Tårnhøj inflation sender fødevarepriser i vejret

Hvis du synes, prisen på brød er steget meget, så vent til du ser, hvad der er sket med smørprisen.

Danskerne til vænne sig til at betale flere penge for de samme varer, fordi inflationen stiger markant. (Foto: Signe Goldmann © Ritzau Scanpix)

Det er blevet markant dyrere at være forbruger det seneste halve år.

Ifølge Danmarks Statistik, som onsdag kom med nye tal for inflationen, steg priserne i juli med 8,7 procent til sammenligning med juli sidste år.

Det er den højeste stigning siden 1983, og ifølge en beregning fra Nykredit betyder det, at det bliver omkring 39.000 kroner dyrere for en familie at købe de samme varer i år som sidste år.

Der er dog meget store forskelle på stigningerne, hvor det især er dyrere fødevarer og gas- og elpriser, der trækker gennemsnittet op. Gas er steget med lige under 100 procent, mens el er steget med knap 60 procent.

Høje energiriser kickstartede dyrere fødevarer

Ser vi på de mest almindelige fødevarer i opgørelsen fra Danmarks Statistik, er stort set alle de mest almindelige fødevarer steget med tocifrede procentsatser.

Ifølge DR’s økonomikorrespondent Casper Schrøder skal årsagen findes i de stigende energipriser, vi så inden fødevarerne for alvor steg:

- De prisstigninger, som begyndte tidligere på året med energi, der skal til for at lave fødevarerne, er nu for alvor nået helt frem til køledisken. Alligevel overrasker det faktisk mange, at fødevarerne er endt med at stige så meget, som det sker lige nu, hvor mange jo kan se på prismærkerne, at det helt tydeligt bliver dyrere måned for måned at købe ind til dagligdagen.

Høj inflation burde være højere

Sammenligner man prisudviklingen fra 2021 til 2022 med udviklingen året forinden, så er der også markante forskelle.

Eksempelvis faldt prisen på oksekød og smør i juli 2021 med henholdsvis 2 og 3 procent, mens de samme produkter nu er steget med 28,7 og 50,7 procent.

Cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, er overrasket over de høje stigninger, men de var ventet, fordi inflationen i mange år har været lavere end de 2 procent, som Den Europæiske Centralbank har styret efter.

- Men hvis inflation havde været normal siden 2013, havde vi haft højere prisniveau end nu. Man skal derfor ikke forvente, at det generelle prisniveau falder, selv om inflationen falder - blot at det holder op med at stige så meget, fordi inflationen kommer under kontrol.

Sammen med cheføkonomen i Sydbank, Søren Kristensen, forventer han, at inflationen vender i løbet af de kommende måneder, når stigende renter begynder at slå igennem.

Men stigende renter har også en pris, forklarer Casper Schrøder:

- Det gør ofte ondt på almindelige menneskers økonomi, når inflationen skal ned. For normalt sker det først, når den samlede økonomiske aktivitet falder – for så har vi simpelthen færre penge at købe varer for, og den lavere efterspørgsel får priserne dæmpet. Det er blandt andet det, som centralbankerne i hele verden prøver at få til at ske ved at sætte renterne op. Men vi venter stadig på at se, at det for alvor virker.

Det er dog ikke alle varer, der er steget. Som det eneste produkt i opgørelsen, er alkoholiske læskedrikke som Breezere faldet.

Med 1,1 procent.