Tandlæger holder lukket landet over: Demonstrerer mod politisk lovindgreb

Tandlægeforeningen frygter, at politisk indgreb vil give dårligere tandsundhed.

Det kan gå ud over tænderne, hvis politikere vedtager særlov, mener Tandlægeforeningen. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

De hvide kitler vil i dag klæde Christiansborg Slotsplads, hvor tandlæger fra hele landet er samlet til demonstration.

Tandlægerne er frustrerede over en særlov, der sætter loft over det offentlige tilskud til tandlægebehandlingen og samtidig erstatter tandlægernes overenskomster, som blev opsagt den 1. april.

- Nu kommer der et diktat på, hvordan vores honorar skal se ud, og hvor tit vi må indkalde og se vores patienter, det er vi selvfølgelig stærkt utilfredse med, siger Freddie Sloth-Lisbjerg, der er formand for Tandlægeforeningen og tandlæge i Kolding.

Han møder selv op med banner foran Folketinget i dag, hvor særloven skal førstebehandles. Bag loven står et bredt politisk flertal.

- Der tegner sig det samme billede som for lærerne, der mistede deres aftale om arbejdstid ved et lovindgreb. Vi er bekymrede for, at den her særlov kan trække ud i mange år, og at det bliver en slags syltekrukke, siger Freddie Sloth-Lisbjerg.

Overbehandling af sunde tænder

Konflikten bunder i, at danskerne for ofte går til tandlægen.

Det mener i hvert fald politikere på Christiansborg og i Danske Regioner, som i 2012 forsøgte at bringe tandlægebesøgene ned ved at indføre en såkaldt trafiklys-ordning, der samtidig skar en luns af det offentlige tilskud.

Ved at inddele danskernes tænder i grønne, gule og røde kategorier, skulle folk med sunde tænder nøjes med at gå til tandlæge én gang årligt.

Men tandlægerne har ikke fulgt Sundhedsstyrelsens anvisninger, og derfor er der ikke opnået en besparelse.

I dag kategoriseres otte ud af ti tandsæt som 'gule', altså problem-tænder som kræver løbende opfølgning.

Men det er en alt for høj andel, mener Sundhedsstyrelsen, der selv har lagt op til, at under halvdelen af alle tandsæt burde kategoriseres som 'gule'.

- Regionerne har hvert år måtte betale 300 millioner kroner ekstra til tandområdet. Det er penge, de ikke har, da vi for nogle år siden fjernede dem, fordi for mange danskere med raske tænder bliver indkaldt hver sjette måned til kontrol og tandrensning, siger Flemming Møller Mortensen.

Han er er sundhedsordfører for Socialdemokratiet, som i dag stemmer for den særlov, der tvinger tandlægerne til at overholde den økonomiske ramme på 1,4 milliarder kroner om året.

- Der er tale om helt unødvendig overbehandling, som betyder, at folk betaler for meget i egenbetaling for at gå til tandlæge, og som betyder, at skattekronerne ikke bruges på en fornuftig måde, fortsætter han.

85 procent af tandlægeregningen betales i dag af brugeren selv, mens de sidste 15 procent betales af det offentlige.

Forkerte retningslinjer

Men det er snarere Sundhedsstyrelsens retningslinjer, der rammer ved siden af og ikke tandlægerne, der fejlkategoriserer, mener Tandlægeforeningen:

- Det har simpelthen ikke gang på jord. Der er jo ikke nogen patienter, som beder om at komme til tandlæge to gange om året. Så sjovt synes de heller ikke, det er at sidde i tandlægestolen, siger Freddie Sloth-Lisbjerg.

- Trafiklysordningen er en stor systemændring, som mine medlemmer har taget til sig. Den har været ude i et forsøg hos 3.500 tandlæger og 1.500 tandplejere. At der skulle være en koordineret indsats for 5.000 mennesker, hvor man bevidst har indplaceret folk i forkerte grupper, den køber jeg simpelthen ikke.

Fare for tandsundheden

Tandlægeforeningen frygter, at særloven vil gøre ondt i tænderne på mange danskere, der nu ikke vil få den behandling, de har brug for.

- Nu vælger man at forlade et tandplejesystem, der baserer sig på forebyggelse og tandlægekontrol, og går over på ren budgetstyring. Det kan over tid desværre føre med sig, at der opstår unødvendige behandlingsbehov og unødvendigt dyre behandlinger.

- Det kan gå ud over folkesygdomme som caries og tandkødsbetændelse, der kræver livslang kontrol, siger Freddie Sloth-Lisbjerg.

Men det er ikke så meget tandsundheden der i fare, som det er tandlægernes indtjening, der nu vil skrumpe, vurderer professor i sundhedsøkonomi:

- Stridspunktet er, at de får at vide, at de skal holde budgettet, og i virkeligheden er der tale om, at der mangler 300 millioner kroner. Det er nok der, vi har kernen til protesterne og ikke så meget tandsundheden, siger Kjeld Møller Pedersen professor i sundhedsøkonomi ved SDU.

Der er nedsat et politisk udvalg, som skal udarbejde et bud på et nyt system for tilskud til voksentandplejen.

- Nu skal det her arbejde sættes i gang, og så skal vi gøre brug af alle gode forslag, så vi bringer det her fremad og ikke tilbage. Jeg har svært ved at se, at vi skal fjerne penge fra tandområdet.

- Det her drejer sig kun om, at der er brugt penge på folk, som ikke fejlede noget og derfor er blevet overbehandlet, siger Flemming Møller Mortensen.

Artiklen er opdateret med en faktaboks med detaljer om modregning i den tidligere overenskomst.