Svineproducenter får hårde tæv af tørke og faldende priser

Landbrugsrådgiver frygter blodigt forår, når foderet slipper op.

581 af landets svineproducenter er så økonomisk trængte, at de må ændre deres forretning radikalt, sælge bedriften eller i sidste ende gå konkurs. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)

Hver fjerde af landets svineproducenter har så svært ved at få økonomien til at hænge sammen, at bedriften kun lever videre på bankens nåde.

Det viser nye tal fra interesseorganisationen Landbrug og Fødevarers videncenter, Seges, der har taget den økonomiske temperatur på knap 10.000 af landets heltidsbedrifter.

- Mange svineproducenter står i en sårbar situation. Oven i en konjunkturnedgang med lave priser, er de særligt ramt af tørken i sommer, siger erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser.

Hvor hver femte af landets mælke-, plante- og svineproducenter får stemplet deres forretning som ”økonomisk uholdbar”, drejer det sig om hver fjerde blandt svineproducenterne isoleret set.

(© DR Nyheder)

’Gentagne stød’ mod landmændene

Sommerens dårlige høstudbytte som følge af tørken har ramt svineproducenterne særligt hårdt, fordi de nu er tvunget til at betale høje priser for svinefoder, når deres egne lagre slipper op.

Dertil kommer, at prisen på svinekød er faldet med 3,4 procent på et år og kan falde yderligere, fordi risikoen for svinepest, der senest er konstateret i Belgien, får aftagere af smågrise til at tøve med at fylde staldene op.

Det er hård kost for landets svineproducenter, hvis egenkapital er faldet som følge af lave priser, finansielle tab og et fald på 40 procent på jordprisen siden finanskrisen, fortæller Klaus Kaiser.

- Det, der gør den aktuelle situation rigtig vanskelig, er de gentagne stød til landmændenes økonomi, uden at de har haft mulighed for at bygge tilstrækkelig egenkapital op.

Svineproducent: Det har været et vanskeligt år

En af de svineproducenter, der har mærket de økonomiske stød, er Hans-Jørgen Boel Nielsen fra Snevre mellem Hirtshals og Hjørring.

Han er både ramt på sin svineproduktion og sin markdrift, der har tabt omkring 30 procent som følge af tørken.

- Det har været et meget vanskeligt år. For det første er vi jo ramt af de lave smågrispriser, og så får vi så et tørkeår oveni. Det gør det selvfølgelig ikke bedre, siger han.

Hans-Jørgen Boel Nielsen har været tvunget til at gå til banken for at få forhøjet sin kassekredit, så han kan betale sine regninger.

- Den likviditet, jeg havde, da jeg lagde budget for 2018, den slår jo ikke til, så vi har bedt om yderligere likviditet. Og det påvirker jo mine renteudgifter fremover, fortæller han.

Landbrugsrådgiver: Blodigt forår i vente

Den knastørre sommer kostede ifølge Landbrug og Fødevarer 6,4 milliarder kroner i tab for landbruget.

Og det kan blive endnu værre, fordi der også til næste år ventes et ringere høstudbytte end normalt.

Derfor holder mange svineproducenter vejret ind til foråret, hvor de typisk skal i banken for at låne penge til svinefoder, fortæller Kurt Skovsted, økonomisk rådgiver i landbruget.

- Når man står med lave afregningspriser og beder om flere penge, så frygter jeg, at mange landmænd vil få at vide, at de skal se sig om efter et andet arbejde.

De 581 hårdest trængte landmænd skylder til sammen over 25 milliarder kroner væk. Og derfor er rentestigninger endnu en risiko, der kan koste bedrifterne livet, vurderer Kurt Skovsted.

- Selv om vi har meget lave renter, så kan bare en lille stigning kvæle rigtig mange af landmændene. De har kun deres grise, deres køer og deres korn. Der er ikke nok til at betale en større rentebyrde.