceptere det nye lejeniveau.

Det har fået Bygningsstyrelsen til at anlægge en såkaldt intern statslig voldgift, som ventes afgjort inden for de første måneder af 2020.

Ifølge Bygningsstyrelsen skylder Københavns Universitet 7,2 millioner kroner i husleje på Copenhagen Pharma Building, en restance der er er opstået, fordi

KU
nægter at betale den fulde husleje.

Den dårlige stemning mellem parterne fremgår af Københavns Universitets svarskrift, hvor der står:

- Bygningsstyrelsens handlemåde er udtryk for en uhørt arrogance og manglende loyalitet overfor en kontraktpart og ville ikke have gang på jord i et kommercielt retsforhold, står der blandt andet i et svarskrift voldgiftssagen.

Der verserer desuden juridiske tvister med entreprenør og rådgiver i sagen.

3

IT-Universitetet, København

Ifølge den statslige huslejeordning skulle IT-Universitetet hvert år betale 40,7 millioner kroner i husleje. Men IT-Universitetet fik selv vurderet markedslejen til at være 26,2 millioner kroner. (Foto: Maria Albrechtsen Mortensen © Scanpix)

Det første universitet til at lægge sag an mod Bygningsstyrelsen var IT-Universitetet, landets mindste universitet, der uddanner it-specialister på 19.000 kvadratmeter på Amager i København.

Da universitetet stod færdig i 2004, var byggeriet gået 31 millioner kroner over

budget
og landede på en samlet pris på 428,1 millioner kroner.

Det var dog ikke så meget fordyrelsen på byggeriet som selve aftalen om

huslejen
, der gjorde, at IT-Universitetet gik i byretten for at få
nedbragt
huslejen
.

Ifølge den statslige huslejeordning skulle IT-Universitetet hvert år betale 40,7 millioner kroner i husleje. Men IT-Universitetet fik selv vurderet markedslejen til at være 26,2 millioner kroner.

Og da det af lejekontrakten mellem Bygningsstyrelsen og IT-Universitetet fremgik, at

huslejen
efter ti år skulle overgå til markedsleje, lagde IT-Universitetet sag an mod Bygningsstyrelsen, fordi styrelsen nægtede at ændre på
huslejen
.

Inden voldgiftssagen begyndte, indgik parterne dog forlig, og IT-Universitetet fik nedsat sin årlige husleje for bygningen til 34 millioner kroner om året.

Med den nye huslejeordning, som er trådt i kraft fra 2020, er IT-Universitetets husleje nedsat til 23 millioner kroner om året.

IT-Universitetet er dog blevet modregnet tilsvarende på den årlige bevilling.

4

Mærsk Tårnet, København

Bygningsstyrelsen kræver nu 63,6 millioner kroner årligt fra KU, hvilket er over det dobbelte af den oprindelige aftale på 29 millioner kroner om året. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Scanpix)

I maj 2012 nikkede Folketinget ja til en økonomisk ramme på 1,3 milliarder kroner for udvidelsen af Panum-komplekset, det 15 etager høje Mærsk Tårnet på Blegdamsvej tæt på søerne i København.

Da byggeregnskabet blev lukket i januar 2019, blev prisen for Mærsk Tårnet opgjort til 1,948 milliarder kroner. Altså en fordyrelse på knap 700 millioner kroner.

Og på grund af den særlige huslejeaftale mellem Københavns Universitet (

KU
) og bygherren, Bygningsstyrelsen, er fordyrelsen af byggeriet lagt over på
KU
's årlige husleje.

Bygningsstyrelsen kræver nu 63,6 millioner kroner årligt fra universitetet, hvilket er over det dobbelte af den oprindelige aftale på 29 millioner kroner om året.

Københavns Universitet anerkender ikke det endelige byggeregnskab og betaler derfor ikke det fulde beløb til Bygningsstyrelsen. Ved udgangen af 2019 skyldte

KU
ifølge Bygningsstyrelsen 23,3 millioner kroner i manglende huslejebetalinger på Mærsk Tårnet.

KU
har anlagt en voldgift mod Bygningsstyrelsen for Mærsk Tårnet, hvor universitetet kræver
huslejen
sænket til den oprindelige aftale.

Foruden slagsmålet mellem

KU
og Bygningsstyrelsen ligger Bygningsstyrelsen i konflikt med en række af de entreprenører, som har arbejdet på projektet.

Læs mere om sagen her.

5

Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg

Blandt andet var der store problemer med gulvet i stueetagen, som ikke var lagt ordentligt, da Aalborg Universitet flyttede ind. (© AAU)

Godt nok hedder instituttet Institut for Byggeri og Anlæg.

Men flere ting galt, da Bygningsstyrelsen skulle opføre byggeriet til Aalborg Universitet.

Byggeriet er gået over

budget
, men foreløbig kun med godt 10 millioner kroner. Til gengæld mener Aalborg Universitet, at det fik overdraget et byggeri, der i starten var nærmest ubrugeligt.

I juni 2017 gennemgik universitetet bygningens fejl og mangler. Det blev til en liste på 216 sider.

