Syv år efter historisk skandale: Nu udbetales der igen kæmpe millionbeløb til de forkerte

Med åbne øjne fejludbetaler Skattestyrelsen refusion af udbytteskat, lyder det i ny bog.

Den britiske finansmand Sanjay Shah, der nægter sig skyldig i at have svindlet den danske stat, blev billedet på udbytteskandalen. I dag strømmer der igen penge ud af den danske statskasse, der går til nogle, der ikke skulle have haft pengene.

Der er gået syv år siden danmarkshistoriens største skatteskandale, hvor formodede svindlere ifølge de danske myndigheder lænsede statskassen for 12,7 milliarder kroner.

En skandale, som ikke måtte ske, og som aldrig måtte gentage sig, lød det samstemmende på Christiansborg, der nu har sat alle sejl til og afsat et stort milliardbeløb for at jagte de formodede svindlere - heriblandt den hovedmistænkte Sanjay Shah.

Nu viser en ny bog dog, at de danske skattemyndigheder ifølge egne estimater med åbne øjne igen regner med at fejludbetale - denne gang mere end 100 millioner kroner - til udenlandske aktionærer, der ikke er berettiget til pengene.

Oplysningerne kommer frem i bogen ”Af hensyn til Erhvervslivet” af journalist Jesper Tynell og fremgår af et notat fra Rigsrevisionen fra november 2021.

I notatet lyder det, at myndighederne per 1. september sidste år valgte at slække på kontrollen, så Skattestyrelsens medarbejdere i titusindvis af sager blandt andet ikke længere undersøger, om ansøgerne også ejer de aktier, der giver dem ret til at få refusionen udbetalt.

- Hvor myndighederne tidligere udbetalte refusioner i ”blinde”, udbetaler de altså i dag med åbne øjne ”uretmæssige’ refusioner, skriver Jesper Tynell.

Ordfører: Det overrasker mig meget

De nye oplysninger om den ændrede kontrolstrategi hos Skattestyrelsen vækker opsigt fra begge sider af Christiansborg.

Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm, mener ikke, at hun er orienteret godt nok om Skattestyrelsens nye strategi.

Hun vidste nemlig ikke, at Skattestyrelsen i titusindvis af sager ikke længere tjekker, om ansøgerne også ejer de aktier, der giver dem ret til at få refusionen udbetalt.

- Det var nemlig det, der gik galt i hele udbytteskattesagen. Så det overrasker mig ret meget, og det bekymrer mig også, siger hun og fortsætter:

- Vi har fået at vide, at de vil sætte gang i udbetalingerne ud fra et risikobaseret hensyn, men ikke at man holdt op med at tjekke, om der lå en aktie bag. Det synes jeg er en meget væsentlig oplysning, siger skatteordføreren.

Hos Enhedslisten er der også kritik af de nye oplysninger.

- Det er fuldstændig uhørt, at vi oven i at have udbetalt et tocifret milliardbeløb til nogen, som har snydt statskassen, nu ser ind i, at vi udbetaler et trecifret millionbeløb til nogle, der ikke har ret til pengene, siger skatteordfører Victoria Velasquez.

I et notat fra Skattestyrelsen står der sort på hvidt, at styrelsen har slækket kontrollen i 60.400 sager om refusion af udbytteskat. Det er alle sager, der ifølge myndighederne har en lav risiko og væsentlighed, og der er samlet anmodet om refusion for 1,27 milliarder kroner.

De er den del af en sagsbunke på i alt 93.000 anmodninger, der lå på styrelsens bord ved udgangen af august sidste år, og som dækker anmodninger, der er kommet ind gennem den digitale brevsprække mellem 2016 og 2020.

Den mere lempelige kontrol er indført til trods for, at Skattestyrelsens egne estimater viser, at det vil betyde, at styrelsen fejlagtigt kommer til at udbetale 122 millioner.

Altså vil knap en tiendedel af det samlede anmodede beløb ende med at havne hos nogle, der ikke skulle have haft pengene, når man er kommet igennem de flere end 60.000 sager.

Skattestyrelsen er også klar over, at den mere lempelige kontrol gør, at der er en risiko for, at statskassen bliver svindlet.

- En mindre dybdegående kontrol indebærer selv sagt risiko for, at der udbetales udbytterefusion på et ukorrekt grundlag, herunder principielt også på grundlag af svig, lyder det i et dokument fra Skattestyrelsen, DR Nyheder har fået aktindsigt i.

'Ikke sådan, vi behandler narkogangstere'

Grunden til, at man har slækket på kontrollen, skyldes ifølge Jesper Tynells bog og notatet fra Rigsrevisionen blandt andet, at det giver bedst mening økonomisk. Den udregning kan du læse mere om i nedenstående faktaboks.

Det er derfor, at man sidste år valgte at slække på kontrollen for i alt godt 60.000 sager.

Her tjekker man ikke længere, om ’der reelt ligger aktier bag anmodningen, og om det er den retmæssige ejer, der ansøger’, lyder det i notatet fra Rigsrevisionen.

Sagt med andre ord: Man tjekker eksempelvis, om alle papirer er der, og om de er udfyldt korrekt, men altså ikke om ansøgeren reelt ejer aktierne.

Skattestyrelsen siger i et interview med DR Nyheder, at den nye kontrolstrategi blandt andet bygger på en meget grundig analyse.

- Analysen har vist, at der er en række fejl i de undersøgte sager - det er vigtigt for mig at sige, at der ikke er snyd og svindel - og hvis vi skulle rette de fejl, så ville det koste cirka 350 millioner kroner at rette fejlene for 122 millioner kroner. Det ville ikke være en ansvarlig brug af skatteborgernes penge, siger Kenneth Joensen, der er fagdirektør for selskaber i styrelsen.

Det er cirka 10 procent, der er risiko for at fejludbetale. Er det ikke en meget høj fejlmargin?

- Udfordringen for os er, at det altid er store beløb, når vi taler om fejl på skatteområdet, men relativt på det her område, er det ikke så stort et beløb. Selvfølgelig lyder det af meget, men vi er også nødt til at overveje, hvad det forsvarlige er i forhold til skatteborgernes penge, siger fagdirektøren.

Til trods for, at Skattestyrelsen mener, at der er taget en økonomisk forsvarlig beslutning, så får styrelsen alligevel kritik fra flere sider.

Blandt kritikerne er Lars Koch, der er generalsekretær i udviklingsorganisationen Oxfam IBIS, og som i flere årtier har fulgt udviklingen med økonomisk kriminalitet og skattely.

- Vi bliver nødt til at have et system, hvor vi har tillid til, at vores myndigheder ikke udbetaler mine skattepenge illegitimt til nogen, som måske begår svindel, fordi det er lidt besværligt at kontrollere det.

- Det er jo heller ikke sådan, at vi behandler narkogangstere. Der sætter vi ind, også selvom det koster mange ressourcer, siger generalsekretæren.

Selv om retorikken ikke er lige så skarp, så er Liselotte Madsen, der er professor i skatteret ved Københavns Universitet, enig i, at en mere lempelig kontrol kan være problematisk.

Professoren køber ikke Skattestyrelsens argument om, at styrelsen faktisk sparer statskassen penge ved at lave en mere lempelig kontrol af nogle af sagerne.

- Økonomien kan ikke være det afgørende. Der er også noget med retsfølelsen, og at der er tillid til skattemyndighederne. Det er på spil her, og det er langt vigtigere end et beløb i kroner og øre, siger Liselotte Madsen.

Den kritik bider dog ikke på Kenneth Joensen fra Skattestyrelsen.

Hvordan kan man med åbne øjne fejludbetale på et område, der har været udsat for så meget kritik og opmærksomhed?

- Jeg kan love, at vi er fuldt opmærksomme på, hvor stort et ansvar vi bærer på det her område. Vi mener ikke, at (den tidligere kontrolstrategi, red) er en forsvarlig brug af skatteborgernes penge, siger han og fortsætter:

- Derudover bliver der betalt mange renter på sager, der ligger og venter på behandling. Og så er der et retsikkerhedsmæssigt aspekt i, at borgere og virksomheder ikke skal vente i årevis på, at vi behandler deres anmodninger.

Bog: Cum-ex-industrien kan udnytte ny kontrolstrategi

Det er ikke kun det, at Skattestyrelsen med åbne øjne udbetaler refusion af udbytteskat uretmæssigt, som bogen 'Af hensyn til erhvervslivet' problematiserer.

For ifølge bogen laver man stadig den fulde kontrol ved store anmodninger.

Men meget tyder til gengæld på, at man ved de små- og mellemstore refusionsanmodninger, som udgangspunkt ikke længere kontrollerer, 'om der reelt ligger aktier bag,' eller for om 'det er den retmæssige ejer, der ansøger'.

Noget som svindlere potentielt kan udnytte, lyder det i bogen.

- Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, at folk i cum-ex-industrien (de formodede svindlere bag udbytteskandalen, red) kan finde ud af fx. at dele de største refusionsanmodninger op i nogle flere 'små og mellemstore udbytterefusionsanmodninger', skriver Jesper Tynell i bogen.

Det kan dog give god mening, at man lægger mest arbejde i at kontrollere de store anmodninger, da det er de anmodninger, som potentielt kan føre til det økonomisk største tab, fortæller Søren Friis Hansen, der er juraprofessor ved Copenhagen Business School. Men det er ikke uden risiko.

- Hvis man kun ser på de store refusioner, så vil det betyde, at opdagelsesrisikoen for de mindre refusioner bliver tilsvarende mindre. Så risikerer man, at nogle spekulerer i det, og på den måde sørger for at holde sig under en sådan grænse, siger professoren.

Derfor er det afgørende, hvordan Skattestyrelsen tilrettelægger sin kontrol af også de mindre refusioner, så der er en risiko for, at ens fejlagtige anmodning bliver standset uagtet beløbet, fortæller Søren Friis Hansen.

Der kan man blandt andet foretage en stikprøvekontrol, som også kan vise, om der er indikationer på, at flere og flere over tid anmoder om refusion, de ikke har ret til.

- Alle aktionærer skal vide, at der er en eller anden risiko for, at man kan blive taget ud til kontrol, siger juraprofessoren fra Copenhagen Business School.

Hos Skattestyrelsen understreger fagdirektøren, at alle anmodninger risikerer at blive udtaget til en stikprøvekontrol, og at udbytteområdet derfor har et 'robust' kontrolniveau.

Fagdirektør Kenneth Joensen vil dog ikke garantere, at der ikke vil komme svindel på området i fremtiden.

- Lige på udbytteområdet er det svært at give garantier, men jeg kan garantere, at vi har 125 medarbejdere over hele landet, der gør deres yderste hver eneste dag, siger han.

Fagdirektøren ønsker ikke at kommentere oplysningerne i Jesper Tynells bog om kontrollen af de små- og mellemstore refusionsanmodninger.

- Det har vi ikke lyst til at udtale os om, fordi det i givet fald ville kunne bruges som en opskrift af folk, der havde lyst til at forsøge at omgå kontrollen, siger Kenneth Joensen.

I forbindelse med historien har DR Nyheder forgæves forsøgt at få en kommentar fra fungerende skatteminister Jeppe Bruus (S).