Sygeplejekonflikt udskudt: Skal stemme om nyt forslag

Lønmodtagere og arbejdsgivere vil have Christiansborg til at kigge på sygeplejerskernes løn.

Sygeplejerskerne havde varslet strejke med start 21. maj. Den er nu afblæst i første omgang. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) (Foto: Philip Davali © Scanpix)

To døgn før en landsdækkende sygeplejekonflikt ville være trådt i kraft, er strejken afblæst - for nu.

Det er nemlig lykkedes forligsmanden Lise-Lotte Nilas at få Dansk Sygeplejeråd og Radiografrådet, der begge stemte nej til overenskomstforliget for 2021, til at skrive under på en mæglingsskitse sammen med arbejdsgiverne Danske Regioner og Kommunernes Landsforening.

Det betyder, at der nu er en ny aftaletekst, der fastlægger sygeplejerskernes løn og arbejdsvilkår for de kommende tre år.

Mæglingsskitsen lægger op til, at sygeplejerskerne skal omfattes af den aftale, de i første omgang stemte nej til. Altså lige over 5 procent i lønstigning over de kommende tre år.

Til gengæld er der blevet tilføjet et par væsentlige ændringer.

- Vi har brugt rigtig meget energi på at lande en aftale, som begge parter kan være tilfredse med, og at vi kan undgå en konflikt, som vil skade en masse patienter, lyder det fra regionernes chefforhandler Anders Kühnau.

Han peger blandt andet på et nyt introduktionsforløb for nye sygeplejersker som en af de ting, der er forbedret i mæglingsskitsen.

Før en sygeplejerskestrejke endeligt kan udelukkes kræver det dog, at et flertal af Dansk Sygeplejeråds godt 80.000 medlemmer stemmer ja til mæglingsforslaget.

Resultatet af afstemningen vil blive offentliggjort mandag 14. juni kort efter klokken 12.

Sygeplejerskerne havde varslet strejke med start 21. maj.

- Det har været hårde og intense forhandlinger, siden vi fik nej fra sygeplejerskerne, siger formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen.

- Vi har kæmpet for mere i løn, men vi har også måttet konstatere, at der ikke var flere lønkroner at hente i Forligsinstitutionen. Derfor har vi kæmpet for at finde andre løsninger.

Både Anders Kühnau og Grete Christensen giver en kommentar på mæglingsskitsen. Begge er med hjemmefra, da forhandlinger i Forligsinstitutionen de seneste to dage har været virtuelle.

Går i krig med Tjenestemandsreform

En central knast i de nuværende overenskomstforhandlinger har været den 52 år gamle tjenestemandsreform fra 1969.

Her mener sygeplejersker, at de sammen med andre kvindedominerede fag er blevet indplaceret for lavt i det offentlige lønhierarki. Det har ifølge flere fagforbund og studier sammenhæng med lønniveauerne i dag.

Men et opgør med Tjenestemandsreformen har ikke været mulig indenfor rammerne af det danske overenskomstsystem.

Derfor er en opfordring fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, der vil have Christiansborg til at kigge på de offentlige lønninger, central i mæglingsskitsen.

I mæglingsskitsen fra Forligsmanden står der, at FH har stillet forslag om, at regerignen skal nedsætte en komite om lønstrukturer i den offentlige sektor, blandt andet med deltagelse af parterne på det offentlige område.

Både Dansk Sygeplejeråd, Radiograf Rådet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening er enige om at tilslutte sig FH's anbefaling.

- Vi har valgt at tilslutte os en henvendelse fra FH, som repræsenterer en meget stor del af lønmodtagerne i både det offentlige og det private arbejdsmarked, der går på, at man skal have nedsat en komite. Og det er blandt andet også, fordi den komite skal lægge op til de videre overenskomstforhandlinger, vi skal have, siger Anders Kühnau.

- Der er meget mere mening i det her end at gå ind i en konflikt på fredag og så køre ud af en tangent uden at vide noget om, hvornår den egentlig kunne stoppe igen, siger Grete Christensen.

Også fra regeringen lyder der positive takter.

- Regeringen mener også, at det er en god idé at nedsætte en komité efter afslutningen af overenskomstforhandlingerne. Regeringen vil derfor med udgangspunkt i FHs bidrag arbejde videre med at udforme et kommissorium, lyder det i en skriftlig kommentar fra skatteminister Morten Bødskov.

Kommission eller syltekrukke?

Der har dog været skiftende meldinger fra sygeplejerskerne under overenskomstforhandlingerne om, hvordan man bedst kommer uligelønnen til livs.

Da sygeplejerskerne indsendte et strejkevarsel var der et ønske om trepartsforhandlinger på Christiansborg. I første omgang fejede sygeplejerskerne en kommission af bordet.

- Vi har ikke brug for nye afdækninger eller udredninger. Vi mener faktisk, at problematikken omkring vores løn er blevet afdækket. Nu skal der handling til for at løse det, sagde Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, til A4 Overenskomst.

Men efterhånden som forhandlingerne er skredet frem, fik piben en anden lyd, når det kom til udsigten til en kommission.

Da sygeplejerskernes chefforhandler gik ind i Forligsinstitutionen den 7. maj svarede hun følgende til DR Nyheder, om hun fortsat var afvisende overfor en kommission:

- Vi har ikke lagt os fast på noget.

Der har tidligere været en lønkommission, der har gransket lønninger på det offentlige arbejdsmarked. Den blev nedsat i 2008 og kom med sine resultater i 2010.

Dengang endte kommissionen dog ikke helt, som sygeplejerskerne havde håbet på, har arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Laust Høgedahl tidligere fortalt DR.

Derfor bliver et af de store spørgsmål nu så, om udsigten til en komité, der skal kigge på lønnen, er nok til at vende et nej fra de utilfredse sygeplejersker til et ja.

- Det her er et skridt i den rigtige retning for at få gjort op med den fastlåsthed, vi har haft omkring lønningerne i mange år. Det, at der nu bliver taget initiativ til fra FH's side at regeringen iværksætter en komité, er rigtig godt, siger Grete Christensen.

Også fra FH bliver det afvist, at den nye komité bliver en syltekrukke.

- Man må sige, at uanset om det er sygeplejersker, jordemødre, lægesekretærer eller hvem der nu arbejder i den offentlige sektor, så synes alle, at der er noget, der ikke er, som de egentligt gerne ville have det. Og der er det vigtigt, at vi får det her område analyseret, siger formand Lizette Risgaard.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk