Hvis du mister evnen til at arbejde på grund af ulykke og sygdom er der i dag langt større risiko for, at du går glip af varig invalidepension end for fem år siden.
En rundspørge, som DR Nyheder har lavet hos fem pensionskasser, viser, at 44 procent færre af selskabernes kunder fik tildelt varig invalidepension sidste år.
- De her mennesker hænger i et ingenmandsland med økonomisk deroute, indtil kommunerne træffer den afgørelse om førtidspension, som pensionsselskaberne længer sig op ad, siger Hanne Rasmussen, der er sekretariatsleder i Landsforeningen af- fleks og skånejobbere.
Faldet i antallet af tildelte invalidepensioner skyldes ikke, at folk pludselig er blevet mindre syge.
Hos pensionskasserne tildeler man først invalidepension til en kunde, når det offentlige har truffet en beslutning om at tilkende førtidspension.
Og det er en direkte konsekvens af den daværende SRSF-regerings reform af førtidspension og fleksjob, som et bredt politisk flertal i Folketinget stemte igennem i 2012.
Syge får økonomisk stress af lav ydelse
Trine Schaksen Kjær, der er uddannet sygeplejerske, har sin pensionsordning hos PKA. Hun er en af dem, der har mærket konsekvenserne af de ændrede regler.
Hun hun dagligt med BDS - Bodily Distress Syndrome - der giver symptomer som hukommelsesbesvær og ledsmerter.
Hun var én dag fra at være omfattet af de daværende regler, da hun blev syg. Men i stedet for at få sin forsikring måtte hun og familien, der bor i Herning Kommune, leve af mandens indtægt samt en ydelse under sit ressourceforløb på under 15.000 kroner før skat.
- Jeg ville ønske, at der kom en større ro for folk, når de bliver syge. Her tænker jeg ikke mindst på det økonomiske pres, som vores familie har været igennem. Det bidrager ikke til helbredelsen, siger hun.
Som privatøkonomisk rådgiver taler Brian Sandbæk ofte med danskere, der er blevet syge og savner et overblik over deres vilkårene for deres forsikringer og pensionsaftaler. De nuværende regler kommer bag på dem, fortæller han.
- Folk tror ofte, at de er dækket af den arbejdsmarkedspension, de har. Men det opdager de så, at de ikke er alligevel. Den kommer nemlig først til udbetaling, når man er blevet tilkendt offentlig førtidspension. Og det kan tage lang tid, før det sker, siger han.
Fem år, efter at Trine Schaksen Kjær blev syg, blev hun i starten af december tilkendt offentlig førtidspension, og dermed også varig invalidedækning fra sit pensionsselskab PKA. Her ved man godt, at færre medlemmer i dag får varige ydelser end tidligere.
Oven i det er der heller ikke er nær så gode muligheder for at hjælpe medlemmerne økonomisk, mens de venter på at få afklaret deres situation med kommunen, forklarer næstformand i PKA's bestyrelse Grethe Christensen.
- Vi ville gerne, at vores medlemmer ikke skulle vente så længe på at få afklaret deres sager i kommunerne. Vi ville også gerne kunne hjælpe dem økonomisk med en månedlig ydelse, mens de er i de kommunale ressourceforløb. Men som loven er nu, så bliver der modregnet 100 procent, hvis vi udbetaler penge, så derfor gør vi det ikke længere, forklarer Grethe Christensen.
Forsikring & Pension: Loven er en ommer
Brancheforeningen Forsikring og Pension oplyser, at selskaber generelt gerne ville, men ikke kan udbetale ydelser under ressourceforløb, fordi det i givet fald ville blive modregnet i de ydelser, som de syge modtager fra kommunen. Pengene ville dermed ende i offentlige kasser frem for hos de syge.
Brancheorganisationens egne analyser viser, at modregningen udsætter de syge borgere for økonomisk stress og dermed "undergraver incitamentet for at arbejdsmarkedspensionen og borgerne tager ansvar for at sikre forsørgelse ved langvarig sygdom."
Det er altså nu en meget lille fordel for mange mennesker i ressourceforløb, at de har en forsikring, når de alligevel må leve af ressourceforløbsydelsen alene.
I stedet udbetaler man fra forsikrings- og pensionsselskaberne i højere grad engangsydelser på typisk mellem 50.000 og 80.000 kroner for at give syge kunder noget for de penge, de har betalt.
Vicedirektør i Forsikring og Pension Jan V. Hansen mener, loven er en ommer.
- Politikerne har besluttet, at hvis man er på en ressourceforløbsydelse og får en ydelse fra sit forsikrings- eller pensionsselskab, så bliver man modregnet krone for krone. Det er et problem, politikerne har skabt, og som de skal løse, siger han.
Lovgivning skal ses efter i sømmene
Beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet Leif Lahn Jensen var i 2012 med til at stemme førtidspensionsreform igennem i Folketinget.
Han erkender, at et fald i antallet af udbetalinger af varige ydelser for tabt arbejdsevne på 44 procent peger på et problem, der skal løses.
- Hvis reglerne betyder, at syge borgere står uden økonomisk sikkerhedsnet, så der det noget, vi skal se på. Men det er jeg nødt til først at drøfte med forligspartierne og ministeren, siger Leif Lahn Jensen.
Beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti påpeger, at borgerne ikke får nedsat ressourceforløbsydelsen, hvis de har formuer eller en partner med en indtægt - sådan som det er tilfældet, når man får udbetalt førtidspension.
Under forberedelsen af reformen, som Dansk Folkeparti ikke stod bag, var det heller ikke på tale, at borgerne skulle modregnes varige ydelser fra deres forsikringsselskaber, siger han.
- Der var ingen snak om, at forsikringer skulle modregnes i ressourceforløbsydelsen dengang. Så det er et spørgsmål om lovgivning. Det er noget, som vi skal have fundet en løsning på, siger han.
Lovgivningen omkring førtidspension skal ses efter i februar 2018.