Svindel og fusk undersøges vidt forskelligt i København og Kolding

Svindlen kan fortsætte i mange år, når fallerede virksomhederne ikke bliver undersøgt, frygter Konkursrådet.

Har direktøren snydt med moms og bedraget kunderne? Ofte bliver det ikke undersøgt grundigt, om ledelsen har handlet groft uforsvarligt.

Sidste år behandlede skifteretterne 9.178 sager, hvor myndighederne havde tvunget virksomheder til at dreje nøglen om. Men det var meget forskelligt, hvordan fallerede virksomheder blev undersøgt.

3.248 gange lukkede virksomheden hurtigt uden en egentlig bobehandling, hvor en kurator undersøger om den fallerede virksomhed har værdier eller har handlet ulovligt, viser tal fra Domstolsstyrelsen. Skifteretten konstaterede, at der ingen penge var i boet, og kreditorer ville ikke betale for at få undersøgt sagen.

Men lyn-lukningerne er uheldige, mener Konkursrådet, der rådgiver Justitsministeriet.

- Vi er altid bekymret for det, som ikke ser dagens lys. Det kan være her, det store næste svindelnummer starter. Svindel kan fortsætte i mange år, hvis lukkede virksomheder ikke bliver undersøgt, mener Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, formand for Konkursrådet og juraprofessor på Københavns Universitet.

Et af problemerne ved at lyn-lukke virksomheder er, at folk, der handler groft uforsvarligt, ikke kan blive stoppet og få forbud mod at drive virksomhed gennem en konkurskarantæne, forklarer juraprofessoren.

Klik på kortet og se, hvor mange virksomheder der tvangslukkes hurtigt, fordi der ikke er penge i boet

København undersøger grundigere svindel end Kolding

Tvinges en virksomhed til at lukke spiller adressen ind på, hvor grundigt den undersøges. Mest grundige er Sø- og Handelsretten i København, hvor hver niende tvangsopløsning i hovedstaden skete på den hurtige måde. I Kolding Retskreds sluttede tre ud af fire tvangsopløsninger til gengæld i strid med Konkursrådets anbefalinger om så vidt som muligt at undgå hurtiglukninger.

Det er vigtigt at arbejde grundigt, mener Sø- og Handelsretten.

- Det forekommer jævnligt, at vi i sager, hvor der ikke er penge i boet, finder ud af, at der er ret massive skatte og momsunddragelser, fortæller Henrik Rothe, der er retspræsident for Sø- og Handelsretten.

Statistikken tyder også på, at der er sammenhæng mellem kontrol af tvangsopløsninger, og om det lykkedes at finde svindlere, fuskere og sjuskere. De retskredse, som undersøger mest grundigt, finder hyppigere folk, der får konkurskarantæne end retskredse, som hurtigt lukker virksomheden og konstaterer, at der ingen penge er. Der kan være lokale forskelle fra retskreds til retskreds, så mønstret er ikke entydig, selvom det tyder på, at grundighed virker.

Svindeljagt må ikke tømme statskassen

Skifteretterne, som er en del af byretterne, er juridisk uenige om, hvor grundigt man skal undersøge for kriminel adfærd og konkursrytteri, når selskaber tvangsopløses.

Det skrev skifteretscheferne i Helsingør, Kolding og Viborg for tre år siden i en artikel til et fagtidsskrift under Karnov.

Hvis en virksomhed bliver tvangslukket og ikke har midler, så har skifteretterne ikke lov til at bruge penge på en likvidator, der står for at afvikle den lukkede virksomhed og lede efter værdier og ulovligheder, mente de tre skifteretschefer.

"Det ligger uden for skifteretternes opgave" og "der er ikke hjemmel til at afholde udgifter," skrev de, mens Sø- og Handelsretten omvendt var nået frem til, at man havde pligt til at undersøge, om der var kriminel adfærd.

Det ville koste staten millioner af kroner, hvis alle retskredse undersøgte lige så grundigt som Sø og Handelsretten i København, mente skifteretscheferne i Helsingør, Kolding og Viborg. I overskriften af artiklen stillede de spørgsmålet: "selskabstømning eller statskassetømning."

I dag har hverken skifteretten i Kolding eller Helsingør ønsket at deltage i et interview til DR.

Konkursråd vil forbyde lynlukninger

Konkursrådet mener dog, at det er bedst som hovedregel at undgå lynlukninger. Det er uheldigt, hvis indsatsen mod konkursryttere er så forskellig rundt om i Danmark, mener formanden for Konkursrådet.

- Svindlere er kreative, så de opretter selskaber i de retskredse, hvor sandsynligheden for at blive opdaget er mindst. Der bør være lige stor risiko for at blive opdaget alle steder, siger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk