'Svært at bebrejde forsikringsselskaber, at de følger med i, hvad der foregår'

Brug af løbe-apps og Facebook svarer til at offentliggøre ting i avisen, siger Forbrugerrådet Tænk.

Folk med piskesmæld kan sagtens dyrke motion, og går ikke, at forsikringsselskaberne bruger det mod dem, mener forening. (© Colourbox (modelfoto))

Det kan være skræmmende at finde ud af, at forsikringsselskabet har tjekket din Facebook-profil.

Men forbrugerne er nødt til at erkende, at når vi lægger informationer ud om os selv på sociale platforme, så svarer det til, at de bliver offentliggjort i avisen.

Det er helt legitimt, at forsikringsselskaber tjekker offentlige informationer om os, når de skal undersøge, om vi har ret til en udbetaling, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk.

- Det er svært at bebrejde forsikringsselskaber, at de også følger med i, hvad der foregår på offentlige flader, siger vicedirektør Vagn Jelsøe.

Brugte løbe-app og mistede erstatning

Spørgsmålet om, hvad forsikrings- og pensionselskaber kan tillade sig, er blevet aktuelt, efter at Fagbladet 3F har fortalt historien om en kvinde med piskesmæld, der mistede halvdelen af sin forsikringsudbetaling.

Pensionsselskabet AP Pension havde undersøgt hendes færden og via hendes brug af en løbe-app fundet frem til, at hun kunne være langt mere fysisk aktiv, end forsikringsbeløbet berettigede hende til.

- Det er i alles interesse, at der ikke foregår forsikringssvindel, og derfor er det helt okay, at forsikringsselskaberne ser mistænkelige kunder efter i kortene, siger Vagn Jelsøe.

Han opfordrer forbrugerne til at tænke sig om, når de bruger apps og sociale medier.

Hvis noget har privat karakter, så har det heller ikke noget at gøre på offentligt tilgængelige platforme.

Dog understreger han, at selskabernes efterforskningsmetoder ikke må være for lyssky.

Video- og detektivovervågning, som kvinden også var udsat for, kan være voldsomt intimiderende for den enkelte.

App viser et øjeblik

Ifølge brancheorganisationen Forsikring og Pension hører det til sjældenhederne, at forsikrings- og pensionsselskaberne laver decideret detektivarbejde på kunderne.

- Men vi er nødt til det, da der sker forsikrongssvindel i Danmark. Og det er de andre kunder, som kommer til at betale for det, siger underdirektør Hans Reymann Carlsen.

Det er heller ingen nyhed for Foreningen for piskesmældsramte, Whiplashforeningen, at medlemmers færden bliver overvåget.

Det siger formand Sara Maria Grau. Hun fortstår godt, at selskaberne er nødt til at efterforske mistanker om forsikringssvindel.

Men hun mener ikke, at det er en særligt saglig vurdering at basere en sagsbehandling på oplysninger fra eksempelvis en løbe-app.

- Det problematiske ved sådan en form for overvågning er, at det er et øjebliksbillede. Man kan ikke se, om den pågældende går hjem og sover i to eller tre timer bagefter, siger Sara Maria Grau.

Fysisk aktivitet anbefales

Ifølge hende bliver folk med piskesmæld ofte anbefalet at holde sig fysisk aktive.

Folk med piskesmæld kan både gå, løbe og cykle, men de har gode dage og dårlige dage.

Og når et forsikringsselskab overvåger en kunde gennem eksempelvis tre dage, så kan det være, at de tilfældigvis rammer ind i en god periode, siger Sara Maria Grau.

Forsikringsselskaberne må have tillid til de speciallæger, der vurderer de piskesmældsramte.

- Jeg frygter, at den stigende tendens til at overvåge kunderne betyder, at folk stopper med at være fysisk aktive, fordi de frygter at blive observeret, siger hun.

AP Pension har ikke ønsket at kommentere den konkrete sag.

Facebook
Twitter