Syv magre år: Landbruget taber værdi igen

Landbrugets gæld vokser. Men der investeres ikke nok i landbruget, der for syvende år i træk afskriver mere værdi, end det investerer i sig selv. Derfor halter konkurrenceevnen.

Selv om landbruget optager mere og mere gæld, bliver lånene ikke brugt til investeringer. Derfor bliver landmændene også mindre konkurrencedygtige. (Foto: Johan gadegaard © Scanpix)

Gælden i landbruget fortsætter i en opadgående kurve.

Men pengene, som sendes ind i den kriseramte branche, bliver ikke brugt til at købe nye maskiner, bygninger og moderne løsninger, men til at betale regninger og lukke de mange huller i regnskaberne.

I syv år har landbruget haft såkaldt negative nettoinvesteringer.

Det betyder, at landbruget investerer mindre i produktionen, end der afskrives på bedrifterne.

Og det er et problem for landbrugets konkurrenceevne.

- Værdiforringelsen i landbruget medfører en mindre effektivitet og en lavere produktivitet og dermed en svækkelse af konkurrenceevnen, forklarer Klaus Kaiser, der er økonomisk chef for Landbrug og Fødevarers videncenter, Seges.

Minus på to milliarder kroner

Siden 2009 har de årlige nettoinvesteringer ligget i et årligt minus på over én milliard kroner, og når 2015 er opgjort, er forventningen, at landbrugets samlede værdi vil skrumpe med endnu over to milliarder kroner.

- En af grundene til, at dansk landbrug er i en indtægtskrise, er simpelthen, at konkurrenceevnen halter. Og en af årsagerne til det er, at investeringerne har ligget på et lavt niveau nu i en længere årrække, siger Klaus Kaiser.

Investeringer finansieres med gæld

Syv år med negative nettoinvesteringer er et stort problem, forklarer Mogens Ove Madsen, der er lektor i samfundsøkonomi ved Aalborg Universitet.

- Der er mange af aktiviteterne, man ikke kan foretage sig, uden det skal gældsfinansieres.

- De her investeringer er livsnødvendige for, at man kan have indtjening i det traditionelle landbrug, siger Mogens Ove Madsen.

I stedet optager landmændene nye lån for overhovedet at holde skuden i gang, og det er simpelthen ikke bæredygtigt, mener Mogens Ove Madsen.

- De kan kun få tingene til at fungere, hvis de er i stand til at holde sig gode venner med bankverdenen og have nogle høje kassekreditter for at få tingene til at køre rundt, siger Mogens Ove Madsen.

På den måde er landbruget fanget i en ond spiral, for branchen er i forvejen fanget i så stor gæld, at bankerne ikke kan strække sig til at yde endnu flere udlån.

At gældsætte landbruget endnu mere, er heller ikke den oplagte vej at gå, mener Klaus Kaiser fra Seges:

- Der er flere måder, man kan øge indtjeningen på. Dels kan landmændene blive dygtigere og effektivisere bedrifterne helt i bund. Der er sket store fremskridt, hvad det angår de senere år. En anden måde er at sikre landbruget rammevilkår, så man også kan øge indtjeningen, siger han.

Landbrugets samlede gæld vokser og vokser. Men lånene bruges ikke til investeringer i produktionen.

Nettoinvesteringer:

  • I syv år har nettoinvesteringerne i dansk landbrug været i minus. Det rammer konkurrenceevnen. Nedenfor en oversigt over nettoinvesteringerne de sidste ti år.

  • 2005: 3 133

  • 2006: 3 143

  • 2007: 6 074

  • 2008: 6 188

  • 2009: - 1 599

  • 2010: -2 581

  • 2011: -2 816

  • 2012: -2 356

  • 2013: -1 085

  • 2014: -1 944

  • 2015 Endnu ikke opgjort, men Seges vurderer et minus på over to milliarder kroner.

  • Kilde: Danmarks Statistik

Facebook
Twitter