Sygeplejersker sagde nej til overenskomst: Så meget tjener de i forhold til andre fag

En gennemsnitlig sygeplejerskes løn er steget med 21 procent de seneste ti år. Alligevel tjener de fortsat mindre end mandsdominerede fag.

Sygeplejersker skal være ansat i syv år, før de mærker et markant løft i lønnen. (Foto: Illustration: Morten Fogde Christensen DR Nyheder)

Strejke?

Forhandlinger?

Eller er det Christiansborg, der må på banen?

I dag forventes det, at Dansk Sygeplejeråd melder ud, hvad de har tænkt sig med at gøre med det "NEJ", som et snævert flertal af medlemmerne stemte til OK-21 resultatet.

Internt i fagforeningen har man gransket sig frem til, hvorfor resultatet blev nej, selvom de fleste hovedbestyrelsesmedlemmer anbefalede et ja.

Det handler i korte træk om to ting: Lønefterslæb og reguleringsordningen.

Ifølge Sygeplejerådet kommer man til at gå til arbejdsgiverne med et budskab om, at der er brug for større lønmæssig anerkendelse af sygeplejersker.

Hvad tjener en sygeplejerske?

Ifølge sygeplejerskerne står deres løn ikke mål med uddannelsesniveau, opgaver og ansvar.

Står Sygeplejerådet til troende, så tjener sygeplejersker 15-20 procent mindre end traditionelt mandsdominerede fag med samme uddannelseslængde.

Og forskningen på området viser da også, at der rent faktisk er et lønefterslæb i de kvindedominerede fag.

- Sygeplejerskerne, som er et kvindedomineret fag, har en lavere løn end mandsdominerede fag som eksempelvis politiet. De har også en lavere løn end de mere blandede fag som eksempelvis folkeskolelærerne, fortæller Mona Larsen fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive).

Men hvor langt efter andre faggrupper er sygeplejerskerne egentligt?

DR har foretaget en sammenligning af lønningerne blandt en række faggrupper.

I forbindelse med lønkommissionens arbejde blev beregningsmetoden for den standardberegnede timefortjeneste opfundet.

Det er denne opgørelse, som DR Nyheder tager udgangspunkt i.

Mens sygeplejerskerne hænger efter lærerne i lønstatistikken, så er de væsentligt foran pædagogerne. Alle tre har stort set samme uddannelseslængde, men de fleste lærere og pædagoger arbejder eksempelvis ikke om natten.

Den standardberegnede timefortjeneste gør det muligt at sammenligne lønninger på tværs af fag og sektorer.

Udover dette har DR fået tal fra Danske Regioner, hvor størstedelen af de sygehusansatte sygeplejersker er ansat.

Her viser de nyeste løntal, at en ikke-ledende sygeplejerske i 2021 får en bruttoløn på 42.784 kroner.

Lønnen er steget 21,2 procent de seneste ti år.

Samlet set udbetaler regionerne i år 19 milliarder kroner i løn til sygeplejerskerne.

Som mange andre steder på arbejdsmarkedet er det de sygeplejersker, der har været ansat i længst tid, der får mest i lønningsposen. Samtidig skal sygeplejerskerne være ansat i syv år, før lønnen stiger betragteligt.

For op mod halvdelen af alle sygeplejersker er lønnen dog en del lavere. I 2021 er næsten halvdelen af alle sygeplejersker ansat i regionerne ansat på deltid. Det er et tal, der har svævet omkring de 50 procent de seneste ti år.

Og så er der jo lige det med ancienniteten. I regionerne arbejder der cirka 34.000 sygeplejersker. Mere end to tredjedele har været ansat i ti år eller derover og tilhører altså den gruppe, som tjener mest.

Ser man på den samlede lønspredning for ikke-ledende sygeplejersker ansat i regionerne, fordeler den sig således:

Tjenestemandsreformen af 1969

Netop sammenligningen med andre fag er noget af det, som sygeplejerskerne har bidt allermest mærke i.

Da overenskomstforhandlingerne nåede slutfasen udtalte Sygeplejerådets formand, Grethe Christensen, til DR:

- Løn er noget af det vigtigste for vores medlemmer, og det har det været i rigtig mange år. Og måske er årsagen, at vi har været indplaceret for lavt for mange år siden, og det har vi trukket med lige siden. Der er en fornemmelse af, at uddannelse på vores område ikke rigtigt kan betale sig.

Indplaceringen, der tales om, er i den såkaldte tjenestemandsreform fra 1969.

En 52 år gammel reform, der igen er kommet voldsomt i fokus.

Christiansborg Slotsplads er der hver tirsdag tjenestemandstirsdag, hvor en bred gruppe af offentligt ansatte demonstrerer mod tjenestemandsreformen af 1969. Et borgerforslag har samlet nok underskrifter til at blive behandlet i Folketinget.

Hver tirsdag demonstrerer en bred gruppe af offentligt ansatte foran Christiansborg. De ønsker et opgør med tjenestemandsreformen fra 1969.

Men hvorfor overhovedet demonstrere mod en reform, der har 52 år på bagen?

Reformen blev til efter fem års kommissionsarbejde. Her blev de offentligt ansattes lønning indplaceret i et såkaldt lønhierarki med 40 løntrin.

Øverst placeret var lægerne. Nederst sosu'erne.

DR interviewede Sygeplejerådets tidligere formand Kirsten Stallknecht efter tjenestemandsreformen var vedtaget i 1969. Og det var en formand, der langt fra var tilfreds med resultatet.

Ifølge Mona Larsen fra Vive kan reformen have indflydelse på, at kvindedominerede fag den dag i dag fortsat tjener færre penge end mandedominerede fag.

- Der er studier, der viser en sammenhæng, fortæller hun.

Ph.d. og postdoc i historie Astrid Elkjær Sørensen har forsket i tjenestemandsreformens betydning for lønnen.

Hendes postdoc er finansieret af Ligelønsalliancen.

Her har hun sammenlignet 13 forskellige faggruppers indplacering i lønhierarkiet i 1969 og set på, om det har betydning for indplaceringen i dag.

- Der er meget stor overensstemmelse mellem det lønhierarki man vedtog i 1969 og det, man har i dag, fortæller hun.

Hun forklarer at en af årsagerne kan være den måde, man forhandler offentlige overenskomster. Her forhandler man typisk sammen med en række faggrupper om en samlet mængde lønkroner. Hvis nogen skal have mere, skal andre have mindre. Og hænger man efter fra start, er det meget svært at få et løft på et enkelt område.

- Det, der er problemet ved at løse den her problemstilling i overenskomstforhandlingerne, det er, at det danske arbejdsmarked er utroligt kønsopdelt. Skulle man løse lønefterslæbet i det offentlige overenskomstsystem, ville det betyde, at faggrupper som politibetjente, embedsmænd og folkeskolelærere skulle holde tilbage med lønstigningerne, for at de kvindedominerede grupper kunne opleve et løft. Og man forstår jo godt, hvorfor en folkeskolelærer ikke er villig til at gå ned i løn for at udligne et lønefterslæb skabt i 1969, fortæller Astrid Elkjær Sørensen.

Mona Larsen fra Vive kalder forklaringen om, at den 52 år gamle reform fortsat er skyld i ulige løn, for en hypotese, som i hvert fald ikke kan afvises.

Der kan dog også være andre forklaringer på, hvorfor kvindefagene hænger i bremsen, når det kommer til lønkroner.

- Der er nogle kvindefag, der i perioder har ønsket at få nogle andre goder end løn. Eksempelvis omsorgsdage og løn under barsel. Og noget kan tyde på, at nogle fag har fået de her goder frem for løn, fortæller Mona Larsen.

Det er goder, som så senere er blevet spredt ud over andre dele af arbejdsmarkedet, uden at det har været på bekostning af løn for andre fag.

Lønstigninger bliver modregnet

Noget af det, som har haft stor indvirkning på de nuværende overenskomstforhandlinger, er den såkaldte reguleringsordning.

Ordningen sikrer, at lønstigningerne på det offentlige område følger de private.

Det vil sige, at hvis lønnen i det offentlige stiger hurtigere end på det private arbejdsmarked, så skal de offentlige lønstigninger tilbagereguleres med 80 procent. Ordningen gælder også omvendt.

Og det kan vise sig at blive et stort problem for sygeplejerskerne, for i 2021 starter især det regionale område ud med en negativ udmøntning på baggrund af reguleringsordningen.

På Sygeplejerådets hjemmeside er formand Grethe Christensen citeret for at sige:

"Coronakrisen har betydet omfattende ekstraarbejde for rigtig mange sygeplejersker, og de øgede lønudgifter har påvirket reguleringsordningen i en negativ retning. Det betyder i realiteten, at lønningerne nedjusteres, fordi de sammen med andre har hjulpet arbejdsgiverne i en vanskelig situation.”

Løsningen er ifølge Sygeplejerådet, at man indgår i en trepartsforhandlinger, så der kan gøres op med lønefterslæbet.

Om det bliver til virkelighed, må de kommende forhandlinger afdække.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk