Den såkaldte Skou-Bygningen, opkaldt efter nobelpristageren Jens Christian Skou, er blevet markant fordyret og forsinket.

I 2013 sagde Finansudvalget i Folketinget ja til et budget på 813,9 millioner kroner, der udover et nybyggeri skulle istandsætte to bygninger i tilknytning til den nye Skou-Bygningen.

Siden er meget gået galt på byggeriet, som er forsinket med to år og foreløbig blevet 185 millioner kroner dyrere.

Blandt andet har vand i bygningen givet markante problemer, og Bygningsstyrelsen har ophævet kontrakten med tømrerentreprenøren TL-BYG.

Ud over fordyrelsen er de to ombygninger taget ud af projektet, og renoveringen af laboratorierne i Bartholin-Bygningen er flyttet over på en ny bevilling et såkaldt aktstykke, som er fordyret med 112,4 millioner kroner i forhold til det oprindelige aktstykke.

Aarhus Universitet har indgået en aftale med Bygningsstyrelsen om, at de skal betale ekstra husleje af 80 millioner kroner af fordyrelsen. Den øvrige del af af overskridelsen på i alt 185 millioner kroner sluger Bygningsstyrelsen.

Universitetsdirektøren på Aarhus Universitet, Arnold Boon, giver i Skou-Bygningen et eksempel på, hvad der gik galt under byggeriet. Se det her:

Striden om Copenhagen Pharma Science Building bliver den første statslige voldgift til at blive afgjort.

Sagen handler om Det Farmaceutiske Fakultets nye bygning, som er blevet kraftigt fordyret fra 171 millioner kroner til 226,6 millioner kroner - og forsinket i to år frem til sommeren 2017.

Fordyrelsen har betydet, at Københavns Universitets husleje er blevet fordoblet i forhold til den oprindelige aftale.

Striden mellem Bygningsstyrelsen og Københavns Universitet handler om bygningens kvalitet, som ved overtagelsen gjorde, at Bygningsstyrelsen og Københavns Universitet aftalte at nedsætte huslejen med 15 procent.

I 2018 ophævede Bygningsstyrelsen aftalen med henvisning til, at fejlene nu var udbedret. Københavns Universitet nægter at acceptere det nye lejeniveau.

Det har fået Bygningsstyrelsen til at anlægge en såkaldt intern statslig voldgift, som ventes afgjort inden for de første måneder af 2020.

Ifølge Bygningsstyrelsen skylder Københavns Universitet 7,2 millioner kroner i husleje på Copenhagen Pharma Building, en restance der er er opstået, fordi KU nægter at betale den fulde husleje.

Den dårlige stemning mellem parterne fremgår af Københavns Universitets svarskrift, hvor der står:

- Bygningsstyrelsens handlemåde er udtryk for en uhørt arrogance og manglende loyalitet overfor en kontraktpart og ville ikke have gang på jord i et kommercielt retsforhold, står der blandt andet i et svarskrift voldgiftssagen.

Der verserer desuden juridiske tvister med entreprenør og rådgiver i sagen.

Det første universitet til at lægge sag an mod Bygningsstyrelsen var IT-Universitetet, landets mindste universitet, der uddanner it-specialister på 19.000 kvadratmeter på Amager i København.

Da universitetet stod færdig i 2004, var byggeriet gået 31 millioner kroner over budget og landede på en samlet pris på 428,1 millioner kroner.

Det var dog ikke så meget fordyrelsen på byggeriet som selve aftalen om huslejen, der gjorde, at IT-Universitetet gik i byretten for at få nedbragt huslejen.

Ifølge den statslige huslejeordning skulle IT-Universitetet hvert år betale 40,7 millioner kroner i husleje. Men IT-Universitetet fik selv vurderet markedslejen til at være 26,2 millioner kroner.

Og da det af lejekontrakten mellem Bygningsstyrelsen og IT-Universitetet fremgik, at huslejen efter ti år skulle overgå til markedsleje, lagde IT-Universitetet sag an mod Bygningsstyrelsen, fordi styrelsen nægtede at ændre på huslejen.

Inden voldgiftssagen begyndte, indgik parterne dog forlig, og IT-Universitetet fik nedsat sin årlige husleje for bygningen til 34 millioner kroner om året.

Med den nye huslejeordning, som er trådt i kraft fra 2020, er IT-Universitetets husleje nedsat til 23 millioner kroner om året.

IT-Universitetet er dog blevet modregnet tilsvarende på den årlige bevilling.

I maj 2012 nikkede Folketinget ja til en økonomisk ramme på 1,3 milliarder kroner for udvidelsen af Panum-komplekset, det 15 etager høje Mærsk Tårnet på Blegdamsvej tæt på søerne i København.

Da byggeregnskabet blev lukket i januar 2019, blev prisen for Mærsk Tårnet opgjort til 1,948 milliarder kroner. Altså en fordyrelse på knap 700 millioner kroner.

Og på grund af den særlige huslejeaftale mellem Københavns Universitet (KU) og bygherren, Bygningsstyrelsen, er fordyrelsen af byggeriet lagt over på KU's årlige husleje.

Bygningsstyrelsen kræver nu 63,6 millioner kroner årligt fra universitetet, hvilket er over det dobbelte af den oprindelige aftale på 29 millioner kroner om året.

Københavns Universitet anerkender ikke det endelige byggeregnskab og betaler derfor ikke det fulde beløb til Bygningsstyrelsen. Ved udgangen af 2019 skyldte KU ifølge Bygningsstyrelsen 23,3 millioner kroner i manglende huslejebetalinger på Mærsk Tårnet.

KU har anlagt en voldgift mod Bygningsstyrelsen for Mærsk Tårnet, hvor universitetet kræver huslejen sænket til den oprindelige aftale.

Foruden slagsmålet mellem KU og Bygningsstyrelsen ligger Bygningsstyrelsen i konflikt med en række af de entreprenører, som har arbejdet på projektet.

Læs mere om sagen her.

Godt nok hedder instituttet Institut for Byggeri og Anlæg.

Men flere ting galt, da Bygningsstyrelsen skulle opføre byggeriet til Aalborg Universitet.

Byggeriet er gået over budget, men foreløbig kun med godt 10 millioner kroner. Til gengæld mener Aalborg Universitet, at det fik overdraget et byggeri, der i starten var nærmest ubrugeligt.

I juni 2017 gennemgik universitetet bygningens fejl og mangler. Det blev til en liste på 216 sider.

- Vi har nægtet at overtage det, for vi har før oplevet, at hvis først vi overtager det, så må vi selv putte et millionbeløb i for at få det gjort færdigt. Den hopper vi ikke på denne gang; vi vil have det færdigt fra deres side, sagde Mogens Juul Møller i 2017 til Politiken, hvor han samtidig kaldte byggeriet "en katastrofe".

I dag ønsker Aalborg Universitet ikke at udtale sig om sagen, fordi der pågår forhandlinger om et forlig med Bygningsstyrelsen, men angiveligt mener Aalborg Universitet kun at 50 procent af bygningen er funktionel.

KU afventer udfaldet af de andre voldgiftssager, inden de vil gøre modkrav på Copenhagen Plant Science Center.

Men sagen om udvidelsen af Landbohøjskolen på Frederiksberg i København er også meget alvorlig, mener KU. En stor del af laboratoriearealet kan ikke anvendes, og der er eksempler på decideret farlige installationer, lyder det fra universitetet.

Efter et års forsinkelse blev bygningen overdraget til universitetet i 2017.

I 2012 blev der bevilget en ramme på 250,2 millioner kroner. Totaludgiften lyder på mellem 265 og 300 millioner kroner.

Ifølge KU kan totredjedel af bygningen ikke bruges, og KU har kun taget omkring halvdelen af bygningen i brug. Der mangler fortsat at komme styr på klimakamre, ventilation og stinkskabe - altså udsugning fra laboratorier.

Bygningsstyrelsen har på grund af problemerne på bygningen nedsat en taskforce. KU deltager i taskforcen, men udgifterne til denne vil blive lagt over på universitetets husleje.

Ifølge Bygningsstyrelsen skyldte KU ved årsskiftet 9,4 millioner kroner i manglende huslejebetaling på Copenhagen Plant Science.

I 2016 udfordrede SDU Bygningsstyrelsens fortolkning af huslejereglerne omkring Syddansk Universitets faktultet i Sønderborg kaldet Alsion, som kostede 461 millioner kroner at opføre.

Selv om SDU overtog bygningen i 2007, blev byggeregnskabet først afsluttet i 2013, da der først skulle afsluttes en række voldgiftssager mod entreprenørerne på byggeriet.

Og med det afsluttede byggeregnskab fik SDU pludselig et ekstrakrav på over fem millioner kroner og en årlig huslejestigning.

Dette udfordrede SDU, også fordi bygningen ifølge en aktindsigt har store problemer med akustik og trækgener.

I maj 2016 accepterede Bygningsstyrelsen, at der blev foretaget en ekstern vurdering af bygningens værdi for at undersøge den såkaldte genanskaffelsespris.

Vurderingen viste en opførelsespris på 432,9 millioner kroner og en markedsleje for bygningen på 17 millioner kroner.

SDU og Bygningsstyrelsen indgik forlig, og SDU betaler cirka 23,5 millioner kroner om året i husleje, viser DR's aktindsigt i sagen.

Niels Bohr-Bygningen skulle være åbnet i 2016 og have kostet 1,6 milliarder kroner.

Sådan er det slet ikke gået. Og nu er byggeriet på fjerde år forsinket, og prisen løbet op i over 3,6 milliarder kroner.

Københavns Universitet, som i starten af byggeriet skrev under på en huslejekontrakt på 70 millioner kroner om året, frygter, at huslejen kommer til at overstige 200 millioner kroner om året.

Universitetet har anlagt en statslig voldgiftssag mod Bygningsstyrelsen og nægter at betale husleje af fordyrelserne på byggeprojektet, som Bygningsstyrelsen tidligere har erkendt at være medskyldig i.

Sagen kører nu i en såkaldt intern statslig voldgift, hvor Københavns Universitet nægter at betale husleje af fordyrelsen.

Erhvervskorrespondent Jakob Ussing forklarer, hvorfor det er gået så galt med at bygge Niels Bohr-Bygningen. Artiklen fortsætter under videoen.

Bygningsstyrelsen har dog omkring Niels Bohr-Bygningen valgt at skelne mellem "værdiforøgende" og "ikke-værdiforøgende". Her har Bygningsstyrelsen valgt at nedskrive den endelige byggesum med over en halv milliard kroner.

I Bygningsstyrelsens to seneste regnskaber har Niels Bohr-Bygningen givet tab på samlet 630 millioner kroner, hvilket henføres til den spanske entreprenør Inabensa, som menes at være skyld i en væsentlig del af fordyrelsen.

Du kan læse mere om den sag her.