Svag beton er også anvendt i nabobygning til skandalehøjhus på Amager

En nabobygning til Njals Tårn er også ramt af svag beton. Ingen sikkerhedsrisiko, lyder det fra byggefirmaet bag.

Bach Gruppen har undersøgt betonen i flere af nybyggerierne omkring Njals Tårn. I mindst én bygning er der fundet beton, som er "under den påkrævede styrke". (Foto: Grafik: Søren Winther Nørbæk)

Betonen i et nyopført boligbyggeri på Faste Batteri Vej på Amager er ”flere steder under den påkrævede styrke”.

Det viser resultatet af en undersøgelse, som en af bygherrerne Bach Gruppen selv har gennemført, og som DR Nyheder har fået aktindsigt i.

Ifølge Bach Gruppen er der udført mere end 100 prøver af betonen i stuedæk, vægge og søjler i kælderen, p-kælderen og fundamentet i to bygninger.

Beboerne i de berørte leje- og ungdomsboliger har fået tilsendt et brev, hvor der står, at ”der er et problem med kvaliteten af enkelte søjler i parkeringskælderen, men de udgør ikke en risiko for huset”.

Samme konklusion understreger Bach Gruppen overfor DR Nyheder.

- Der er ifølge ingeniørerne ingen risiko forbundet med byggerierne, oplyser Martin Rasmussen, der er juridisk direktør i Bach Gruppen, i en mail til DR Nyheder.

Som konsekvens af undersøgelsen vil der ifølge Bach Gruppen blive opsat én ekstra søjle i parkeringskælderen i den ene af de undersøgte bygninger.

- Den ekstra søjle vil komme til at stå under et gårdareal, og vil blive opsat denne uge, skriver Martin Rasmussen.

KAB, som er bygningsejer for 97 ungdomsboliger i bygningen, oplyser i et skriftligt svar til DR Nyheder, at de forventer, at der fremadrettet vil ske en myndighedsgodkendelse af løsningen med at opsætte en ekstra søjle.

- Vi er i tæt dialog med vores beboere i de 97 almene ungdomsboliger i huset. Og vi holder dem løbende orienteret om nyt i sagen, skriver KAB videre til DR Nyheder.

Nabo til skandaleramt højhus

Beboerne på Faste Batteri Vej er naboer til prestigebyggeriet Njals Tårn, som Bach Gruppen også står bag, og som indtil efteråret 2020 skød i vejret som en af Københavns nye højhuse.

I september besluttede København Kommune imidlertid at standse byggeriet, efter det var kommet frem, at betonen i byggeriets bundplade var porøs og med lav styrke.

BG Beton har leveret beton til dele af Njals Tårn og er også leverandører på beton til byggerierne på Faste Batteri-grunden ved siden af.

Også dengang understregede Bach Gruppen, at betonens kvalitet og styrke ikke udgør et problem.

- Det er ikke et sikkerhedsmæssigt problem. Det har vi hele tiden fået godtgjort af vores rådgivere. Det er ikke et sikkerhedsmæssigt problem for det hus, der står derovre i dag, sagde Bach Gruppens direktør Lene Christensen til DR Nyheder i december.

Både eksperter og byrådsmedlemmer var dog ikke sene til at udråbe byggeriet som en ”grotesk byggeskandale”.

Siden efteråret har Bach Gruppen været i dialog med Københavns Kommune om en løsning, hvor man tager højde for den svage beton. Det er endnu ikke afgjort, hvad der kommer til at ske med Njals Tårn.

- Det skulle aldrig være sket. Vi er frygtelig kede af det. Det eneste, vi kan sige i dag, er, at det er os, der kommer til at betale regningen. Og der er forhåbentlig ikke andre, der bliver involveret i det her, har direktør Lene Christensen tidligere sagt.

Herunder kan du se problemerne ved Njals Tårn forklaret.

Kommunen vil skaffe yderligere dokumentation

I den seneste sag om nabobygningen, hvor der nu også viser sig at være problemer med betonens styrke, vil Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning indhente yderligere dokumentation for de gennemførte undersøgelser.

Derudover vil Teknik- og Miljøforvaltningen ”afvente at modtage byggeansøgninger til opretning af de steder, hvor der er fundet betonstyrker, der ikke lever op til det påkrævede,” fremgår det af et notat fra forvaltningen.

Artiklen er opdateret med et skriftligt svar fra KAB samt præciserende oplysninger om, at det alene er Bach Gruppen, der står bag undersøgelsen. Tidligere fremgik det, at også Heimstaden og KAB havde stået for undersøgelsen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk