Syv grunde til Tyrkiets økonomiske katastrofekurs

Faldet i den tyrkiske valuta, lira, kan få landets gæld til udlandet til at eksplodere.

Da de asiatiske finansmarkeder åbnede tidligt i dag, ramte liraen endnu et bundniveau. (© DR Nyheder)

Valutakrisen og den tyrkiske regerings økonomiske politik skaber nu frygt for, at landet havner i gældskrise som den græske.

Alene i år har den tyrkiske lira tabt 45 procent over for den amerikanske dollar. Samtidig har en høj inflation udhulet valutaens købekraft - og derfor har investorerne solgt ud.

Den tyrkiske centralbank har afvist at gøre det, som normalt modvirker inflation, nemlig at sætte renten op - tilsyneladende helt på linje med præsident Recep Tayyip Erdogans ønske.

Ifølge professor Michael Møller fra Institut for Finansiering ved CBS kan det på sigt betyde, at Tyrkiet kan få problemer med at betale sine lån i udlandet tilbage.

- Det er først og fremmest et problem for Tyrkiet. I anden grad er det et problem for deres kreditorer, ikke mindst en række banker, og i tredje grad for dem, dem har regnet med at sælge en masse varer til Tyrkiet, siger han.

Fra vækstmirakel til problembarn

Tyrkiets økonomi er verdens 17. største og blev for få år siden omtalt som et vækstmirakel med en ung og i stigende grad veluddannet arbejdsstyrke.

Men euforien er for længst blevet afløst af bekymring, fortæller Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri.

- Det triste ved Tyrkiet er, at de for bare fem år siden var det land, som man i OECD-kredsen (økonomisk samarbejdsorganisation, red.) havde den største forventning til, siger Peter Thagesen.

Danske virksomheder, især inden for fødevarer, grøn teknologi og sundhedsteknologi, investerede forrige år for 3,8 milliarder kroner i Tyrkiet.

Men siden da har Erdogans strammere greb om magten, et kupforsøg, terroranslag og politisk uro skabt helt andre og sværere betingelser for udenlandske virksomheder.

- Landet har ændret sig dramatisk. Men Tyrkiet har stadig et enormt potentiale, som vi håber på, bliver indløst på et tidspunkt, siger Peter Thagesen.

Politisk styret centralbank skaber uro

Set fra de internationale finansmarkeder skaber det skaber stor usikkerhed, at den tyrkiske centralbank tilsyneladende agerer med præsident Erdogan som dukkefører.

- Erdogans nuværende retorik understøtter investorernes frygt snarere end at den beroliger dem til igen at sende penge, siger Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit.

- Det giver utroværdighed omkring pengepolitikken og lægger pres på valutaen, hvilket igen forværrer andre problemer.

Centralbanken har hovedansvaret for et lands valuta- og pengepolitik - blandt andet ved at sikre en lav og stabil inflation.

Men den opgave svigter den tyrkiske centralbank totalt, siger Peter Thagesen fra Dansk Industri.

- Vi ser ingen tegn på, at centralbanken gør deres for at stabilisere en økonomien. Og den er enormt afhængig af en stabil valuta, for ellers kan udlandsgælden eksplodere.

Trumps straftold forstærker krisen

I fredags præsenterede den tyrkiske finansminister, Belret Albayrak, der er præsident Recep Erdogans svigersøn, en økonomisk plan, som skulle berolige markederne og befolkningen.

Men planen, hvorfra ingen detaljer blev frigivet, har ikke haft den ønskede effekt. I morges åbnede de asiatiske finansmarkeder med en yderligere svækkelse af den tyrkiske valuta, liraen, til følge.

- Det her er først og fremmest en alvorlig krise, fordi Erdogan og hans regering ikke har en realistisk fornemmelse for, hvad der skal til for at berolige markederne. De siger alle de forkerte ting på de forkerte tidspunkter, siger Peter Thagesen fra Dansk Industri

Samtidig lider liraen under fredagens melding fra USA's præsident Donald Trump om, at landet vil fordoble toldsatserne på stål og aluminium fra Tyrkiet, så tolden udgør henholdsvis 20 og 50 procent.

- Trump har på den måde desuden sparket til den faldende lira. Og især stål er en vigtig eksport vare for Tyrkiet. Sådan ville normale politikere nok ikke gøre, men Trump er jo langtfra en normal politiker, siger Frederik Engholm.

Præsident Erdogan: Jeg har genvundet magten i Tyrkiet

Overophedning, betalingsbalanceunderskud og høj inflation

Tyrkisk økonomi har vist fine vækstrater i de senere år, men har haft en tendens til økonomiske ubalancer. Hovedsagelig overophedning - efterspørgslen på varer og ydelser stiger og produktionen kan ikke følge med. Det fører til høj inflation, det vil sige stigende priser. Samtidig har Tyrkiet underskud på betalingsbalancen, som nu er kravlet ned under seks procent af bruttonationalproduktet – værdien af Tyrkiets samlede produktion af varer og tjenester.

Stor udlandsgæld i fremmed valuta

Flere års betalingsbalanceunderskud og generel appetit på at låne til lavere rente i dollar eller euro frem for i lira har gjort Tyrkiet og tyrkiske virksomheder meget afhængige af udlandets vedvarende villighed til at investere i Tyrkiet. I perioder med store fald i liraen er gælden til udlandet vokset voldsomt, når den regnes fra dollar til lira.

Forhøjede toldsatser og iskoldt forhold til USA

Forholdet mellem Tyrkiet og USA er historisk dårligt. USA nægter at udlevere den tyrkiske imam Fethullah Gülen, som præsident Erdogan mistænker for at stå bag kupforsøget mod ham i 2016. Det har udløst en diplomatisk krise. Den amerikanske præsident har desuden sparket til den faldende lira ved at varsle fordoblede toldsatser på stål og aluminium fra Tyrkiet.

Erdogans magt – dårligere klima for udenlandske investorer

Tyrkiets præsident har i de senere år udvidet sin magtposition. Udenlandske investorer oplever Tyrkiet som mere autoritært og derfor mindre investeringsvenligt end tidligere. Formodninger om, at Erdogan blander sig i centralbankens beslutninger giver utroværdighed om Tyrkiets pengepolitik – og lægger pres på valutaen. Det forværrer problemerne med stor udlandsgæld.

Den Europæiske Centralbank advarer

ECB, Den Europæiske Centralbank, advarede ifølge Financial Times i fredags om europæiske bankers eksponering overfor Tyrkiet. Den tyrkiske lira har mistet over 35 procent af sin værdi over for dollaren alene i år og derfor er der angiveligt bekymring i ECB for især de store spanske, italienske og franske banker, der har store udlån i Tyrkiet. Det kan betyde, at Tyrkiet kommer til at mangle nye kilder til at finansiere økonomien.

Afvisning af håndsrækning fra den internationale valutafond, IMF

Den internationale valutafond IMF hjælper nødstedte lande med lån, så de kan genoprette økonomien. Til gengæld for hjælpen stiller IMF krav om økonomiske reformer. Og indtil videre har den tyrkiske præsident Erdogan afvist at lade udenlandske kræfter blande sig i Tyrkiets økonomi. Det kan yderligere forstærke krisen.

Tyrkiet ramt af terror og flygtningekrise

Tyrkiets turisme nåede sit højdepunkt i rekordåret 2014 med en omsætning på 34 milliarder dollars, men faldt drastisk i de følgende to år efter en række terrorangreb og et mislykket, væbnet kupforsøg. Sidste år lå omsætningen på 26,3 milliarder dollars – stadig et stykke fra tidligere. Samtidig kæmper Tyrkiet med de økonomiske konsekvenser af de tre millioner flygtninge, som er ankommet til landet inden for de seneste fem år.

Facebook
Twitter