- Vi har nægtet at overtage det, for vi har før oplevet, at hvis først vi overtager det, så må vi selv putte et millionbeløb i for at få det gjort færdigt. Den hopper vi ikke på denne gang; vi vil have det færdigt fra deres side, sagde Mogens Juul Møller i 2017 til Politiken, hvor han samtidig kaldte byggeriet "en katastrofe".

I dag ønsker Aalborg Universitet ikke at udtale sig om sagen, fordi der pågår forhandlinger om et forlig med Bygningsstyrelsen, men

angiveligt
mener Aalborg Universitet kun at 50 procent af bygningen er funktionel.

6

Copenhagen Plant Science Center, København

KU og Bygningsstyrelsen strides om huslejen for Copenhagen Plant Science Center, et omkring 7.000 kvadratmeter stort byggeri centralt på Frederiksberg.

KU
afventer udfaldet af de andre voldgiftssager, inden de vil gøre modkrav på Copenhagen Plant Science Center.

Men sagen om udvidelsen af Landbohøjskolen på Frederiksberg i København er også meget alvorlig, mener

KU
. En stor del af laboratoriearealet kan ikke anvendes, og der er eksempler på
decideret
farlige installationer, lyder det fra universitetet.

Efter et års forsinkelse blev bygningen overdraget til universitetet i 2017.

I 2012 blev der bevilget en ramme på 250,2 millioner kroner. Totaludgiften lyder på mellem 265 og 300 millioner kroner.

Ifølge

KU
kan totredjedel af bygningen ikke bruges, og
KU
har kun taget omkring halvdelen af bygningen i brug. Der mangler fortsat at komme styr på klimakamre,
ventilation
og stinkskabe - altså udsugning fra laboratorier.

Bygningsstyrelsen har på grund af problemerne på bygningen nedsat en taskforce.

KU
deltager i
taskforcen
, men udgifterne til denne vil blive lagt over på universitetets husleje.

Ifølge Bygningsstyrelsen skyldte

KU
ved årsskiftet 9,4 millioner kroner i manglende huslejebetaling på Copenhagen Plant Science.

7

Alsion, Sønderborg

Alsion er et viden- og kulturcenter i Sønderborg. Alsion huser Syddansk Universitet, en privat videnspark, en teater- og koncertsal og café. Universitetsafdelingen i Sønderborg har specialiseret sig i uddannelse af ingeniører og uddannelser i sprog og økonomi.

I 2016 udfordrede

SDU
Bygningsstyrelsens fortolkning af huslejereglerne omkring Syddansk Universitets faktultet i Sønderborg kaldet Alsion, som kostede 461 millioner kroner at opføre.

Selv om

SDU
overtog bygningen i 2007, blev byggeregnskabet først afsluttet i 2013, da der først skulle afsluttes en række voldgiftssager mod entreprenørerne på byggeriet.

Og med det afsluttede byggeregnskab fik

SDU
pludselig et ekstrakrav på over fem millioner kroner og en årlig huslejestigning.

Dette udfordrede

SDU
, også fordi bygningen ifølge en
aktindsigt
har store problemer med akustik og trækgener.

I maj 2016 accepterede Bygningsstyrelsen, at der blev foretaget en ekstern vurdering af bygningens værdi for at undersøge den såkaldte genanskaffelsespris.

Vurderingen viste en opførelsespris på 432,9 millioner kroner og en markedsleje for bygningen på 17 millioner kroner.

SDU
og Bygningsstyrelsen indgik forlig, og
SDU
betaler cirka 23,5 millioner kroner om året i husleje, viser
DR
's
aktindsigt
i sagen.

8

Niels Bohr-Bygningen, København

Niels Bohr-Bygningen er blevet voldsomt forsinket og voldsomt fordyret. (Foto: Mathias Sommer DR)

Niels Bohr-Bygningen skulle være åbnet i 2016 og have kostet 1,6 milliarder kroner.

Sådan er det slet ikke gået. Og nu er byggeriet på fjerde år forsinket, og prisen løbet op i over 3,6 milliarder kroner.

Københavns Universitet, som i starten af byggeriet skrev under på en huslejekontrakt på 70 millioner kroner om året, frygter, at

huslejen
kommer til at overstige 200 millioner kroner om året.

Universitetet har anlagt en statslig voldgiftssag mod Bygningsstyrelsen og nægter at betale husleje af fordyrelserne på byggeprojektet, som Bygningsstyrelsen tidligere har

erkendt
at være medskyldig i.

Sagen kører nu i en såkaldt intern statslig voldgift, hvor Københavns Universitet nægter at betale husleje af fordyrelsen.

Erhvervskorrespondent Jakob Ussing forklarer, hvorfor det er gået så galt med at bygge Niels Bohr-Bygningen. Artiklen fortsætter under videoen.

Bygningsstyrelsen har dog omkring Niels Bohr-Bygningen valgt at skelne mellem "værdiforøgende" og "ikke-værdiforøgende". Her har Bygningsstyrelsen valgt at nedskrive den endelige byggesum med over en halv milliard kroner.

I Bygningsstyrelsens to seneste regnskaber har Niels Bohr-Bygningen givet tab på samlet 630 millioner kroner, hvilket henføres til den spanske entreprenør Inabensa, som menes at være skyld i en væsentlig del af fordyrelsen.

Du kan læse mere om den sag her.