Svensk SAS-melding efterlader Danmark med stort problem

Med udmeldingen er det ikke længere givet, at Kastrup Lufthavn er knudepunkt for skandinavisk luftfart, vurderer analytiker.

Arkivfoto. Den svenske regering ønsker ikke længere at være storaktionær i SAS. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

I sidste uge erkendte SAS selv, at deres egen redningsplan – SAS Forward – bliver svær at komme i mål med, og her til morgen gjorde den svenske regering bare fremtiden endnu mere dyster for det kriseramte skandinaviske flyselskab.

Der kommer nemlig ikke flere penge fra den svenske stat til SAS, meddelte den svenske erhvervsminister Karl-Petter Thorwaldsson (S) på et hasteindkaldt pressemøde.

- Vi siger nej til at tilføre kapital. Staten melder tydeligt ud, at den ikke er en langsigtet ejer i SAS, men at vi vil mindske ejerskabet, sagde erhvervsministeren på pressemødet og tilføjede

- SAS må søge kapital på anden vis.

Udmeldingen er så godt som et svensk exit fra SAS.

En del af SAS Forward-planen er nemlig, at SAS skal finde omkring 6,8 milliarder kroner i ny kapital. Lykkes det vil de øvrige ejerandele blive tilsvarende mindre - det vil sige, at den svenske stats nuværende 21,8 procent vil skrumpe til ganske få procent.

SAS blev etableret som flyselskab af den danske, svenske og norske stat - først trak den norske sig, og nu tyder alt på, at den danske stat i den nærmeste fremtid kommer til at stå alene tilbage. Hvis SAS overhovedet overlever.

Det forklarer luftfartsanalytiker i Sydbank Jacob Pedersen.

- Det her stiller SAS overfor en skillevej. Hidtil har den danske og svenske stat sammen med Wallenberg Fonden siddet på omkring 50 procent af aktierne og haft bestemmende indflydelse. Men det gør dagens melding op med, siger han.

SAS har allerede modtaget milliarder i støtte

- Det er klart, at har vi ikke et bæredygtigt økonomisk fundament, og kan vi ikke konkurrere i det marked, som er utroligt intenst, har vi heller ingen berettigelse, sagde direktøren for SAS i Danmark Simon Pauck Hansen i slutningen af maj.

Ifølge luftfartsanalytiker Jacob Pedersen har SAS de seneste år - inklusiv coronahjælp - fået tilført omkring 15 milliarder svenske kroner fra den svenske og den danske stat, hvilket også var én af den svenske erhvervsministers begrundelser: Svenskerne kan ikke blive ved med at kaste skattekroner i et tilsyneladende bundløst flyselskab.

Som en reaktion på dagens melding fra den svenske regering, takker SAS i et skriftligt svar for den økonomiske støtte gennem årene.

- SAS ønsker at understrege selskabets påskønnelse af støtten fra den svenske stat gennem årene. Under pandemien var den statslige støtte en absolut nødvendighed for SAS's overlevelse, skriver SAS Group.

Den svenske erhvervsminister hasteindkaldte tirsdag morgen til pressemøde for at meddele, at den svenske stat ikke længere har tænkt sig at være storaktionær i SAS. (Foto: 10510 Lars Schröder/TT © Ritzau Scanpix)

Dansk finansminister må klø sig i håret

Luftfartsanalytiker Jacob Pedersen forudser, at der i stedet for den svenske regering kan komme et konsortium af nye investorer, der ønsker at tage styringen i SAS.

- Vi risikerer, at der kommer et konsortium af investorer, der gerne vil have indflydelse i SAS, og som køber størstedelen af aktierne. Så kan de vælge at flytte knudepunktet til Stockholm eller Oslo i stedet for København, hvor det er i dag, siger han og tilføjer

- Man kunne også forestille sig, at nye investorer ville gøre SAS til et lavprisselskab.

Det vil få betydning både for trafikken og for Københavns Lufthavn som arbejdsplads. SAS er nemlig i dag den største aktør i lufthavnen.

- Hvis der omvendt ikke er et større konsortium, som har lyst til at gå ind i SAS, så er det et skridt mod graven for flyselskabet, siger Jacob Pedersen.

Han tilføjer, at der nu er spillet en presbold over på den danske finansministers bord. Han skal nemlig tage stilling til, om den danske stat fortsat skal være storaktionær i SAS.

- Den danske finansminister må klø sig selv i håret, for regeringen kan vælge at holde fast i den ejerandel, vi har i dag – det vil formentligt koste minimum 1,5 milliarder kroner – men man risikerer stadigvæk at miste betydelig indflydelse til nye investorer, siger han.

I en skriftlig kommentar til DR Nyheder skriver finansminister Nicolai Wammen (S), at regeringen forventer at komme med en plan for, hvordan den danske stat kan bidrage til SAS Forward-planen i medio juni.

- Af hensyn til SAS’ status som børsnoteret selskab og statens økonomiske interesser, har jeg ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt, skriver ministeren.

Artiklen er opdateret med en kommentar fra SAS og finansminister Nicolai Wammen.