Tænketank: Lockout vil koste Danmark mindst en milliard om dagen

Regningen bliver stor, hvis 440.000 offentligt ansatte bliver udelukket fra deres arbejdspladser.

Den seneste lockout på det offentlige område var i 2013, da arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening og Finansministeriet forhindrede lærerne på skoler og produktionsskoler i at gå på arbejde. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Når læreren lægger kridtet fra sig, sygeplejersken folder uniformen og embedsmanden slukker computeren under en storkonflikt, koster det samfundsøkonomien dyrt.

Ifølge tænketanken Kraka vil en lockout med arbejdsforbud for 440.000 offentligt ansatte koste et produktionstab på minimum én milliard kroner om dagen.

- Sygehusene vil udskyde operationer, skoler, gymnasier og universiteter vil nedlægge undervisning. Veterinærkontrol, der understøtter erhvervslivet, vil ikke fungere. Det har alt sammen en økonomisk værdi, der går tabt, siger cheføkonom og vicedirektør i Kraka, Jens Hauch.

En lockout, som er arbejdsgivernes modsvar til en strejke, kan træde i kraft allerede 10. april og vil i givet fald omfatte hele 440.000 offentligt ansatte - en femtedel af alle danske lønmodtagere.

Langvarig konflikt kan koste økonomisk fremgang

Ifølge Krakas regnestykke vil en lockout føre til et tab i såkaldt værditilvækst via lønudgiften til de ansatte, som løber op i 4,2 milliarder kroner per uge.

Yderligere 0,8 milliarder kroner er den merværdi, som de ansatte selv tilfører, sammen med værdien af produktionen fra de apparater, eksempelvis computere, der står stille under en konflikt.

I alt viser kuglerammen hos Kraka et tab i bruttoværditilvæksten (BVT) på minimum fem milliarder kroner per uge. Og skulle en konflikt i værste fald blive ugelang, ville det få store konsekvenser, siger Jens Hauch.

- Hvis en lockout skulle ende med at vare i otte uger, vil værdien af den tabte offentlige produktion svare til, at Danmark mister hele sin forventede økonomiske fremgang i 2018 på to procent i bruttoværditilvækst.

Lockout vil lamme store dele af Danmark

Krakas konkrete beregninger kan ses på kraka.org. Og der er tale om sobre tal, lyder det fra Danske Banks cheføkonom Las Olsen.

- Det passer med, hvad jeg selv er kommet frem til. Men en del af det tabte vil blive indhentet igen, når for eksempel operationer, der blev aflyst under konflikten, gennemføres senere. Måske ved, at nogle ansatte arbejder ekstra, siger Las Olsen.

Udover det direkte tab i produktion, der skyldes, at de omfattede ansatte ikke møder på arbejde, kan der opstå yderligere samfundsøkonomiske omkostninger ved lockouten.

Resten af den offentlige sektor og den private sektor må også forventes at blive negativt påvirket på grund af den manglende service, lyder det i Krakas analyse.

- Det handler for eksempel om, at hvis offentligt ansatte dyrlæger lockoutes, kan der hurtigt ikke produceres kyllinger. Syge medarbejdere, der venter på en operation, vender ikke tilbage til arbejdet. Og de ansatte får sværere ved at komme på arbejde på grund af dårligere offentlig transport, siger Jens Hauch.

Offentlige arbejdsgivere sparer milliarder i løn

Set med de offentlige arbejdsgiveres øjne handler det dog ikke alene om produktionstabet, for de vil samtidig spare 4,2 milliarder kroner i løn om ugen til de offentligt ansatte.

Og det er penge, som efter en lockout vil komme brugerne af den offentlige sektor til gavn, siger Las Olsen.

- Selve indkomsttabet for samfundet bliver båret af dem, der er omfattet af konflikten, ved at de ikke får løn. Brugerne bliver ramt ved, at de for eksempel ikke kan få passet deres børn, men til gengæld sparer de offentlige kasser lønudgiften, som så i princippet kan komme brugerne til gode på anden vis.

For de offentlige arbejdsgivere er en lockout dog ikke en spareøvelse. Det understreger Nana Wesley Hansen lektor på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds og Organisationsstudier på Sociologisk Institut (FAOS) ved Københavns Universitet.

- Som arbejdsgivere og beslutningstagere kan man ikke bare sige, at nu sparer vi lønkroner. En storkonflikt har en lang række konsekvenser. Ikke mindst for det private erhvervsliv og for borgerne, der ikke kan komme på arbejde og får deres børn passet. Derfor handler det om at gøre en konflikt kort.

Facebook
Twitter